Ny chefdesigner hos annhagen

Ny chefdesigner hos annhagen

Det danske designermærke annhagen så dagens lys i 2005 og har allerede stadfæstet sig som et toneangivende mærke, der er blevet bemærket både herhjemme og i udlandet.

Jørgen Simonsens debut for annhagen bliver en aftenkjole-kollektion, som kommer i butikkerne til næste forår og sommer.

“Forvent dybe udskæringer og masser af luksus,” røber Jørgen Simonsen, der vil vise sine første hele herre- og kvindekollektioner til næste efterår.

Annhagen modtog i december sidste år støtte fra den statslige investeringsfond Vækstfonden, og mærket meddeler nu også, at de fremover vil skabe smukke kollektioner fra modebyen over dem alle, Paris.

“Da vi etablerer vores nye design nervecenter i Paris og får fat en designer af stor kaliber som Jørgen Simonsen er vi klar til at tage næste skridt mod at styrke annhagens brand i hele verden,” siger Janne Molke-Leth, bestyrelsesmedlem i annhagen.

Jørgen Simonsen har tidligere arbejdet hos Valentino, Versace, Givenchy, Chanel og Galliano, og han har også skabt couture rober til stjerner som Madonna, Naomi Campbell » og Sarah Jessica Parker ».