Benjamin Hav: "Det er jo ufatteligt klamt at sige, men det er oprigtigt talt sådan, jeg har det"

Dit nye album har titlen "Jeg vil bare gerne være et godt menneske, men det er ikke let”. Føler du dig som et godt menneske? 

"Det ved jeg ikke … Nej? Eller jo, ved du hvad, jeg føler, at jeg er et godt menneske, men jeg føler også, at alle andre er gode mennesker. For hvad er et godt menneske? Et godt menneske er vel bare et menneske. Jeg forsøger at være et godt menneske, men igen: det er ikke let."

Hvorfor vil du gerne være et godt menneske?

"Jeg vil gerne efterlade rummet bedre, end det var, da jeg kom ind. Jeg vil gerne give folk en god oplevelse, om det så er i en samtale, i et møde i supermarkedet eller til en koncert. Det er noget, jeg går meget op i. 

Nogen kalder det at være en ”pleaser”, men jeg synes, at det har fået en lidt for negativ klang, for det er jo også en god ting, at man gør sig umage og gerne vil ”please”, for at vi alle sammen kan have det dejligt. Altså, hvis vi alle sammen bidrager til den her langbordsmiddag til Sankt Hansaften – hvis vi alle sammen kommer med en ret og, i overført betydning, bidrager til det rum, vi er i, så bliver det dejligt. 

Omvendt kan det jo mærkes, hvis der er nogen, der ikke bidrager. I denne tid kan det for eksempel være folk, der sidder på deres fucking telefoner hele tiden og stener TikTok. Folk buldrer løs på TikTok, og problemet er, at det er uautentisk. Du bliver måske glad af det, men kun op til 60 procent. 

Der er aldrig nogen, der har set en TikTok-video og er blevet 100 procent glade, men platformen er pissegod til at gøre dig 60 procent glad. Problemet ved dét er, at det står i vejen for potentialet for at gå fra 60 procent til 100 procent glad. Det er så indesluttet, du sidder bare i dit eget lille space. 

Hvis vi alle sammen er ude i virkeligheden og forsøger at bidrage, så kan vi nå et nyt niveau af ekstase. For mig er det ultimative menneskelige mål et positivt fællesskab. Det lyder så trist og kommunalt, når jeg siger det, men det er det sgu."

Læs også

Lene Beier har 1 vigtigt råd til dig, der gerne vil forfølge din drøm

Hvorfor tager du temaet med det gode menneske op?

"Jeg har prøvet at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg vil have ud af det her liv, og jeg vil gerne have det sjovt og være glad. Og dét, der gør mig allermest glad, det er at glæde andre mennesker og at have følelsen af, at jeg gør en forskel. Det er jo ufatteligt klamt at sige, men det er oprigtigt talt sådan, jeg har det. Betyder det så, at jeg er et godt menneske? Nej, og jeg er i hvert fald på ingen måde et bedre menneske end andre. 

I virkeligheden er det jo enormt narcissistisk og egoistisk. Det er paradoksalt, men det er jo selvisk, at jeg gerne vil gøre andre glade, fordi det gør mig selv glad. Men der må jeg så nå frem til konklusionen, at det er fint at være selvisk og gerne ville gøre sig selv glad, hvis man på rejsen derhen kan bidrage til fællesskabet og være med til at løfte andre mennesker."

Jeg har hørt, at du hellere vil fortælle en spændende løgn end en kedelig sandhed. Hvad ligger der i dét? 

"Det kommer selvfølgelig an på situationen, men i en interviewsituation? Ofte ja. Eller i hvert fald overdrive eller forstærke. Jeg har lavet en del interviews efterhånden, og jeg synes nemt, det bliver uvedkommende både for mig at deltage i og for andre at læse. Hvis jeg har gjort mig fortjent til at komme ind i folks sind i en tid, hvor alle slås om at få ordet, så vil jeg i det mindste ikke kede folk med en eller anden ligegyldig historie. 

Jeg synes, det kan være utroligt kedeligt, når folk fortæller ”da vi lavede den her sang, følte jeg det her”. Derfor kan jeg godt lide at krydre historierne med noget spræl eller sige noget, som er lidt ”på steroider”.

På et tidspunkt fortalte jeg, at der var en kvinde, der havde født et barn til en af mine koncerter, imens hun græd, og så havde foræret det til Naser Khader. Det, jeg prøvede at sige, var, at det var en vild koncert, og så tænker jeg, at folk godt ved, at Naser Khader ikke har fået overrakt en baby til min koncert. Nogle gange bliver jeg så alligevel overrasket over, hvor mange der tager sådan noget for gode varer, men dem, jeg bevæger mig med til dagligt, kan heldigvis godt sortere i det, jeg siger."

Læs også

11 ting, du (måske) ikke vidste om Benjamin Hav

Giver din tilgang til sandheden dig nogle gange problemer?

"Ja, jeg kan godt få sagt noget ret uheldigt. Da vi spillede på NorthSide for et par år siden, sagde jeg for eksempel, at en af sangene handlede om, at min kone havde været ude for en traktorulykke i Esbjerg. 

Jeg følte, at der var lidt en ”Rytteriet”-agtig energi i det, og så gik jeg i karakter. Så pegede jeg ned på Antoniett fra Muskelsvindfonden, som sidder i kørestol, og sagde, at hun var min kone, og løb ned til publikum og kyssede hende. Det blev der skrevet artikler om, hvilket betød, at folk ringede til min kone, som sad i et sommerhus i Sverige, og spurgte, om hun var okay. Og det var jo noget rod. 

Men sandheden var, at jeg bare havde skrevet den sang, fordi det gav mig en eller anden følelse. Og hvem gider høre på dét? Men selvom jeg gerne vil underholde, vil jeg også gerne være ægte og sandfærdig. Jeg går meget op i at være autentisk."

Føler du, at du kan være autentisk, når du står på scenen og fortæller en løgn?

"Ja. Det føler jeg faktisk virkelig godt, at jeg kan. Det er dét, der lidt er humlen for mig: Til en koncert kan settingen være, at vi forsøger at skabe en rørende energi, og så spiller bandet noget underlægningsmusik, som forstærker den energi, og så kan jeg måske fortælle et eller andet, som er løgn, men hvor jeg stadig føler mig autentisk i min tilstedeværelse. 

Men altså, hvad er en løgn også? Sandheden handler jo om, hvad man zoomer ind på. Et træ kan være flot, men det kan også være irriterende og stå i vejen for et hus. Sandheder kan godt sameksistere. Jeg er selvfølgelig med på, at hvis jeg siger, at stolen er rød, når den i virkeligheden er blå, så er det løgn. Omvendt er det FØLELSEN, der er det autentiske i det, og jeg synes på en eller anden måde, at dén tilgang til livet er mere sandfærdig, end hvis jeg bare fortæller den rene historie. For så er jeg ikke sandfærdig overfor stemningen eller følelsen i mit hjerte. 

Hvis jeg prøver at genskabe noget eller fortælle en historie, som er rørende, så er jeg ÆGTE til stede og kan fremkalde nogle ÆGTE følelser. Så kan det godt være, at der bliver forstærket og ”tweaket” lidt på historien, men følelserne er ægte."

Så … Hvis du FØLER, at stolen er rød, selvom den er blå, synes du, at dét er mest sandfærdigt at sige? 

"Jeg er farveblind, vil jeg så lige sige til mit forsvar ... Men ja, for det vigtige for mig er at fortælle en historie og fremmane følelser. Det er stemningen og følelserne, jeg går op i, og hvis jeg kan være med til at forstærke den energi, vi er i, så er jeg lempelig med detaljerne. 

Det kan jo dræbe en god historie at gå op i ligegyldige detaljer. Du ved: ”Nej, Claus, det var i Ikast”, ”Nej, det var altså lidt udenfor Ikast”. Der har man som lytter allerede forsøgt at tage sit liv 50 gange med en kuglepen. 

Hvis man skal gå helt ned i detaljen, så er langt det meste af alt, hvad alle mennesker siger, løgn, fordi minder er subjektive. Man forstærker de punkter, der har lagret sig i ens hjerne, og nedtoner eller glemmer andre elementer såsom, om man var i Ikast eller ej. Så når man deler et minde eller fortæller en historie, er det ikke sandheden."

Læs også

Jesper Binzer har været i to lange ægteskaber og har nu en kæreste: Dét er det vigtigste, jeg har lært om kærlighed

Kan du uddybe det?

"Man kan for eksempel aldrig sige til nogen, at de har spillet den bedste guitarsolo nogensinde, for det er med al sandsynlighed løgn. Samtidig er sandheden OGSÅ, at det godt kan være, at jeg FØLTE, at det var den bedste guitarsolo nogensinde. Måske fordi jeg lige havde haft de bedste 12 timer i mit liv sammen med min kone og mine unger, og alt bare stod i vatter for mig, og jeg lige var blevet booket til at spille på Orange Scene. Altså, sådan er det jo i livet: Ens oplevelser er farvet af, hvordan man har det, og om man er ordentligt til stede i sin krop. 

Omvendt kan man være til en objektivt virkelig god koncert, men fordi man har ondt i benene og er stresset, kan man slet ikke tage det ind. Så man kan godt FØLE, at noget er den bedste eller værste koncert, selvom det ikke er sandheden. Men den objektive sandhed ændrer jo ikke på min oplevelse af en koncert, som også er sand. 

For mig er ægte følelser meget vigtigere, end om stolen er rød eller blå. Vi mennesker er her kun på lånt tid, og det går så hurtigt det hele, så for mig handler det om, at vi skal have det sjovt og godt. Hvis jeg står på scenen og trykker på ”nu-skalvi-have-det-godt-knappen”, så er det dét, det handler om, og så kan der godt blive skruet lidt hist og her. Eller omvendt, hvis vi momentvist skal være triste. Og det samme gælder i interviews."

Har du løjet under det her interview?

"Nej! Men jeg har plapret som ind i helvede."