Italieneren henne om hjørnet
En af mine bedste madoplevelser stammer fra en ferie i Toscana, hvor jeg efter en lang dags varm køretur ankom til en restaurant.
Vi blev placeret i gårdhaven, fik et køligt glas hvidvin og ind kom den lækreste spaghetti alla marinara (spaghetti med alle havets fristelser).
Siden har det været en af mine livretter, og da jeg opdagede, at det var på menukortet hos den relative nye Famosi e Golosi, måtte jeg straks tjekke det ud og se, om det kunne leve op til minderne fra Toscana. Restauranten ligger tæt på, hvor jeg bor. Derfor fik jeg endnu mere lyst til at prøve stedet. For tænk, hvis det her kunne blive det lokale stamsted. Drømmen om italieneren henne om hjørnet, hvor man kan komme med familien og føle, at man får en lille tur til landet med den gode smag.
Kikset indretning
Hvis ikke Famosi e Golosi skiltede med flotte anmeldelser fra Politiken, Børsen og Berlingske, var det dog ikke sikkert, at jeg havde vovet mig herind. For med de lilla gardiner, røde duge og tunge møbler ud til Rolighedsvej på Frederiksberg er der ikke ligefrem direkte signaler om kvalitet eller ambitioner. Men bag gardinerne smælder der ordrer på flydende italiensk, der gør det til en autentisk oplevesele at besøge Famosi e golosi. Og sådan er det også med den mad, der bliver serveret.
Delikat tiramisu
Først testede vi deres antipasti, som bestod af klassikere som grillede grøntsager og vitello tonnato. Ikke nyt og innovativt, men hvorfor også lave om på gode klassikere?
Så kom en kæmpe tallerken med frisklavet pasta og en intens tomatsauce; min
spaghetti alla marinara
. Tallerkenen gemte både hummer, rejer, muslinger og blæksprutte. Enkelte af skaldyrerne virkede dog ikke super, super friske, og måske det var en idé at fylde lidt mindre på og i stedet gå efter en bedre kvalitet.
Min mand fik hjemmelavet ravioli, og det er nok den bedste ravioli , vi begge har smagt uden for Italien.
Jeg måtte levne halvdelen af min spaghetti, så der også var plads til dessert, hvor jeg fik klassikeren over dem alle: Tiramisu. Den var let, men stadig cremet uden at være for tung. En delikat servering med en lille skål hasselnøddeis til, der fuldente serveringen.
Vi slap med ca. 600 kroner for en lækker tur til Italien – og det bedste var, at vi bare kunne gå hjem.
“Hurra for italieneren henne om hjørnet, som vi helt sikker siger arrivederci til.”
Prøv også det thailandske køkken. Læs
»madredaktørens indlæg om besøget på Wok Shop
Eller mere på
Nøgleord i denne artikel: Famosi e Galosi, spaghetti alla marinara, italiensk, pasta