Slut med Chanel No. 5?
Nu skal der hamstres Chanel:
Den legendariske parfume er en af de dufte, der er truet af stramninger på EU-regulativer om brugen af allergener i parfumer. Forskere har identificeret 100 potentielt skadelige allergener anvendt i parfumeindustrien, og den ikoniske duft, Chanel No. 5, kan vise sig at blive berørt af de nye oplysninger.
Nogle duftingredienser må stadig anvendes, forudsat at de lever op til de nye, strengere krav om bl.a. mere detaljerede information på emballagen, men flere af nøgleingredienserne i Chanel No. 5 kan vise sig at blive helt bandlyst..
De nye tiltag er stadig til debat, og træder ikke i kraft før år 2014 tidligst, så der er ingen grund til panik - endnu. Francoise Montenay, talskvinde for Chanel, understreger vigtigheden af den helt rigtige formel på Chanel No. 5: "Det vil være enden på smukke parfumer, hvis vi ikke må anvende de ingredienser".
Vi krydser fingre for, at ikonduften overlever.
Se også: Se Brad Pitts Chanel-debut »