Cathrine Widunok Wichmand om sin barndom: ”Jeg tænker altid, at det er der ikke nogen børn, der skal opleve”

Cathrines første minde fra sin barndom er de pink sofaer i vinkelstuen hjemme i parcelhuset i Fredensborg. Hun er fem år gammel, og hendes forældre har lige bedt hende og storesøsteren om at sætte sig, fordi de skal fortælle pigerne noget vigtigt. Stemningen er trykket.

Forældrene starter deres talestrøm, og inden længe er beskeden klar: De skal skilles.

Læs også

Cathrine Widunok Wichmand: ”Jeg ville ikke få flere børn af at være sur på ham”

”Det næste, jeg husker fra situationen er, at jeg bare græder. Jeg tror egentligt ikke helt, jeg forstår, hvad de siger, men jeg forstår stemningen og den alvorlige mine, og jeg forstår min søsters reaktion, så det har jeg reageret på,” fortæller Cathrine Widunok Wichmand til journalist Josefine Stork i ALT for damernes podcast ’Tungdom’.

Når hun som voksen kigger tilbage på skilsmissen og det valg, hendes forældre tog, beskriver hun det som det værste, der er sket for hende, og det er der en god grund til.

Drinks om formiddagen – og eftermiddagen

”Mit følelsesliv blev pludselig meget kompliceret,” husker hun om tiden efter skilsmissen.

”Særligt i forhold til, at der kom flere voksne, og hvilken rolle de skulle have i forhold til mig. Jeg havde egentligt ikke ønsket mig dem, men det er, som om der er en forventning til, at nu er vi en udvidet familie. Jeg har fået to nye søskende, og dem skal jeg forholde mig til. Vi skal alle bo under samme tag i en eller anden grad. Mine hobbyer skal også inddeles nu, fordi jeg nogle gange er hos min far, som boede langt væk,” fortsætter hun.

Det var en kaotisk tid for en pige, der ikke var særlig gammel. Faren fandt sig en anden kæreste hurtigt efter skilsmissen, og efter noget tid fik moren sig også en kæreste, og det satte gang i nogle helt nye og endnu større problemer for Cathrine. Morens kæreste viste sig nemlig at være alkoholiker.

”Som barn vidste jeg det ikke, for jeg er ikke vokset op med voksne, der drikker. Han var et vildt menneske, som gjorde alt det, de voksne siger, at man ikke må. Han boede på Cypern, og vi tog derned og besøgte ham. Min mor havde ingen penge, så det at komme ud og rejse var meget vildt.

Der var drinks om eftermiddagen, og der kunne også være drinks om formiddagen. Fordi han drak, var han skør og sjov. Vi kunne tage på MacDonalds, og så gjorde han nogle pinlige ting. Han ville komme gående med en bakke i hænderne, og så ville han hoppe op i luften og lige banke fødderne sammen. Det her skøre, voksne menneske…” husker hun.

Med alkoholen fulgte også problemer, for han kendte ikke til grænser. Cathrine husker, hvordan han fortalte hende historier om byture og scoringer, selv om hun kun var et barn. En enkelt gang hentede han også familien i lufthavnen, imens han var fuld.

Vold uden blå mærker

Parforholdet varede ikke længe, og efter noget tid fik moren en ny kæreste, som også gav problemer for familien.

Han slog ikke Cathrine, men hun husker, at han slog sine egne børn, og at han talte grimt til hendes mor.

Læs også

Cathrine Widunok Wichmand: ”Jeg tror måske, det er noget, der kommer med moderskabet”

”Han kunne være truende over for mig. Jeg kunne ikke lide at være alene hjemme med ham. Han havde en regel om, at jeg ikke måtte bruge telefonen, når jeg var alene med ham, så jeg kan huske, at jeg gemte mig bag døren på min mors soveværelse for at ringe til hende og sige, at hun skulle komme hjem. Jeg tænker altid, at det er der ikke nogen børn, der skal opleve,” lyder det fra Cathrine Widunok Wichmand.

En enkelt gang har Cathrines mor måtte gå mellem kæresten og Cathrine.

”Han slog ikke med sine hænder, men han gjorde det på alle mulige andre måder. Det har jeg først kunne se som voksen,” fortæller Cathrine i ’Tungdom’.

De svære relationer har hun båret med sig gennem hele livet. Som voksen har hun haft svært ved at tilgive det svigt, det var, at hun ikke følte, at hendes mor kunne passe bedre på hende i de relationer, moren havde med sine kærester – og det kunne hendes mor heldigvis også godt se.

”Den dag jeg flyttede hjemmefra … Jeg kan huske det lige så tydeligt. Min mor sad i en stationcar fyldt med madrasser, ikea-møbler og tørre potteplanter. Vi holder uden for lejligheden, og vi har den her samtale om netop det. Jeg ved ikke, hvorfor den kom lige der, men jeg kan huske, at min mor siger undskyld. Undskyld for, at hun ikke tog bedre vare på mig i de relationer, der har været.”

Undskyldningen viste sig at være det, Cathrine have brug for. At en voksen fortalte hende, at hendes oplevelser ikke var acceptable, og at intet barn skal opleve de ting, som hun gjorde.

Hør hele historien om, hvordan barndommen resulterede i, at Cathrine havde svært ved at sætte grænser som voksen, og hvordan hun føler, at hun skylder folk et smil i ALT for damernes podcast ’Tungdom’.

I podcasten 'Tungdom' vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom.

Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært.