Hvordan får jeg talt min eksmand til fornuft?

Spørgsmål om skilsmisse og børn

Min eksmand og jeg gik for nylig fra hinanden. Vi har sammen to større børn, som det selvfølgelig var en stor omvæltning for. Da han flyttede fra vores hus, havde jeg en måske naiv forestilling om, at vi kunne forsætte som gode venner. At vi kunne være fleksible over for børnene, så de kunne se deres venner og passe deres sport, ligegyldigt hvor de var.

Desværre er det ikke gået helt sådan. Min eksmand er panisk angst for, at vores børn er en dag mere hos mig, end de er hos ham. De må helst heller ikke have for mange fritidsinteresser i den by, vi bor i, da han er flyttet til en anden by en halv times kørsel fra os. Det har resulteret i, at vores yngste datter ikke vil have legeaftaler, når hun er hos ham, fordi min eksmand ikke synes, at han har tid til at hente og bringe. Min store søn er også stresset og ked af, at hans far skynder på ham, når han er til træning. De føler, at der aldrig er tid til det, de gerne vil.

Til gengæld føler de, at de er tvunget til at være i hans hus, hvor de skal være sammen med hans kæreste og hendes børn og ikke må lave det de gerne vil. Hvis jeg siger noget til min eksmand, så tror han, at det er mig, der sætter griller i hovedet på børnene. Børnene beder mig om at hjælpe ham med at forstå, at han bliver nødt til at ændre sig. Det skal siges, at da vi var sammen, var min eksmand stort set aldrig en del af børnenes hverdag. Hvad pokker gør jeg?

Vibeke Dorph råder til en anden kommunikationsform

Det første, der slog mig, da jeg læste din mail, er, at det er en ikke særlig hensigtsmæssig måde at kommunikere på, når dine børns problemer med deres far skal formidles via dig. For det sætter ikke bare dig i en svær situation, det gælder jo også for din eksmand, der helt forståeligt må undre sig over, at du skal være talerør for de børn, som han selv ser og omgås dagligt, men som åbenbart intet ytrer her.

I forvejen er I alle sammen berørt af skilsmissen og derfor ret følsomme overfor, hvordan I får den nye hverdag til at hænge sammen. Det gælder også for din eksmand, der jo ikke tidligere har haft et særligt tæt bånd til børnene, men nu kæmper for at få det. På trods af dine gode hensigter, så kan jeg godt forstå, at han bliver mistroisk, når det er dig, der agerer budbringer for børnenes beklagelser, og de selv intet siger. Så i stedet for at I gør den lidt umodne og ret besværlige kommunikationsform til en vane, så skal du støtte dine børn i selv at sige deres mening til deres far. Det er jo ikke kun i forhold til ham, at de har godt af at lære det, det gælder også for alle de andre mennesker, som de skal have noget at gøre med senere hen.

For at støtte jer alle i at finde en bedre måde at tale sammen på, så kunne I måske indføre et månedligt møde, hvor du, din eksmand og børnene får vendt hverdagens udfordringer. Det kender jeg flere skilte forældre, der har gjort med succes. Under alle omstændigheder, så er det vigtigt, at du får vist dine børn, at de selv er fuldt ud i stand til at håndtere de kriser og udfordringer, deres hverdag byder på – også når disse handler om deres far. Du skal se, at det i sidste ende vil gøre deres forhold til ham bedre og tryggere, og det må jo i sidste ende være det vigtigste.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.