Anne Mette Kirk sagde sit drømmejob op med bævrende underlæbe - men hun har aldrig fortrudt det

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

"Efter jeg blev student, var jeg på et magisk ophold i Costa Rica. Jeg tilbragte adskillige måneder på sprogskole, som frivillig i en nationalpark og med at rejse rundt i det smukke mellemamerikanske land. Jeg har flere gange tænkt på at rejse tilbage, gense landet og vise det til min familie. Men efter nøje overvejelse har jeg besluttet at lade være. Minderne om en storslået oplevelse, der havde skelsættende betydning for mig, skal der ikke fuckes med. Den tur kan alligevel ikke toppes. Jeg vil have Costa Rica i mit hjerte for altid og i stedet lade fremtidige rejser gå til nye destinationer, hvor minderne, uden sammenligning, kan få deres egen plads."

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

"Jeg tror ikke på at give råd, og slet ikke til mine børn. Jeg tror på, at opdragelse ikke er reprimander og formaninger, men er noget, børn suger til sig ved stille observation. Jeg håber, at jeg med min adfærd viser dem glæderne ved at være betænksom, omsorgsfuld og have hjertet fuld af latter. Min søsters italienske mand siger ofte, at jeg er den mest italienske i hele hans familie, så mine børn oplever også en temperamentsfuld mor med let til latter og gråd, som sagtens kan blive vred, men hurtigt god igen. Vigtigst for mig er dog, at de tre børn herhjemme ved, at de med garanti vil falde og slå sig på livet, men så er vi klar med pust, kys og plaster samt et kærligt puf, når de har sundet sig."

Hvilken beslutning har du fortrudt?

"Jeg var 39 år, da min debutroman ”Knust” udkom. Aldrig har jeg prøvet at brænde for noget, som da jeg begyndte at skrive. Jeg stod op om natten og skrev og var nærmest besat som en nyforelsket. Jeg har nogle gange fortrudt, at jeg ikke begyndte at skrive meget tidligere i livet. Tænkt at det var en skam, jeg ventede så længe. Men jeg har indset, at jeg først skulle have noget at skrive om. Have stået i tilpas mange kriser, have set så mange sider af livet. Nu ved jeg, at jeg begyndte at skrive, da jeg simpelthen ikke kunne lade være. Og det tror jeg er det helt rigtige tidspunkt."

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

"Jeg er lidt hurtig på aftrækkeren nogle gange. For eksempel var jeg langt fra færdig med min første roman, da jeg sendte den til et forlag, heldigvis kunne de godt se kvaliteten alligevel. Men er jeg først passioneret omkring en idé, så sover jeg ikke på den. Tværtimod så bruger jeg natten på den. Nogle gange burde jeg måske gennemtænke mere, inden jeg rykker. Men fordelen ved at sætte mange skibe i søen er, flere af dem rent faktisk lykkes. Jeg elsker en hverdag med en masse nye spændende projekter om hjørnet."

Hvilket fysisk træk holder du mest af hos dig selv?

"Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds, når jeg kigger mig i spejlet. Min selvtillid har aldrig været afhængig af mit udseende, og jeg er vokset op med en fantastisk mor, som altid talte pænt om sig selv og andre. Jeg kan godt lide mine æblekinder, min bløde numse og lår, men måske mest mine grønne øjne. Især når de sprudler og slår gnister, fordi jeg har fået en hel dag til at skrive i, fordi noget, en veninde har drømt om, lykkes, eller fordi min familie godt gider at tage med mig i sommerhus en hel weekend."

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

"Jeg sad egentlig i mit drømmejob som presse- og kommunikationsrådgiver i kongehuset, da jeg en aften åbnede min computer og begyndte på min debutroman ”Knust”. I princippet kunne jeg lige så godt være begyndt på en ny tv-serie, men jeg havde noget, som skulle ned som skrift. Kort efter fik jeg tilbudt en bogkontrakt på flere bøger, og jeg sagde med bævrende underlæbe mit job op. Jeg har dog ikke for alvor kigget mig tilbage. Mit arbejde som forfatter er meningsfuldt og kan ikke beskrives. Det fylder mig med glæde hver eneste dag, også de dage, hvor deadlinen nærmer sig, og mit sprog ikke glider. Jeg er min egen chef, og det er de fleste dage en udsøgt fornøjelse."

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?

"Alle de striktrøjer, som min mor har strikket til mig gennem tiden, betyder noget helt særligt. Hun har givet mig sin dyrebare tid og sin kærlighed til mig. Der er også Chanel-tasken, jeg købte til mig selv til vores bryllup for 13 år siden, som jeg stadig bruger næsten hver eneste dag, og de senest ankomne lyseblå glimmersokker, som min søn købte til mig for sine egne sparepenge."

Hvad er den største ros, du har fået?

"Engang gik jeg med min dengang 2-årige søn. Vi passerede en kvinde og hendes barn, moren skældte ud, mens irritationen stod som stråler ud ad hendes krop. Min søn hviskede: ”Hvem er det, tror du?”. Jeg svarede, at jeg troede, det var en mor og hendes barn. Min søn kiggede skeptisk på mig og sagde: ”Nahhhh, du tager fejl. En mor er sådan gladere i det. Og griner mere”. Det tror jeg, er det største kompliment, jeg har modtaget. Derudover er jeg pjattet med fremmede mennesker, der giver komplimenter, som poderen, der forelskede sig i mine lakstøvler, manden, som råbte ud ad vinduet, at jeg var pissegod til at parallelparkere, og de skønneste beskeder, jeg næsten dagligt modtager fra læserne af mine bøger."