Hjemmelavede lune hveder
Det er en gammel tradition, at man bededagsaften går en tur i det milde aftenlys, for herefter at komme hjem til te og lune hveder. Prøv i år at bage hvederne selv.
12 hvedeknopper
Ingredienser
- 3 dl mælk
- 3 spsk. olie el. 50 g blødt smør
- 25 g gær
- 1½ tsk. salt
- 2 spsk. sukker
- 1 tsk. stødt kardemomme
- ca. 450 g mel
- smør til bradepanden
- Lad mælk og fedtstof blive lunt i mikroovnen eller i en gryde, og hæld blandingen over smuldret gær, salt, sukker, kardemomme og halvdelen af melet. Pisk blandingen klumpfri, og ælt dejen færdig, mens du gradvist tilsætter mel. Den skal være blød, men ikke klistret. Dæk skålen med et grydelåg, og lad dejen hæve ca. 45 min. et lunt sted.
- Drys lidt mel på bord og dej, vend dejen ud af skålen, og tryk luften ud af den. Ælt den let, og form den til 12 boller. Der skal være god afstand mellem bollerne. Læg dem ca. 1 cm fra kanten og 2 cm fra hinanden i en smurt bradepande (ca. 23 x 33 cm) i ca. 40 min., eller til hvederne når hinanden.
- Bag hvedeknopperne ca. 25 min. ved 210 gr. Vend dem ud af bradepanden, og lad dem køle af på en rist. Lige inden serveringen, flækker og rister du knopperne, så er de klar til servering sammen med en god kop te.