Alex Vargas om at blive far: "Jeg tror, at det er sundt"
Musiker Alex Vargas om at være perfektionist til fingerspidserne, om sin udtalte arbejdsmoral og om at have tårekanaler, der står på vid gab.
Hvem var den første, du kyssede?
– En pige fra en musical, jeg var med i. Jeg tror, jeg var 12 eller 13. Jeg var pisse nervøs. Hun havde munden fuld af pandekage. Det var episk. Så slog hun op med mig en måned senere. Jeg tror, hun gik tilbage til sin eks. Kæmpe rebound-situation.
Hvilken film/bog/sang betyder mest for dig?
– Bogen ”Siddhartha” af Hermann Hesse er den eneste bog, jeg har læst to gange. Først da jeg var 14 og igen for et par år siden. Begge gange havde den stor indvirkning på mig, men tankerne, den satte i gang, var meget forskellige. Det er en utrolig smuk fortælling om et menneskes rejse gennem livet. Visse dele krævede lidt tålmodighed, men jeg kan varmt anbefale den. Jeg tror faktisk, jeg vil læse den igen snart.
Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?
– Min arbejdsmoral. Musik er skidesvært nogle gange, synes jeg, og det tager enormt hårdt på mig psykisk en gang imellem, men jeg er stolt af de ting, jeg har opnået, og rigtig glad for, at jeg stadig har en stor lyst til at sætte nye mål, der kræver, at jeg hver gang skal vokse med opgaven.
Hvad kan få dig til at bryde ud i gråd?
– Jeg blev far for tre måneder siden og har helt klart kunnet mærke en forandring i forhold til, hvor lidt der skal til for at sætte gang i vandværket. En sørgelig film, en smuk sang, et godt tilbud i Netto ... Jeg tror, det er sundt.
Hvis du fik 10.000 kroner i hånden lige nu, hvad ville du så bruge dem på?
– Der er jo mange ting, man kan fyre 10 kilo af på, men det første, jeg kommer til at tænke på, er Sjælsmark. Jeg ved ikke, hvordan den sum skulle distribueres der, eller om det overhovedet kunne gøre en forskel, men jeg synes bare, det er så pisse pinligt, at vi stadig ikke har løst de problemer, der er der, når nu vi bor i et land, hvor så mange ting fungerer godt.
Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?
– I de første år af mit liv var det bare hende og mig det meste af tiden. Så listen er lang, men vigtigst af alt har hun lært mig, at man skal elske sig selv. Og selvfølgelig at man skal elske sin mor.
Hvor er du henne om 10-20 år?
– Jeg håber, jeg kan blive ved med at rejse med min musik. Rejse over det hele. Jeg elsker at turnere – både nye og velkendte steder. Det er dér, en stor del af min passion for musikken ligger – det med at spille live foran mennesker. Det er en helt særlig og unik følelse at få den der umiddelbare reaktion fra et publikum. Mest af alt håber jeg bare, at jeg stadig er glad.
Hvornår vidste du, at du var god til det, du laver?
– Det er svært at svare på, men lad mig sige det sådan, at jeg kunne mærke suset ved at gå på scenen i en alder af 12, da jeg for første gang stod foran et betalende publikum. Jeg tror helt klart, at den følelse også kom sig af, at jeg kunne mærke, at jeg havde fået fat i noget, jeg havde talent for. Jeg tror også, det er den følelse, der holder mig kørende nu. De øjeblikke, hvor jeg kan mærke, at jeg har lavet eller præsteret noget af høj kvalitet. Jeg er meget perfektionistisk og utrolig selvkritisk, så jeg kan også blive helt og aldeles rasende, hvis jeg ikke lever op til mine egne standarder. Det kan virkelig slå mig ud, hvis jeg ikke føler, jeg har gjort det godt nok.