Julia i SuperBrugsen: Jeg kan godt lide at hjælpe

Kunderne i SuperBrugsen oplever, at Julia er noget helt særligt. Det skete også en dag, hvor en ny kunde og hendes datter kom forbi Julias kasse for første gang og fik en overraskelse.

hjemmet logo farve

En ny kunde, der kom forbi 40-årige Julia Kronholms kasse i Super Brugsen i Hørsholm på en miniferie, blev meget overrasket: ”Aldrig er hverken min datter eller jeg blevet mødt på en mere positiv og engageret måde.”, skriver hun.

”Julia kunne se, at min datter er født med særlige behov, og da der ikke var kø, indledte hun en lang snak om musicals, som viste sig at være begges passion. 

Julia fik os til at love, at vi ville komme igen næste dag, fordi hun havde en gave til min datter. 

Det viste sig at være en stor plakat fra Askepot-musicalen. Aldrig som i aldrig nogensinde har vi oplevet en sådan gestus fra en kassemedarbejder. 

Julia udviste en sådan omsorg og individuel forståelse, at jeg synes, hun må være topkandidat til titlen som Danmarks Sødeste Kassedame.”

Julia kan godt huske kunden og datteren, fortæller hun.

"Jeg syntes hun var sød, og da hun var en lige så stor musical-fan som mig, syntes jeg, hun skulle have plakaten."

Der er kommet en hel stribe indstillinger fra kunder, der gerne lægger deres varer på Julias bånd. Her går det igen, at Julia er noget særligt og gør noget ekstra.

”Hun gør ALTID lige det, som giver kunderne en god oplevelse når de handler”, skriver en. ”Hun sidder altid med et smil på læben og sørger for at alle, der er forbi hendes kasse, forlader butikken med et smil på læben.” ”Hun er en dejlig solstråle på en ellers trist dag.”, lyder det også.

"Det betyder virkelig meget for mig at høre. Jeg er ret overvældet," siger Julia selv.

Hjælp og god tid

For hende er kundekontakten det bedste ved jobbet.

"Man får hurtigt nogle faste kunder, man snakker lidt med, og jeg kan godt lide at hjælpe, hvor jeg kan – hvis et kreditkort driller, eller når nogle varer skal lægges i posen, eller hvis posen skal placeres i en rollator. 

Jeg kan godt lide at tage mig lidt god tid med kunderne, uden at være for langsom," forklarer hun.

For Julia giver kundernes positive tilbagemeldinger selvtillid.

"Det sker jævnligt, at jeg får ros ved kassen, og det er bare dejligt. Da en kvinde kom og sagde, at hun er så glad for at se mit kæmpe smil hver gang hun kommer, så gav det bare et boost."

Julia sætter også stor pris på, når hun får et ”Hej og god dag” tilbage fra kunderne, og synes, det er skønt at få gode kollegasnakke i pausen.

Og så kan Julia godt lide alle tider af året i SuperBrugsen. 

En kunde fortæller, at Julia tit gør noget ekstra ud af højtiderne: ”Til jul fletter hun gerne håret og har nissehue på, og til påske og andre årstider finder hun andet pynt til håret. 

Så ud over god kundeservice, kommer man som kunde også i den rette stemning.”

"Jeg gør det, fordi jeg synes, det er hyggeligt og godt kan lide, at folk bliver glade. Det er en lille ting, men det bliver bemærket," oplever Julia.

Hvem skal være Danmarks sødeste kassedame m/k 2025?

Her er årets fem finalister

Igen i år kårer Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, fordi alle landets kassedamer fortjener at blive anerkendt for deres arbejde.

Vi har da også fået rigtig mange indstillinger – i alt har læsere sendt os navne på hele 226 kassedamer m/k. Juryen har udvalgt de fem finalister, og du kan læse om dem her, inden du stemmer, og er med til at afgøre, hvem der skal vinde titlen og de flotte præmier til en samlet værdi af over 25.000 kroner.

Hvem skal være Danmarks sødeste kassedame m/k 2025?

Læs om de fem kandidater her: 

Præmier:

Vinderen af konkurrencen 'Danmarks sødeste kassedame' får en række flotte præmier til en samlet værdi af over 25.000 kr. Alt sammen skattefrit.

  • Præmie: Gavecheck på 10.000 kr. fra Hjemmet
  • Præmie: Stor pakke med produkter fra Sæbeværkstedet til krop og ansigt. Indeholder sæber, olier, børster til huden og meget mere. Værdi: 1.600 kr.
  • Præmie: P04 fra ærlig som er en skøn og varm parfume med noter af citrus, sweet pea samt amber, og uden 73 af de stoffer som man mener er allergifremkaldende. 100ml. Værdi: 775 kr.
  • Præmie: Pakke fra Apotekets bestående af produkter til huden, blandt andet anti-age serum og anti-age øjencreme. Værdi: 444 kr.
  • Præmie: Klassisk fødselsdagsdug og stofservietter med broderede flag fra danske Langkilde & Søn. Dugen måler 140x240 cm, og de 6 stofservietter måler 50x50 cm. Værdi: 1.900 kr.
  • Præmie: Koncertpakke for to personer på Hotel Fuglsøcentret i Nationalpark Mols Bjerge. Præmien indeholder 3-retters middag/buffet og koncert. Værdi: 1.620 kr.
  • Præmie: 2 x gavekort til Restaurant Flammen, som svarer til buffet for to personer. Værdi: 518 kr.
  • Præmie: Haws Airfryer AFRY30900 med 2 skuffer af 4,5 liter. Værdi: 1.999 kr.
  • Præmie: Plaid fra Arctic af 100% ren ny uld. Plaiden måler 130x200 cm og er Woolmark-certificeret. Værdi: 499 kr.
  • Præmie: 2 x Mesh LED lampe fra Dyberg Larsen som er det perfekte valg til en hyggelig belysning, og som både kan benyttes inden- og udendørs. Værdi: 1.198 kr.
  • Præmie: Ankarsrum Assistent Original køkkenmaskine i farven Light Creme. Værdi: 4.995 kr.
  • Trøstepræmier:

    De fire finalister, som ikke vinder prisen, får hver en gavecheck fra Hjemmet på 2.000 kr. samt en lækker trøstepræmie fra Karamel Kompagniet til en værdi af 225 kr. Samlet værdi: 2.225 kr. pr. præmie.