Aase i Lidl: Jeg kan godt lide, at der er gang i den

Aase vinterbader, træner et gymnastikhold med 80 piger – og så er hun en yderst vellidt kassedame i Lidl i Skive.

hjemmet logo farve

Når køen vokser sig for lang i Lidl i Skive, lyder det over højtaleren: ”Vi åbner kasse tre”.

"Men folk flytter sig ikke. De bliver hos mig, og jeg har altid den primære kasse på alle hverdage," lyder det fra Aase Nielsen.

Hun er 68 år og har arbejdet som kassedame i de seneste otte år. Butikslivet er ikke ny for Aase, der har været i branchen hele sit liv, men det var nyt at komme til at sidde bag kassen, som hun gjorde i en alder af 60 år:

"Jeg havde ikke et andet job dengang, så jeg tænkte: ”Vi giver det en chance!” Jeg begyndte på deltid og kom lynhurtigt på fuldtid. Vi har det godt indbyrdes i butikken, og der er mange gode, faste kunder."

Hun er alderspræsident i butikken, men det betyder ingenting, bedyrer hun:

"Jeg inkluderer alle og er selv blevet taget godt imod. Jeg kunne sagtens finde på noget at lave, selvom jeg ikke havde job, men det giver mening i min hverdag. 

Det er jo mit valg at blive ved med at arbejde, for jeg har nået pensionsalderen, og kan gå hjem, hvis det ikke passer mig, men jeg kan godt lide, at der er gang i den."

Træner i 42 år

Hver onsdag holder hun fri kokken 15 for at nå hjem og skifte tøj, før hun træner 80 piger i alderen seks til ti år. Det har hun gjort de seneste 42 år:

"Nu kommer de piger, som jeg havde til gymnastik engang med deres døtre. Nogle gange kan jeg have svært ved at komme afsted efter arbejde, men det er jo krammenes holdeplads, og det gør mig så glad," siger Aase, som også vinterbader fast sammen med sin søster og tre veninder.

"Jeg bader på mine fridage og i weekenden, og så får vi en kop kaffe bagefter og vender verdenssituationen. 

Jeg har et godt liv," understreger Aase, som har to voksne børn og bor alene, da hun mistede sin mand til kræft for 12 år siden:

"Det var tidligt at blive alene, men jeg klarer mig. Det har jeg altid gjort, og min positive indstilling til livet var min måde at overleve på, da min mand var syg."

Selvom kunderne i Lidl roser Aase for at være positiv, sød og smilende, så har hun naturligvis også dårlige dage.

"På arbejde viser jeg ikke, når jeg har dårlig dag. Hvis det er noget med en kollega, så tager vi en snak om det, og sure kunder har vi ikke mange af, men hvis der er en kunde, der er sur på en af mine kollegaer, så siger jeg til dem, at de skal opføre sig ordentligt. 

Så kommer min alder mig til hjælp, for de har respekt for mit grå hår, og sviner mig ikke til. Både på jobbet og når jeg træner mine gymnastikpiger, kan jeg mærke, at jeg har fået autoritetshår, som jeg kalder det," siger Aase med et grin.

Hvem skal være Danmarks sødeste kassedame m/k 2025?

Her er årets fem finalister

Igen i år kårer Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, fordi alle landets kassedamer fortjener at blive anerkendt for deres arbejde.

Vi har da også fået rigtig mange indstillinger – i alt har læsere sendt os navne på hele 226 kassedamer m/k. Juryen har udvalgt de fem finalister, og du kan læse om dem her, inden du stemmer, og er med til at afgøre, hvem der skal vinde titlen og de flotte præmier til en samlet værdi af over 25.000 kroner.

Hvem skal være Danmarks sødeste kassedame m/k 2025?

Læs om de fem kandidater her: 

Præmier:

Vinderen af konkurrencen 'Danmarks sødeste kassedame' får en række flotte præmier til en samlet værdi af over 25.000 kr. Alt sammen skattefrit.

  • Præmie: Gavecheck på 10.000 kr. fra Hjemmet
  • Præmie: Stor pakke med produkter fra Sæbeværkstedet til krop og ansigt. Indeholder sæber, olier, børster til huden og meget mere. Værdi: 1.600 kr.
  • Præmie: P04 fra ærlig som er en skøn og varm parfume med noter af citrus, sweet pea samt amber, og uden 73 af de stoffer som man mener er allergifremkaldende. 100ml. Værdi: 775 kr.
  • Præmie: Pakke fra Apotekets bestående af produkter til huden, blandt andet anti-age serum og anti-age øjencreme. Værdi: 444 kr.
  • Præmie: Klassisk fødselsdagsdug og stofservietter med broderede flag fra danske Langkilde & Søn. Dugen måler 140x240 cm, og de 6 stofservietter måler 50x50 cm. Værdi: 1.900 kr.
  • Præmie: Koncertpakke for to personer på Hotel Fuglsøcentret i Nationalpark Mols Bjerge. Præmien indeholder 3-retters middag/buffet og koncert. Værdi: 1.620 kr.
  • Præmie: 2 x gavekort til Restaurant Flammen, som svarer til buffet for to personer. Værdi: 518 kr.
  • Præmie: Haws Airfryer AFRY30900 med 2 skuffer af 4,5 liter. Værdi: 1.999 kr.
  • Præmie: Plaid fra Arctic af 100% ren ny uld. Plaiden måler 130x200 cm og er Woolmark-certificeret. Værdi: 499 kr.
  • Præmie: 2 x Mesh LED lampe fra Dyberg Larsen som er det perfekte valg til en hyggelig belysning, og som både kan benyttes inden- og udendørs. Værdi: 1.198 kr.
  • Præmie: Ankarsrum Assistent Original køkkenmaskine i farven Light Creme. Værdi: 4.995 kr.
  • Trøstepræmier:

    De fire finalister, som ikke vinder prisen, får hver en gavecheck fra Hjemmet på 2.000 kr. samt en lækker trøstepræmie fra Karamel Kompagniet til en værdi af 225 kr. Samlet værdi: 2.225 kr. pr. præmie.