Naja Munthe: "Der er ikke en bestyrelse, en kapitalfond eller sugar daddy bag mig"
De fleste morgener sidder designeren Naja Munthe, 51, i sin have på Frederiksberg og nyder en kop kaffe, før byen vågner. I år kan den entreprenante modeskaber fejre 25-års jubilæum i en branche, der på godt og ondt er en helt anden, end da hun og Karen Simonsen stiftede Munthe plus Simonsen i 1994.
Hvordan ser den perfekte morgen ud?
– Jeg vågner klokken 6, laver kaffe, mens hele huset sover, og går ud i min have på Frederiksberg lige ved Søerne, hvor der er morgensol, selv om haven er fyldt med træer. Så sidder jeg der og drikker min morgenkaffe helt alene, før byen rigtigt er vågnet.
Hvad sidder du og tænker på der i haven?
– Jeg er god til at være tilstede her og nu og tage tingene en ad gangen og bekymrer mig ikke så meget om, hvad der ligger forude. Det er nok også derfor, jeg har kunnet overleve i den her branche i 25 år.
Ja, tillykke med dit 25-års jubilæum i branchen! Hvordan føles det?
– Surrealistisk! Udefra set er 25 år jo mega lang tid, men jeg har jo bare været i det og lægger mest mærke til det ved at konstatere, hvor få af de firmaer jeg startede ud med, der stadig eksisterer. Jeg er stolt af stadig at være her og stolt af, at Munthe er mit. Det er rent kvindedomæne, der er ikke en bestyrelse, en kapitalfond eller sugar daddy bag mig. Det er bare mit, jeg har lavet det hele selv, og jeg har ingen penge med hjemmefra. Jeg har en større omsætning end nogensinde før, et større overskud på bunden og en bedre forretning.
Kan du godt lide at være chef alene?
– Ikke nødvendigvis, faktisk. Da Karen (Simonsen, red.) og jeg splittede for 10-11 år siden, gjorde jeg meget ud af at rykke mine ansatte lidt tættere på for at få mere sparring. Du kan ikke bare sætte dig på en trone og tro, at du har alle svarene. Så går det galt. Da vi var to, lænede vi os meget op ad hinanden og kunne godt lukke omverdenen en lille smule ude, så da jeg blev alene, var det vigtigt at åbne op for dialog og ikke låse mig fast på min egen opfattelse af, hvad der er rigtigt. Hvis jeg laver et print, kan jeg sagtens finde på at spørge tre praktikanter, hvad de bedst kan lide.
Hvordan husker du begyndelsen i 1994?
– Der var ikke noget, der mindede om en modebranche, og der var ikke internet, så det var svært at holde øje med konkurrenterne, og vi kastede os bare ud i det uden at vide så meget. Men meget var også supermeget nemmere dengang. I de første år var vi tre firmaer om at dele hele lagkagen, Day, Bruuns Bazaar og os, og i og med at man ikke havde så nem tilgang til resten af verden, købte alle dansk herhjemme. Det har jo forandret sig meget, hvor kunderne nu har adgang til hele verden. Men det har vi så heldigvis også, og i dag er vores marked 80 procent i udlandet og 20 procent herhjemme, mens det i gamle dage var omvendt.
Hvad har været den hårdeste lektie undervejs?
– Da Munthe plus Simonsen gik i betalingsstandsning for ca. 13 år siden. Efter vi havde betalt lønninger, husleje og det mest nødvendige, skulle vi finde ud af, om vi skulle gå konkurs eller fortsætte. Vi tjente for lidt og brugte for meget, og jeg havde ikke haft fokus på forretningen, kun på designet, og vidste ikke, hvor galt det stod til.
Hvad lærte du af den omgang?
– At jeg måtte sætte mig ind i det, jeg syntes var mega tørt: cost benefit-analyser, regnskaber, dækningsgrad, indtjening og lønomkostninger. Det havde jeg folk til dengang, men som ejer kan du ikke lægge den del fra dig. I dag udgør det halvdelen af, hvad jeg laver, og det er så spændende!
Hvad gør du for at være bæredygtig?
– Jeg er kun ordreproducerende, dvs. at jeg kun får produceret det antal varer, som butikkerne bestiller hjem. Hvis jeg har designet en jakke, og der kun er 50 bestillinger på den, betaler jeg kassen for kun at lave 50 – i stedet for at lave 400 og brænde inde med 350. Det er billigere, jo mere du producerer, så mange tænker, at de ligeså godt kan lave nogle ekstra. Men det bryder jeg mig ikke om. Derudover fragter vi vores tøj hjem med tog fra Kina, hvor det meste af vores tøjproduktion ligger, fordi tog udleder 70 procent mindre CO2 end fly eller skib.
Hvad er din drøm med din forretning?
– Jeg vil gerne fæstne mig endnu mere internationalt. Der er et kæmpe marked derude, det er en god tid for dansk mode, og vi er alle sammen med til at løfte hinanden.
Hvad er det bedste sted at spise morgenmad i hele verden?
– Hotel Edition i London. Deres morgenmadsrestaurant er helt fantastisk! De laver de lækreste avocadomadder med pocherede æg og kåljuice! Jeg kommer der 3-4 gange om året med mit eller min kærestes arbejde.