BIG-direktør: "Jeg indrettede et kontor til ammestue"

Hvad har været din største karrieremæssige sejr?

- Jeg håber, at min største karrieremæssige sejr ligger foran mig. Men til dato må det helt klart være at have bragt BIG, som var en lille virksomhed med få ansatte og et lille kontor på Nørrebro, til at være en international virksomhed med kontorer i tre verdensdele. Da jeg kom til, var min opgave som økonomidirektør at redde firmaet fra at gå konkurs. Jeg begyndte med en virksomhed, der var ved at drukne, og først efter vi havde fået rettet op, kunne vi begynde at tænke: "Nu kan skuden holdes oven vande. Hvor skal vi sejle hen, og hvor flot kan den blive?" Det lyder decideret idiotisk, men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle tænke i at bygge en virksomhed op, da jeg kom til i 2008.

Hvordan har du kombineret børn og karriere?

- Min mand solgte sin andel i en restaurant og tog over på hjemmefronten, da jeg begyndte hos BIG. Så det er ret nemt for mig at kombinere arbejde og børn, fordi jeg har ham. Jeg har altid haft større tal på lønchecken, end Martin har. På en måde lå det bare i luften imellem os - ikke som en samtale vi havde - men som en stiltiende konsensus, at fordi jeg kunne tjene flere penge, end Martin kunne, tog han over derhjemme og blev hjemmegående. Hemmeligheden er, at han ikke går og venter på, at jeg kommer hjem, men har rigeligt der fylder hans tid. Jeg er glad for, at jeg har en partner og en forælder til mine børn, som elsker børnene lige så meget, som jeg gør, og som har tid og lyst til at være sammen med dem. Jeg tænker ikke over, at jeg er mindst sammen med dem. Men der kan være situationer, hvor jeg irettesætter dem eller giver dem lov til noget, hvor Martin siger, at det ikke er den måde, vi gør det på. Dér kan jeg være sat lidt ud af spillet.

"Du behøver ikke lægge hele dit liv om, når du får børn."

- Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have børn. Inden jeg fik dem, og jeg så alle de der ammende mødregrupper på caféerne i København og hørte om folk, der ikke kunne komme i biografen, tænkte jeg, at det aldrig skulle blive mig. Jeg var overbevist om, at det sagtens kunne lade sig gøre at få børnene passet, og det er bare handlede om infrastruktur. Sagen er, at det er rigtigt. Du behøver ikke lægge hele dit liv om, når du får børn. Du kan stadig gå til fester, i byen eller i biografen. Det, der ændrer sig, er, at du faktisk gerne vil være sammen med dine børn. Det er umuligt at forudse, inden man får dem. Jeg var slet ikke forberedt på, hvor meget jeg har lyst til at være sammen med mine børn.

Hvornår betyder det noget i dit job, at du er kvinde?

- Så vidt jeg ved, har det aldrig haft indflydelse på andet end, da jeg fik mit andet barn og ammede hende. Det var lidt anderledes at sidde som topdirektør og have en baby med på arbejde. Jeg indrettede et kontor til ammestue og kom til de nødvendige møder, fra min datter var 2 uger gammel, og indtil hun var fire måneder. Jeg er lidt ligeglad med, om nogen løftede et øjenbryn. Jeg har ikke mødt fordomme i mit professionelle liv. De er mere kommet fra veninders veninder.

Hvor stor den del af din karriere har været planlægning?

- Jeg holdt op med at planlægge, da jeg gik på barsel med min første datter, og dér begyndte det at blive sjovt. Jeg har haft flere mål. F.eks. at jeg inden en bestemt alder skulle være gift, have børn, tjene så og så meget, bo et bestemt sted og prøve at være udstationeret. Sådan nogle helt lamme målsætninger. Det, som ikke stod på sedlen, var målsætningen om, at jeg skulle lave noget, jeg virkelig nød. Jeg skulle være lykkelig. Og inden for de seneste år er det gået op for mig, at magten ligger hos mig selv. Jeg sidder i en privilegeret position, hvor jeg kan bestemme, hvordan jeg gerne vil arbejde, hvordan jeg gerne vil have, at min arbejdsplads skal være, og hvor meget fritid jeg skal have. Den chance vil jeg ikke lade forpasse. Jeg vil have tid med min familie, tid til at meditere og gå til yoga og at være ved godt helbred og i god form. Jeg vil have tid til at være lykkelig. Jeg vil, jeg vil, jeg vil.

LÆS OGSÅ: "Vi har faste udgifter for over 110.000 kr. om måneden"

Hvilken rolle har din opvækst spillet for din karriere?

- Jeg er et klassisk ældste barn, storesøsteren og meget omsorgsfuld. Jeg gør stort set aldrig noget ufornuftigt eller bruger penge, jeg ikke har. Jeg flyver ikke ud uden at have en hjemrejsebillet. Jeg tror, at det er en absolut nødvendighed at tænke sådan, når man sidder med ansvaret for at lede en hel virksomhed. Men det har også betydet noget, at jeg har brugt så meget af min barndom og mine formative år i udlandet. Min far arbejdede og min mor var hjemmegående. Jeg så det utroligt hårde karriereliv, min far drev, men jeg så også de muligheder, det gav. Han tjente mange penge, og det gav os en stor frihed som familie. Jeg boede i virkelig islamistisk fundamentalistiske lande, og det har gjort mig i stand til at forholde mig mere kritisk til ting, jeg måske ellers ville have taget for givet, fordi jeg kan sammenligne de to systemer. Og helt lavpraktisk har jeg fået venner fra hele verden og er blevet influeret til at se tingene på forskellige måder. Det har givet mig en åbenhed overfor, at der er flere svar på de samme spørgsmål. I BIG har vi 200 ansatte og er 27 forskellige nationaliteter, og det er en udfordring til daglig at skulle arbejde med så mange forskellige kulturer. Men jeg føler mig godt klædt på til det.

Hvad har været dit karrieremæssige forbillede?

- Lige nu er det især Tim Cook fra Apple, som var Steve Jobs højre hånd i mange år. Han har skullet håndtere en svær rolle bag scenen og samtidig få virksomheden til at være levedygtig. Også uden frontfiguren. Det er en kæmpe virksomhed, som jeg har svært ved at spejle mig selv og BIG i, men jeg synes, at han har gjort det forbilledligt. På hjemmefronten er det Jørgen Vig Knudstorp, som er administrerende direktør for Lego. Han var min projektleder, da jeg arbejde hos Mckinsey for 12 år siden. Han opnår så meget uden at prale, og han indgyder virkelig respekt omkring sig. Han er et utrolig behageligt menneske. Det er vigtigt at holde fast i. Jeg har ikke lyst til at tjene penge på bekostning af min personlighed. Det lyder utroligt banalt, men når toget kører, så kører det bare, og så glemmer man nogle gange, hvor man begyndte henne.

"Alle dem, som vi er så imponerede af, er bare mennesker."

Hvilken fejlagtig idé har du haft om det at sidde i en chefstilling?

- Jeg troede, at alle topdirektører vidste helt vildt meget, var helt vildt kloge og havde en hemmelig manual, som de fik udleveret, når de kom op på et vist niveau. Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Det er bare sund fornuft. Alle dem, som vi er så imponerede af, er bare mennesker. Jeg ved godt, at det er en død hest, som vi bliver ved at slå på. Men man bliver jo ikke til et andet menneske, fordi man bliver direktør for noget, der går godt. Det betyder bare, at man har været utrolig flittig og heldig.

Tror du, at kvinder bliver sat tilbage karrieremæssigt pga. barsel og børnepasning?

- Ja, uden tvivl. Men de er ligeså meget selv skyld i det. Noget handler selvfølgelig om økonomi, men man træffer selv valgene. Jeg synes ikke, at det er skidt at vælge at være hjemme hos sine børn, men det er bare svært at gøre begge dele fuldtid. Hvis du skal være fuldt til stede hele tiden hos familien og på arbejdet, bliver du ikke en kæmpe succes nogen af stederne. Jeg har stadig til gode at se, at det kan lade sig gøre. Martin og jeg har valgt, at det er ok, at jeg arbejder så meget, fordi det giver ham mulighed for at være derhjemme ved børnene. Alternativt skulle vi begge arbejde nogenlunde mediocre og skændes om, hvem der skulle hente og bringe, og ingen af os ville være fuldt til stede i noget af det.

Hvilket karriereråd ville du give 25-årige Sheela, hvis du kunne?

- Husk hele tiden at mærke efter, om du lever det liv, du gerne vil. Jeg er blevet mere og mere fokuseret på lykke, og derfor er jeg også blevet grådig efter at holde fast i det. Alting kommer hurtigt til at handle om forfremmelser, penge og hvordan vi får det til at fungere, når manden går hjemme. Det er de spørgsmål, vi typisk får. Det er meget sjældent spørgsmålet: "Hvad skal der til, for at livet fungerer og er værd at leve?" Jeg går jo ikke kun på arbejde for at tjene penge. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville få et arbejde, som jeg ville holde så meget af. Man skal huske, at man også selv har indflydelse på, hvor glad man er for det arbejde, man har.