Frank kæmpede med ordblindhed: Nu kan jeg læse godnathistorie

Det er fredag midt på eftermiddagen, og i landsbyen Hee lidt uden for Ringkøbing er en lille familie lige kommet hjem fra arbejde og børnehave. I sofahjørnet har treårige Laurids indkvarteret sig med legetøj og resterne af dagens madpakke, mens hans forældre, Frank og Anette Brendstrup Andersen, lader roen sænke sig. Blandt Laurids' legetøj er naturligvis også en god mængde børnebøger, som han elsker at få læst højt.

"Skal far læse for dig?" spørger Anette, og Laurids nikker, mens far og søn indfinder sig i sofaen med "Nat på bondegården". Stunden ligner det perfekte billede på kvalitetstid mellem Frank og Laurids, der i øvrigt peger med i bogen, mens hans far læser. Men sådan har det ikke altid været, for Franks ordblindhed har spændt ben for læsning, og når han forsøgte, skulle han stave sig igennem linjerne. Med det resultat, at Laurids mistede opmærksomheden.

"Det er dejligt, at det ikke er sådan mere. Jeg nyder det", siger Frank, mens han ler. For det er ikke første gang, han er blevet spurgt om læsestunderne, efter han deltog i tv-programmet "Vi er ordbildne" på DR. Her blev han filmet sammen med Laurids, mens man som seer blev ramt i hjertet, når Frank hakkede sig gennem en børnebog, og Laurids lige så stille forsvandt ud af stuen.

Franks ordblindhed blev opdaget tidligt, og det er han meget taknemmelig for i dag. Han mener, at det var et sted mellem 2. og 4. klasse, hvor det blev konstateret, at han havde meget svært ved at læse og skrive. Til gengæld var hans hukommelse knivskarp.

"Hvis læreren havde fortalt en historie, kunne jeg genfortælle den næste dag", fortæller han og understreger, at han fra begyndelsen fik stillet en computer og en scanner til rådighed. Ved hjælp af de redskaber og specialundervisning kunne han klare sig, og han er aldrig blevet drillet eller mobbet med sit handicap.

"Jeg var tit træt i hovedet, når jeg kom hjem efter specialundervisning. Men jeg kunne også mærke, at det hjalp", fortæller han og byder på kaffe, cola og sin mors hjemmebagte småkager ved spisebordet.

Skal ikke stå i vejen

Frank fik folkeskolens afgangseksamen og begyndte derefter på teknisk skole, hvor han uddannede sig til mekaniker. Han har altid vidst, at hans fremtid var et håndværksfag, da ordblindheden ville spænde for meget ben for en uddannelse med mange bøger. Det er ikke noget, han hverken begræder eller beklager. Tværtimod har han et temmelig pragmatisk syn på det.

"Jeg har altid haft det sådan, at ordblindheden ikke skal ødelægge mit liv eller min dag. Og så har jeg det sådan, at hvor der er vilje, er der vej. Og det er jeg altid blevet støttet i af mine forældre", fortæller Frank, der i dag arbejder som konstruktør i et belysningsfirma i Ringkøbing.

I løbet af 2020 hørte han, at DR søgte deltagere til et program om ordblindhed. Deltagerne skulle være villige til at tage et fire måneder langt og intensivt træningskursus for rullende kameraer en del af tiden. Frank overvejede ikke længe, om han skulle være med.

"Jeg har lyst til at sætte fokus på ordblindhed, for vi er 400.000 danskere, som kæmper med det. Og mange bliver misforstået og får ikke den rette hjælp. Og så kunne jeg også mærke, at det drillede med læsningen på mit arbejde, hvor jeg er kommet fra produktionen og ind i administrationen. Det kræver, at mere skal læses i det daglige."

Frank blev udvalgt som en af de fire medvirkende i programmet, og det blev samtidig startskuddet til den intensive enmandsundervisning, som alle deltagerne skulle have. Forinden havde han afstemt med sin kone, at de nogle dage ikke fik ham meget at se, fordi han tog til undervisning direkte efter arbejde og kom sent hjem. Men det var Anette helt med på. Til daglig er hun dansklærer på en folkeskole i Ringkøbing.

"Jeg ved en del om, hvad ordblindhed betyder, da jeg selv har ordblinde elever i mine klasser. Og jeg er stolt af, at Frank ville slide og gå ind i sådan en proces. Ham giver man altså ikke lektier for, uden at han laver dem", siger hun og ler.

Ubeskriveligt sammenhold

Frank har lært at læse på en ny måde, hvor han får meningen med – men ikke nødvendigvis læser alt. Og så har han lært at bruge alle de elektroniske hjælpemidler på telefon og computer, som hele tiden udvikler sig. Det betyder blandt andet, at han dikterer for eksempel mails eller sms'er, og så skriver telefonen selv.

"Jeg er blevet dobbelt så hurtig til at læse, hvilket stadig ikke er så hurtigt som andre. Men for mig er det stort, og den knugen i maven, jeg kunne have før i situationer, hvor jeg skulle læse, oplever jeg ikke på samme måde mere", fortæller Frank, som oplever at blive stoppet på gaden i Hee og Ringkøbing, hvor folk vil vide, om han ikke er "ham fra fjernsynet".

"Det har været en stor oplevelse at være med i programmet. Og jeg har fået et venskab med de andre deltagere. Vi ved, hvad hinanden tænker i forskellige situationer. Det giver sammenhold på en måde, jeg ikke kan beskrive", siger Frank og bliver afbrudt af Laurids, der er klar til en tumletur med far. Som ordblind er det klart, at han har gjort sig tanker om, hvorvidt Laurids har arvet handicappet.

"Jeg er bekymret for det, men jeg tænker også, at hvis Laurids er ordblind, kan han ikke være bedre hjulpet. Anette og hendes forældre er lærere, og jeg er blevet ekspert i hjælpemidlerne", siger Frank med et stort smil og giver Laurids en flyvetur i køkkenet.