Jesper Groth: "Jeg har taget den der ungdomsusikkerhed med videre"

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Der er mange, der siger: ”Jesper, du er i 30’erne – det er den bedste alder!”, men det skal jeg selv lige opdage, kan jeg godt mærke. Jeg synes, at det var temmelig bekymringsfrit at være 23 år – og sådan er det ikke helt at være 33. Jeg føler i hvert fald, at jeg er ved en crossroad i forhold til mit liv, og hvor jeg skal bo. Jeg hader lidt udtrykket med, at man har to ulve indeni sig. Men sådan kan jeg faktisk godt føle det lidt. Den ene del af mig vil have cowboyhat og ølbong på festival, mens den anden del vil have et hus med bålplads og marker."

"De sidste 12 år har jeg boet i et kollektiv, men nu kan jeg godt mærke, at jeg måske skal noget andet – det er bare ikke nemt for mig at tage den endelige beslutning. Vi har virkelig været alt igennem sammen, så jeg ved, at det bliver hårdt. Men min mavefornemmelse lyver aldrig, så jeg ved også, at jeg skal prøve noget andet nu."

Så det er ikke, fordi der er så mange gode ting ved din alder?

"Jeg har i hvert fald lidt svært ved lige at komme på noget. Men det er måske, fordi jeg netop står overfor en periode, hvor alt er lidt oppe og vende, og hvor der nok er forandringer forude. Men måske er det også netop noget af det, som er det bedste ved min alder; at jeg stadig har utrolig meget frihed."

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

"”Elsk dig selv, Jesper. Please”. Og jeg er slet ikke nået i land endnu. Det er en livskamp for mig at stoppe med at være utilfreds med mig selv og min krop. Jeg kan få minder på Facebook, som er tre år gamle, og pludselig kan jeg se, at jeg burde have været tilfreds der, men det var jeg ikke. Jeg burde have danset fremfor at have stået i et hjørne hele aftenen og suget maven ind."

Hvor tror du, at den usikkerhed på dig selv kommer fra?

"Hmm ... Det er svært at sige, men det er helt sikkert, at det er noget, som jeg meget gerne vil prøve at aflære mig – og i stedet bare være tilfreds. Hvis der var en automat et sted ude på Bakken, hvor man kunne gå hen og trykke på en knap for at få bedre selvværd, ville jeg være parat til at lægge rigtig mange penge. Det skal ikke forstås som om, at jeg går og tvivler helt vildt på mig selv hele tiden og ikke har gode dage, men engang imellem opstår den der akutte tvivl, og det er jeg pissetræt af."

"Og jeg er pissetræt af, at det ikke har udviklet sig siden, at jeg var 12 år. Jeg har taget den der ungdomsusikkerhed med videre. Man vil nok generelt kunne høre på de ting, som jeg har sagt i det her interview, at jeg er meget optaget af ungdommen. For nylig, da jeg var hos min psykolog, gik det op for mig, at jeg aldrig har forestillet mig som gammel. Og det er underligt, for nu er de første grå hår kommet i siderne, og så tænker jeg pludselig: ”Hvad skal jeg gøre med det her?”. Sindet vil på festival, men kroppen kan ikke helt klare det. Det er en kæmpe erkendelse at komme til."

Hvornår er det, at din usikkerhed dukker den op?

"For det første ligger den i mit arbejde, og der er det godt. Hvis jeg skal blive lidt bedre fra gang til gang, skal der også være en sund selvkritik. Ellers stagnerer jeg, og det gider ingen. Det er den sunde del af usikkerheden, mens den usunde del er den del, der nedbryder. Den er alt det, som jeg ikke kan bruge til noget. Tanker om, at jeg er dum, grim og uduelig. Tanker om, hvad andre mon tænker om mig, og om jeg gør det rigtige. Tanker, der forstyrrer."

Hvad gør du for at afhjælpe usikkerheden?  

"Det er en proces for mig. Lige for tiden kan jeg mærke, at første skridt er at få lidt mere ro på og skære ned på mit arbejde. Det har jeg egentlig også gjort det seneste år, men jeg vil gerne skære endnu mere ned. Og så kan jeg mærke, at jeg skal tilbage til naturen. Jeg er fra Ærø, hvor øjnene kan strække sig, børnene sejler i optimistjoller, naturen er simpel, og der ikke er så meget at vælge imellem i Brugsen. Det vil jeg måske gerne tilbage til på en eller anden måde – og det er igen det her med at stå et sted mellem a og b, hvor jeg skal finde ud af, hvad jeg vil."

Har du det bedre, når du er i naturen?

"Ja, på en måde. Når jeg er helt alene i naturen, er det samtidig også en kæmpe konfrontation. Lige så snart jeg står der alene, er det som om, at det skyller ind over mig med ubearbejdede ting. Det kan være noget fra weekenden, det kan være i forhold til relationer eller noget med arbejdet. Men det er faktisk netop i den flodbølge, at jeg kan mærke, om jeg har det godt."

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?

"Jeg er glad for, at jeg, som en usikker Oliver Twist, er lykkedes med de ting, jeg har kastet mig ud i. Jeg har fundet min plads og bevist, at jeg godt kan. Jeg er hundrede procent performer, skuespiller, musiker og scenekunstner, og det er jeg simpelthen så glad for, at jeg er lykkedes med, for jeg kan faktisk ikke forestille mig, hvad jeg ellers skulle."