Da Pernille begyndte i rideterapi, skete noget helt særligt
Pernille Stigaard lider af en ekstrem sjælden neurologisk sygdom, der rammer børn. Der er kun fundet 29 andre tilfælde i hele verden – og hun er den eneste, der er blevet voksen. Heldigvis kom hun til at gå til rideterapi, og her skete der noget særligt.
Pernille Stigaard, 26 år, byder smilende velkommen i døråbningen til det hus på Sydsjælland, hun for nylig er flyttet ind i sammen med sin mor, Hanne Stigaard.
Boligen er smukt omgivet af marker og hestefolde, hvor de to øvrige ”beboere” kan boltre sig: den islandske hest Rökkvi og hans kammerat Sia. Især Rökkvi er meget vigtig for den unge kvinde.
Hanne siger:
"Jeg er overhovedet ikke i tvivl. Pernille havde ikke været her, hvis hun ikke havde haft Rökkvi."
Pernille var kun fem år, da det stod klart, at hun var alvorligt syg. Hun havde blandt andet problemer med balancen og med at koordinere dele af sin krop. Så mens hendes jævnaldrende løb rundt og legede, tilbragte Pernille sin barndom på hospitalsafdelinger rundt i landet.
"Det var og er meget sorgfuldt, at Pernille er så syg," siger Hanne.
Lægerne mente, at Pernille led af en atypisk form for sklerose. Heldigvis kom hun til at gå til rideterapi, og her skete der noget særligt.
Hanne fortæller:
"Den hest, terapeuten plejede at bruge, fungerede ikke sammen med Pernille. Derimod gik hendes egen hest, Rökkvi, ude på marken og havde fuld fokus på Pernille. Der var aldrig andre, der havde redet på Rökkvi, så terapeuten tænkte sig om længe, før hun besluttede, at Pernille skulle prøve en tur. Og så smeltede I to bare sammen," siger Hanne og kigger på Pernille, der nikker bekræftende.
Hanne, der med egne ord var en it-nørd, som kun troede på det, hun kunne måle og veje, så undrende på, hvordan Rökkvi passede på Pernille. Hvordan hesten næsten kunne springe til siden for at gribe Pernille med sin krop, når hendes dårlige balance gav hende problemer.
Fik sit ønske opfyldt
Inspireret af sin datter forsøgte Hanne at nærme sig heste. Men det gik ikke så godt.
Annonse
"Hestene gad mig ikke, siger Hanne, som dog senere har forbedret forholdet. Pernille, derimod, omgikkes Rökkvi med største naturlighed. ”Hvordan pokker gør du?”, spurgte en frustreret Hanne en dag. ” Rökkvi og jeg taler jo sammen”," svarede Pernille roligt og lagde en hånd på sit bryst.
Denne tætte, ordløse kontakt med den lille bomstærke hest gav Pernille livsmodet tilbage. På grund af sygdommen havde hun ikke haft mulighed for at etablere mange venskaber med sine jævnaldrende. Men nu var der en god og kærlig kammerat, der altid stod klar til at være sammen med hende.
"På det tidspunkt havde vi prøvet alle – alle! – tænkelige former for behandlinger uden held. Men her var tydeligvis noget, der gavnede Pernille mentalt og fysisk," siger Hanne.
En dag skrev Pernille et brev til Ønskefonden og spurgte, om de kunne hjælpe hende med at få en hest selv, så hun kunne ride oftere. Lykken var ubeskrivelig, da Pernille fik lov til at overtage ingen ringere end den bedste hesteven i verden, Rökkvi.
Pernille lyser op ved tanken om den dag for 13 år siden, da familiemedlemmer, venner og repræsentanter for Ønskefonden sammen med X Factor-vinderen, Linda Andrews, mødte op for at festliggøre ”overrækkelsen” af hesten.
Efter 20 år med diagnosen sklerose tog Pernilles liv en drejning. Hun blev tilfældigt undersøgt af en ung medicinstuderende, som havde læst om en ekstrem sjælden genmutation, condsias.
Hanne fortæller:
"Han lagde mærke til, at Pernille har ”klohånd” og ”hulfod”, som er tegn på condsias. Han fik taget en gentest, der viste, at han havde ret. Før Pernille var der kun 29 diagnosticerede tilfælde i verden. Desværre døde de alle, inden de blev voksne, så Pernille er et rent mirakel."
Annonse
Besøg på plejehjem
Pernille og hendes familie fik at vide, at sygdommen, der sidder i lillehjernen, er uhelbredelig.
"Jeg var i chok i en måned. Jeg var meget ked af det," siger Pernille.
Da hun fik sundet sig, besluttede Pernille, der ifølge hendes mor er udstyret med store mængder stædighed, at tage kampen op. Det mentale er vigtigt i denne kamp, og her er Rökkvi en utrættelig støtte.
"Jeg fokuserer på, hvad jeg kan, og ikke på alt det, jeg ikke kan," siger Pernille, som ud over sin mor har hjælpere døgnet rundt.
Selvom Pernilles sygdom går op og ned i bølger og flere gange har lagt hende fuldstændig ned, kæmper hun sig tilbage. Og hun har et stort ønske om at hjælpe andre.
Annonse
Hendes mor fortæller:
"For nogle år siden kom Pernille pludselig og sagde: ”Jeg skal ned på plejehjemmet med Rökkvi”. Hun havde set på YouTube, hvordan besøg af en hest havde skabt glæde blandt ældre, så det ville Pernille også."
Et plejehjem i det nye område, Pernille er flyttet til, har allerede haft glæde af parrets besøg. Personalet nød ligeledes kontakten med den ekstremt blide hest. Faktisk så meget, at de splittede deres madpakker ad for at finde gulerødder og andre godbidder til Rökkvi. Pernille vil i det hele taget gerne oplyse og opmuntre:
"Jeg er begyndt at skrive på en bog om mit liv, og jeg vil meget gerne ud at holde foredrag," siger Pernille og tilføjer:
"Det løfter mig helt vildt meget at gøre andre glade – det gør mig glad."
