Derfor kommer du til at kalde folk forkerte navne
Kommer du også til at bytte om på dine børns eller venners navne? Ny undersøgelse forklarer, hvad der faktisk sker i hjernen.
De fleste oplever, at der ind i mellem ryger et forkert navn over læberne, selvom man står overfor et menneske, man kender virkelig godt. Det fænomen har et hold amerikanske forskere dykket ned i for at finde ud af, hvorfor vi gør det. Vi ved jo udmærket, hvad vores storebror, søn eller veninde hedder, så hvorfor pokker kommer vi til at sige et forkert navn?
En af de ting, de har fundet frem til, er, at vi altid bytter rundt mellem navne, der er indenfor samme gruppe. Vi bytter altså ikke om på vores venindes og søsters navne. Når vi kalder vores venner et forkert navn, vil det typisk være et navn på en anden god ven:
- Det er en kognitiv fejl, vi begår, som afslører noget om, hvem vi betragter som inde i vores gruppe, lyder det i en udtalelse fra David Rubin, der er professor i psykologi og neurovidenskab og en af forskerne bag studiet, som er udgivet i tidsskriftet Memory and Cognition.
LÆS OGSÅ: Godt nyt: Du bliver lykkeligere med alderen
Bogstaver gør en forskel
Vores hjerne er også mere tilbøjelig til at tage fejl af to navne, hvis de begynder eller ender med de samme bogstaver. Lotte og Louise eller Tina og Nina er derfor langt mere sandsynlige at blive byttet rundt på end navne, der ligger langt fra hinanden.
Til gengæld kunne forskerne se, at fysiske ligheder intet betød. Vi er ikke mere tilbøjelige til at bytte om på navne, hvis to mennesker ligner hinanden. Alder og køn spiller heller ikke den store rolle – forældre kan sagtens bytte om på sønner og døtres navne.
LÆS OGSÅ: Husker du at træne din lykkemuskel?
Hunde er medlemmer af familien
En af de sjoveste konklusioner, forskerne kunne hive frem i undersøgelsen, var forskellen mellem hunde og katte. For der er nemlig en ret tydelig forskel på de to kæledyrs status i familien – vi er derfor mere tilbøjelige til at kalde vores familiemedlemmer hundens navn end kattens navn. Og det er ikke tilfældigt, mener Deffler:
- Jeg vil starte med at sige, at jeg har katte, og jeg elsker dem. Men vores studie ser ud til at understøtte, at der er et særligt forhold mellem mennesker og hunde. Samtidig responderer hunde også mere på deres navne end katte, så de navne bliver brugt oftere.
Se undersøgelsen All my children: The roles of semantic category and phonetic similarity in the misnaming of familiar individuals
LÆS OGSÅ: "Jeg har haft travlt med at lave om på andre, og jeg har forventet, at andre var som mig"
LÆS OGSÅ: Følg mavefornemmelsen – også på arbejdet