Jesper Binzer har været i to lange ægteskaber og har nu en kæreste: Dét er det vigtigste, jeg har lært om kærlighed
I mere end 40 år har han stået i front for et af Danmarks største rockbands, men han kan ikke altid leve op til rock-stjernerollen. Indimellem har han faktisk bare lyst til at se 'Sporløs' og blive holdt om, imens han græder. Her er, hvad Jesper Binzer fra D-A-D har lært om kærlighed og om at bevare sin kerne i ”kendtheden”.
I din nye bog fortæller du om, at rockstjerne-rollen kan være svær at leve op til. Kan du uddybe dét?
"Det ér jo en dejlig rolle, men det er også en sjov størrelse, for nogle gange kan jeg – sat på spidsen og helt gammeldags tegne-serieagtigt – føle mig som en storbarmet blondine forstået på den måde, at jeg kan være i tvivl om, om folk kun taler til mig på grund af min ”kendthed”, eller om de faktisk synes, at jeg har noget at byde på."
"Generelt har der været store krav om fuldskab og masser af drugs og sex. Sådan en: ”Kom nu, Jesper, scor nu nogle damer”, hvor jeg føler, at jeg bliver pålagt ansvaret for at udleve nogle andres drømme. Det er en gammeldags holdning og en fastholdelse af klichéen om rockstjernen. Den har vi i D-A-D altid opponeret imod, så der er helt sikkert nogen, der er blevet skuffet igennem tiden.
Groft sagt har der også været en tendens til at tro, at rockstjerner er dumme i hovedet. Så har folk tænkt: ”Hvordan kan han sætte tre ord sammen? Det er ikke meningen”. Men jeg vil helt klart hellere have dét image end det modsatte, for så kan jeg overraske positivt ved faktisk at have et par brikker at flytte med."
I bogen italesætter du også, at man som kendt risikerer at ende med at blive dét, som folk synes, man er. Hvilke tanker har du gjort dig om at forblive dig selv?
"D-A-D startede som et punkband, og fra begyndelsen var vi opmærksomme på at være kritiske overfor alle de forventninger, der var til punkbands. Vi endte måske med at skyde os selv lidt i foden ved at være så meget i opposition til billedet af os, og i virkeligheden skulle vi måske bare være hoppet lidt med på bølgen.
I starten var der nærmest en påtaget ”middelklassehed” over os. Vi gjorde et stort nummer ud af, at vi aldrig måtte få blæst egoet op, selvom det måske, tilbage i 80’erne, ville have klædt os, hvis vi havde tilladt os selv at overgive os til det. Så jeg tror helt klart, at man skal passe på med ”bare” at blive det, som folk tror, at man er, men samtidig skal man også passe på med at være for meget i opposition til det.
Man skal finde en balance, og så skal man selv tage ejerskab over fortællingen om én. For eksempel er jeg virkelig glad for, at jeg nu er dér i mit liv, hvor jeg kan få lov til at være i min irrationelle side og være den lidt bims kunstner samtidig med, at folk respekterer mig. Det har sat mig fri. Men det er en livslang proces, og det har krævet meget at komme hertil, hvor jeg inviterer den ”bimsede” kunstnerside indenfor. Og jeg er meget bevidst om, at det er mit ansvar at balancere de forskellige sider af mig selv, så jeg ikke kun bliver dét, som folk forventer af mig – men heller ikke helt febrilsk undlader at være det."
Hvornår føler du dig allermest som dig selv?
"Blandt gamle venner, som sætter pris på min metier og har respekt for mit talent. Samtidig er det vigtigt, at de kan pille mig lidt ned og stille mig til ansvar for det mundlort, jeg eventuelt lukker ud.
Men jeg har ikke længere tålmodighed til det der med at ignorere dét, jeg har opnået. Jeg ved godt, at jeg har opnået noget, og det vil jeg anerkendes for. Sådan har det ikke altid været, men med tiden har jeg taget det til mig, for det ér jo faktisk ret sejt."
Du har været i to lange ægteskaber og har nu en kæreste. Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed?
"Jeg har et lille Gajol-agtigt citat, som er helt mit eget. Det lyder sådan her: ”Hvis du deler dine tanker med din partner, får du hele verden igen”. Derved forstået, at kommunikation er en kæmpegave, og at hele verden kan åbne sig, hvis man kan tale sammen. Man skal sige, hvad man tænker, og man skal holde kæft, når den anden deler sine tanker.
Jeg har også lært en anden spændende ting, og det er noget med, at der er forskel på kærlighed og emotioner. Altså, der er mange forskellige ting, der sætter os i gang følelsesmæssigt, og det er ikke alt sammen kærlighed. Og så vil jeg lade den stå dér, for jeg kan ikke forklare det dybere endnu."
Hvad er status på kærligheden hos dig?
"Jeg synes, at jeg er rigtig godt i gang med at lære den her forskel at kende og at sortere i følelserne. Jeg er midt i en skilsmisse, og i den forbindelse er der en masse følelsesmæssigt at rydde op i. Vi flyttede fra hinanden for to år siden, men skilsmissen er ved at falde på plads nu, og at give op efter 25 års samliv er jo ikke noget, man bare lige gør.
Der er en masse tråde inde i mig, der skal redes ud, før jeg kan tilbyde mig selv som et helt menneske. Det har min kæreste heldigvis forståelse for, og så tager vi den derfra. Men hold da op, hvor er det spændende at arbejde med sig selv og kigge på sine blinde vinkler. Det er så meget knald på, og jeg udvikler mig så meget. Selvudvikling ér jo vejen frem."
Hvornår føler du dig mest elsket?
"Når jeg er sammen med min mor og mine børn, kan jeg virkelig mærke en dyb kærlighed og tænke: ”Vildt nok, sikke et liv!”. Men hvis jeg virkelig skal føle mig elsket, skal jeg holdes om, når jeg tuder."
Tuder du tit?
"Nah, men man skal huske at gøre det. Så nogle gange er jeg nødt til at se 'Sporløs' bare for at få hul på tårekanalerne."