85-årige Anna Marie har undervist i 45 år: Det har hjulpet mig gennem livets svære tider
Kærlighed, taknemmelighed og et roligt åndedræt. Det er kernen i Anna Maries yogaundervisning – og liv. Yoga og livsglæde er nemlig tæt forbundne for den 85-årige midtjyde. Flere var skeptiske, da hun begyndte på yoga for 45 år siden, men det er det, der har hjulpet hende igennem svære tider.
"Vi starter med at indstille os på, at vi har kærlighed inde i os. Vi strækker helt op og forestiller os, at der strømmer kærlighed til os."
En gruppe kvinder følger de bevægelser, som ledsager yogainstruktør Anna Marie Mosegaards ord. Det er en regnfuld mandag formiddag i Herning, og deltagerne her på Anna Maries yogahold er stille. De lytter til deres 85-årige underviser, som guider dem igennem halvanden times øvelser i åndedræt, smidighedsøvelser og i evnen til at tage imod alt det gode.
"Jo mere åbne vi er, jo mere får vi," lyder det fra madrassen, hvor Anna Marie smidigt viser øvelserne, som kvinderne på gulvet foran hende kopierer.
Det hele foregår i så roligt et tempo, at det næsten føles som en tidslomme, hvilket også er meningen.
"Tænk på at vi har masser af tid!," lyder det fra Anna Marie.
Udsagnet er nærmest i modstrid til vores tid, for nej; vi har jo travlt, men ikke her og ikke i Anna Maries nærvær. En beslutning hun tog, længe før yogaen kom ind i hendes liv.
"Som ung arbejdede jeg på apotek og siden på fabrik, og der var jeg også lidt underlig, for jeg ville ikke have travlt. Jeg er opdraget til, at tingene skal være i orden," fortæller Anna Marie.
Farlig yoga
Hun har to døtre, der i dag er 55 og 60 år. Det var den enes allergi, der fik Anna Marie i gang med yoga tilbage i 1970'erne.
"Vi havde jo prøvet lægen, som sagde, at der ikke var noget at gøre ved hendes allergi, men det gav så meget uro hos hende, at jeg ville forsøge med yoga, som jeg havde hørt kunne give en ro. Jeg besluttede at læse til yogalærer, for så kunne jeg tage min datter med, men det var nu ikke så god en ide, for hun kom sådan til at grine nogle gange," fortæller Anna Marie med et smil.
Datteren slap for mere yoga, men Anna Marie blev en af landets første uddannede yogalærere. Yoga står for forening og talte til noget dybt i Anna Marie.
"Åndedrættet er så vigtigt: Vi får en gave, når vi ånder ind og slipper en masse, som vi ikke kan bruge, når vi ånder ud," forklarer hun.
Annonse
I dag er yoga almindeligt, men i 70’erne var der nogle, der følte sig truet af den indiske træningsform. Der blev lagt pjecer i våbenhuset i den lokale kirke, som advarede mod yoga. Flere mente, at det var en måde at liste østlig religion ind i Danmark på.
"De var bange for, at det var noget grimt noget, og flere tog afstand fra yogaen, fordi det var så langt fra deres verden," siger Anna Marie.
Annonse
Tung som cement
Anna Maries yogahold var dog fyldt op, og hun havde eget yogastudie i Ikast, hvor hun har boet det meste af sit liv. Indtil 1992 sammen med sin mand, som døde, da han var 62 år. Tiden herefter var hård for Anna Marie, der følte sig ensom.
"Jeg følte, at jeg havde cement i den ene side af kroppen. Selvom mine døtre og jeg er tæt på hinanden, så kunne de jo ikke fjerne den følelse indeni," fortæller Anna Marie.
Tre ting fik hende videre: Anna Marie flyttede til Herning, hvor hun nu har boet i sin lejlighed midt i byen i otte år. Herfra kan hun gå til både sin yogaundervisning hos FOF og i svømmehallen. Hver morgen.
"En morgen, hvor jeg sad henne i svømmehallen, faldt jeg i snak med en mand. Han spurgte til, hvordan det gik. Det var helt almindelig småsnak, men pludselig fortalte jeg ham om alle mine genvordigheder. Om familien, om yogaen – ja, det hele. Det var sådan en forløsning for mig," erkender Anna Marie.
Hvorfor det hele kom ud netop den morgen, kan hun ikke forklare, men siden har hun haft det bedre.
"Cementen blev opløst," som hun siger.
Anna Marie har siden truffet det valg, at hun vil vælge glæden. Hver dag.
"Vi skal gå efter det, som vi gerne vil. Min generation måtte ikke noget. Vi skulle altid være stille, når de voksne talte, men hvorfor dog det?" Anna Marie smiler.
Hun har fundet sin stemme og mener, at vi alle er guidet og kan finde den, hvis vi lytter:
"Hele mit liv var jeg sådan en sød pige, der ikke sagde noget, men bare tog det ind. Til sidst blev det til den følelse af cement, som var helt fysisk i den ene side af min krop, og som jeg havde i mange år. Når jeg ser tilbage nu, har jeg virkelig lært en ting: At lukke munden op! Det er jo meningen, at vi skal være glade. At vi skal omtale glæde i nutid og huske, at vi har god tid."
Anna Maries bog
Anna Marie har udgivet bogen ”Hvor enkelt kan det være?”. Her sætter hun ord på hverdagens glæder og gerninger, og ofte kommer inspirationen til at skrive fra den daglige morgensvømmetur, som hun har taget, hver morgen, i de seneste 55 år. Et af de gennemgående temaer er kærligheden til os selv og vores medmennesker. Bogen er udgivet på forlaget Vita.
