Bagels med laks og peberrodscreme

Bagels med laks og peberrodscreme

(4 stk.)

Ingredienser

  • 200 g varmrøget laks
  • 4 bagels
  • 8 sprøde salatblade
  • 8 radiser
  • evt. 1 håndfuld basilikumblade
  • Peberrodscreme:
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 100 g cremefraiche 9 %
  • 1 spsk. fintrevet peberrod
  • ½-1 tsk. sukker
  • salt og peber

  1. Rør alle ingredienserne til peberrodscremen sammen i en skål. Juster peberrodsmængden efter smag og behag, og smag den til med sukker, salt og peber.
  2. Pluk den varmrøgede laks i mindre stykker, og flæk de 4 bagels.
  3. Fordel peberrodscreme og laks mellem brødene sammen med salatblade, radiser og evt. basilikum.