Fiiri Agency sætter farvede modeller på dagsordenen: Mød teamet bag
Mød de nye talenter fra Fiiri Agency, der viser, hvordan sommerens primærfarver skal bæres og fortæller, hvem de ser op til, og hvad de brænder for.
Marcus Biyai, 21, designstuderende og salgsstylist hos Levi’s
Hvem ser du op til?
“Beyoncé.”
Hvordan slapper du af?
“Ser TikTok.”
Hvor er dit happy place?
“Sammen med mine venner, uanset hvor. Det er så befriende at være sammen med folk, som deler samme interesser og humor. Vi griner seriøst af alt og ingenting.”
Hvad ser du på skærmen?
“Dokumentarer om svindel og bedrag. Jeg elsker Operation X og Kontant, hvor de graver i skattesvindel og vilde former for kriminalitet. Jeg synes, det er mega-tilfredsstillende, når svindlerne bliver afsløret. Haha.”
Sakiya Omar, 19, går i 3. g
Hvem ser du op til?
“Mine forældre. De er de stærkeste mennesker, jeg kender.”
Hvad er din største passion?
“Selvudvikling og selvforbedring.”
Hvor er dit happy place?
“Når jeg kan have en hel dag for mig selv og gøre alt det, jeg har lyst til. Jeg elsker en spadag derhjemme. Det er de små ting, der betyder noget for mig.”
Hvad lytter du til?
“Dave og Lorde. Jeg bliver aldrig træt af deres musik.”
Ivy Khumalo, 21, studerer statskundskab
Hvem ser du op til?
“Alle kvinderne i min familie og mit fremtidige jeg. Og Rihanna!”
Hvordan slapper du af?
“Når jeg bokser til den perfekte playliste, hober alle mine følelser sig op, og så giver jeg slip på dem.”
Hvor er dit happy place?
“Ved havet. Det gør mig rolig og determineret, stærk og blød og minder mig om naturlig, simpel skønhed.”
Hvornår grinede du sidst?
“I denne uge, da jeg fik nogle drinks med mine klassekammerater, og vi flippede ud over nogle jokes.”
Hvornår græd du sidst?
“Også i denne uge, da jeg følte mig overvældet af verden, der langsomt falder fra hinanden.”
Faithfull Destiny Feruzi, 25, performer
Hvem ser du op til?
“Min mor.”
Hvordan slapper du af?
“Tager min pyjamas på, laver god mad og tager mig af mig selv.”
Hvor er dit happy place?
“Hjemme hos mig selv er mit safe space, men det kan også noget at komme hjem til lyden af kaos hos familien.”
Freja Zoffmann, 19, mediegrafikerelev
Hvad er din største passion?
“Jeg kan rigtig godt lide design og processen fra idé til endeligt produkt.”
Hvordan slapper du af?
“Sætter en god serie på og hækler.”
Hvor er dit happy place?
“I naturen væk fra trafik og larm. Det giver mig en følelse af frihed.”
Hvornår grinede du sidst?
“Det gør jeg hver dag. Af min kæreste, mine venner eller min kat.”
Hvornår græd du sidst?
“For nogle uger siden, da jeg fandt ud af, at min kæreste havde spist alle mine gifflar.”
Cindy Le, 25, product developer
Hvem ser du op til?
“Rihanna og alle de andre baddies, som gør, hvad de føler for og jagter det, de vil have.”
Hvad er din største passion?
“Racelighed.”
Hvordan slapper du af?
“Jeg gør rent og spiser noget lækkert. Som nudelsuppe. Allerhelst min mors.”
Hvor er dit happy place?
“Jeg ved, at det lyder corny, men det er, når jeg er sammen med dem, jeg elsker. Eller steder med larm, hvor der bliver talt forskellige sprog, og som samler folk. Det får mig til at føle mig hjemme, rolig og tryg.”
Hvornår grinede du sidst?
“Tidligere på ugen med den person, jeg dater.”
Hvornår græd du sidst?
“Da jeg genså den sidste episode af Insecure. Den serie har alt og er den bedste nogensinde.”
Usumani Kamba, 27, pædagog
Hvem ser du op til?
“Mine forældre. De har været igennem en lang og utrolig rejse her i livet. Deres mod har givet mig mulighed for at leve et bedre liv. Jeg er taknemmelig for dem og stolt af, hvad de har opnået.”
Hvornår grinede du sidst?
“Jeg griner meget, og jeg lever efter et princip om at være glad og ikke hænge mig for meget i ting, der ikke bidrager med god energi. Sidst, jeg grinte meget højlydt, var til Mahamad Habanes onemanshow på Bremen. Jeg er vild med standupcomedy.”
Hvornår græd du sidst?
“Jeg blev meget berørt af min families glæde og stolthed over, at jeg færdiggjorde min uddannelse som pædagog i januar.”
Hvad ser du på skærmen?
“Jeg ser meget fodbold, og jeg bruger tid på at læse fodboldnyheder. Jeg har spillet fodbold, siden jeg var barn, og sporten har altid været en del af mig.”
Daniel Oum-Koechlin, 25, marketing og kommunikationsstuderende på KEA
Hvem ser du op til?
“Min bedstefar, som adopterede min far og hans bror, da de var krigsflygtninge fra Cambodja. Det er jeg taknemmelig for. Han var et oprigtigt, godt og skægt menneske og gav så meget uden at forvente at få noget tilbage. Jeg savner ham helt vildt og håber, at han er stolt af mig.”
Hvad er din største passion?
“At læse og se film. I virkeligheden hvilken som helst slags medie, som kan hjælpe mig med at forstå folks følelser og udvide min horisont. Den seneste bog, jeg har læst, er 100 Boyfriends af Brontez Purnell, og den seneste film, jeg har set, er Little Miss Sunshine. Jeg elskede dem begge.”
Hvad lytter du til?
“Et band, der hedder Parcels. Det er en håndfuld fyre, der laver groovy musik. Jeg elsker de positive følelser, musikken giver mig. Jeg danser lidt, synger lidt, og det føles bare godt. De spiller til Syd for solen i Søndermarken til sommer (10.-12. juni, red.), hvis du vil høre dem live.”
Hvor er dit happy place?
“Min barndom. Når jeg ikke har det godt, kigger jeg på billeder, som udløser minder. Det er ren nostalgi.”
Hvornår grinede du sidst?
“Det var med min kæreste. Jeg kan ikke huske, hvad vi lavede, men jeg kan huske, at jeg tænkte, “Kæft, hun er sjov!” Jeg håber, at alle kommer til at date en som hende.”