Yoghurtbrød med kerner

Yoghurtbrød med kerner

Lidt rugmel i dejen giver ekstra smag og saftighed til dette store, flotte brød.

(1 stk.)

Ingredienser

  • 2 dl yoghurt
  • 2 dl mælk
  • 25 g gær
  • 2 tsk. salt
  • 1 dl 5-kornsblanding
  • 100 g rugmel
  • ca. 300 g mel
  • 2-3 spsk. 5-kornsblanding

  1. Bland yoghurt, mælk, gær, salt, 5-kornsblanding og rugmel i en skål. Tilsæt 200 g mel, og pisk blandingen jævn. Lad den hæve ca. 45 min.
  2. Tilsæt resten af melet, og ælt dejen færdig. Drys 5-kornsblanding på et ark bagepapir, og vend dejen ud på papiret. Klap den ud i ca. 2 cm’s tykkelse, og tril den sammen. Læg den til efterhævning lunt og tildækket i ca. 30 min.
  3. Rids brødet dybt på langs i den ene side, stil det højt i en 210 gr. varm ovn, og bag det ca. 30 min.