Efter brystkræft kommer fodbold: Mød et af Danmarks sejeste fodboldhold
Hver tirsdag og torsdag eftermiddag mødes en gruppe kvinder om et godt slag fodbold. De er i alle aldersgrupper, og ingen af dem er ligefrem elitespillere. Men alle har de det tilfælles, at de har haft brystkræft.
Klokken er ikke engang kvart i fem, da de første spillere indfinder sig på plænen midt i København en solbeskinnet tirsdag eftermiddag. Det er tid til Fodbold Fitness ABC, som står for After Breast Cancer og er et forskningsprojekt mellem Rigshospitalet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. De 12 kvinder, som efterhånden indfinder sig, har nemlig alle det tilfælles, at de har haft brystkræft og været i behandling for det. De har også det tilfælles, at de har sagt ja til at spille fodbold, selv om de ikke har det mindste forstand på den sportsgren. Derfor er det også helt naturligt, at de spørger ind til hinandens hospitalsbesøg, medicin, gener og eftervirkninger, når de mødes, og denne tirsdag er ingen undtagelse.
Du er ikke alene
Kvinderne på holdet, som er mellem 30 og 70 år, er ellers alle færdigbehandlede, men om nogen ved de, at brystkræften ikke slipper sit tag i en, bare fordi hospitalsvæsnet melder en færdigbehandlet. Der er bivirkninger og efterdønninger, og det kan være svært for omgivelserne at forstå, ligesom man kan føle sig meget alene i et omklædningsrum eller i et fitnesscenter, når man har været igennem et kemoforløb og måske endda mangler et bryst.
"Det startede egentligt med FC Prostata for mænd med prostatakræft," forklarer Jacob Uth, som er projektkoordinator på Fodbold Fitness ABC og ofte kigger forbi til træningen.
"Men mange af følgerne efter behandlingen af prostatakræft er faktisk de samme som efter brystkræft. Kvinderne oplever en forskydning i hormonerne, de tager på i vægt og har måske svært ved at genfinde sig selv som kvinder med kun et bryst. Samtidig har de alle sammen brug for at komme i form, efter behandlingen er afsluttet. De mangler muskelmasse og kondition," forklarer Jacob Uth, som er uddannet fysioterapeut.
Behandlingen for brystkræft kan skade knoglemineraltætheden, og den medicinske behandling betyder også, at de fleste af kvinderne til dagens træning har haft problemer med smerter i hofter og lænd, men hvis man spørger dem, om fodbold hjælper, nikker alle. Derudover kan mange af dem kan også se det på deres scanninger, som de får foretaget, men som ikke er analyseret af fagfolk endnu: Knoglemineraltætheden er forbedret.
Kvinder og fodbold
Men faktisk var Jacob Uth og resten af teamet bag Fodbold ABC meget usikre på, om kvinderne overhovedet havde lyst til at spille fodbold, for de fleste af dem har faktisk aldrig prøvet det.
"Mange kvinder i den situation vil være nervøse over at skulle stå i shorts på en græsplæne, mens der står en ung fyr og råber af dem."
De 12 kvinder til dagens træning har dog ingen grund til at frygte det, for træneren på holdet, Bjørn Fristrup, er uddannet idrætsfysiolog, og han har kun deres bedste for øje. Da han har hjulpet dem igennem cirka 30 minutters opvarmning, fordeler han holdene, og halvdelen af kvinderne får farvet trøje på, og så kan dagens kamp gå i gang. Der går ikke meget mere end et sekund, før første mål er scoret til stor applaus fra alle de andre spillere, og ude på sidelinjen råber træner Bjørn et par gode råd og roser målscoreren. Selv om de ti kvinder måske ikke er klar til superligaen, så kan Jacob Uth se, der er sket meget, siden de startede træningen sidste år.
"Der er sket en markant forbedring af både fodboldfærdigheder og kondi. I begyndelsen skulle træneren presse nogle af dem til at løbe på banen, men nu gør de det bare. Men der er også sket en kæmpe udvikling i deres spilforståelse," forklarer han.
Nu med to bolde
Da der er spillet et kvarter af ”kampen”, smider træner Bjørn en ekstra bold ind på banen for at få damerne til at løbe lidt mere, for med kun én bold kan de godt komme til at ”hvile” lidt for meget. Han skal dog også holde et skarpt øje med, at ingen af dem overanstrenger sig eller får skader. På grund af den vigende knogletæthed er der nemlig større sandsynlighed for at brække en knogle, når man har været gennem kemoterapi. Derfor lægger han også meget vægt på opvarmningen hver gang.
"Når man er opereret for brystkræft, er der risiko for at udvikle et lymfødem, som er en kronisk hævelse af armen. Før i tiden var man meget varsom med, at brystkræftopererede kvinder ikke måtte lave fysisk arbejde, men det her projekt undersøger faktisk, om sport har indflydelse på udviklingen af lymfødemer," siger Jacob Uth og understreger, at flere videnskabelige undersøgelser har vist, at selv intensiv træning ikke øger risikoen for et lymfødem.
Netop fordi det er et forskningsprojekt, bliver kvinderne jævnligt sendt til undersøgelser, hvor de bliver vejet, målt, scannet og får tjekket balancen. Det samme gør den 12 kvinder store kontrolgruppe, som ikke spiller fodbold, men som skal være med til at bevise, om fodbold virkelig er godt, når man er blevet opereret for brystkræft. De endelige resultater af projektet er ikke klar endnu, og Jacob Uth kan ikke lide at gætte.
Projektet slutter først om et år, og selv om deltagerne kender deres egne tal på de undersøgelser, vi laver, så har vi ikke data til at analysere endnu," siger Jacob Uth og går over for at gratulere kvinderne med endnu en god kamp. De har dog travlt med at tale hofter, medicin og eftervirkninger - og give highfives og råbe kampråb.