"Jeg er bange for, at mine børn vælger mig fra"

Jette er en kvinde på 56, der har gået i terapi i en længere periode og fået øje på en vrede, hun ikke har været i stand til at håndtere. Overhovedet. Og nu står hun i en situation med mange forandringer, der har gjort det ekstra påtrængende at få set på den vrede.

"Jeg er blevet skilt, har skiftet bolig og har fået en ny kæreste, og jeg vil gerne finde balancen i de forvandlingsprocesser, men også se på det med vreden, som bobler inde i mig. Jeg prøver at holde den i skak og låst væk, for jeg er bange for, at hvis jeg bliver vred, så bliver jeg rasende. Og jeg er bange for at tabe de bolde, jeg jonglerer med."

Lad os undersøge det med tidslinje-metoden, hvor du lægger tre ark papir i en række på gulvet med god plads mellem hinanden. Skriv ordet fødsel på det første ark, ordet død på det sidste og ordet NU på det midterste. Stil dig på NU med de mange bolde i luften, ny kæreste, flytninger, vrede og angsten for raseriet.

"Jeg har fået øje på, at jeg har svært ved at være vred og normalt har været god til at feje ting væk for ikke forholde mig til det. Men hvis jeg ikke holder vreden nede og lader den komme, så får jeg energi i kroppen, som ikke er negativ."

Luk øjnene, stå i det NU, og forestil dig, at du får alt løst. Og mens du forestiller dig det, går du 10 år frem på tidslinjen. Forestil dig nu, at du står der 10 år fremme i tiden med alting løst – hvordan er det?

Jette går frem på tidslinjen med lukkede øjne.

"Virkelig godt – her har jeg en god balance, jeg har sluttet fred, er ikke hård ved mig selv, er meget mere i nuet og er autentisk i at sige til og fra på en konstruktiv måde. Jeg ved, hvad vil jeg være med til, uden at havne i raseri."

Så du er bedre ved dig selv, du mærker, hvornår du skal sige til og fra. Du kender dig selv bedre og lytter bevidst?

"Ja, det føles virkelig godt."

Prøv at åbne øjnene, vend dig om, og kig på Jette for 10 år siden. Hvad ser du herfra

"Hun har været på en rejse, der kulminerer lige der. Har kastet sig ud i forandringer med de rette intentioner, men hun har ikke lyttet nok til sig selv."

Hvad er dit budskab til hende fra her, hvor du står nu?

"Hun skal lytte mere til sig selv."

Hvis du siger til hende, at hun skal lytte mere, hvad siger hun så?

"Det er ikke så let..."

Hvad har hun brug for at høre?

"At hun er på rette vej, og at hun skal fortsætte."

Hvad kan hjælpe hende med bekymringerne?

"At hun ved, at hun ikke mister sit forhold til børnene."

Så hun er også bange. De ting, du kan herude om 10 år med at være god ved dig selv, have indre ro og balance og lytte til dig selv – hvis du tager de evner med og træder tilbage til nuet, hvad sker der så?

"Så er det et godt sted at være. Det er de rigtige ting, der sker. Den rigtige proces, og der er ro om børnene."

Jette får tårer i øjnene.

Hvad handler tårerne om?

"Det er mine børn. Det er den hårde del. Har jeg gjort det rette, hjulpet dem godt på vej, holder de fast i mig, også når de bliver større? Eller vælger de mig fra?"

Hvor kommer det fra?

"Jeg har set min mor og søskende skilles på dårlige vilkår, og det har ødelagt relationerne, så

jeg ved, at man godt kan blive forladt af sin familie."

Hvor på din tidslinje så du det brud?

"Jeg var i 20’erne. Det er en sorg, at der er en brudt familie, for jeg kan heller ikke se dem sammen, når de ikke vil se hinanden. Jeg har skubbet det væk og forsøgt ikke at fordømme og bedømme, men jeg kan godt mærke, at jeg synes, det er for ringe af min mor, at hun tillader, det sker, og for dårligt af mine søskende, at de er så stædige, de ikke vil bygge bro."

Så du har en længsel efter, at de skal finde sammen?

"Ja, men jeg kan ikke løse det – jeg kan ikke få dem til at snakke sammen."

Hvad nu, hvis det ikke var målet? Forestil dig, at du accepterede de vilkår, og gå med den accept til NU – læg mærke til, om der er noget, der forandrer sig.

Jette står på den gule seddel med NU.

"Jeg ville tale mere med mine søskende, jeg har nok fravalgt dem. Accepten ville gøre, at vi kunne snakke om andre ting."

Du kunne lade dem være i fred og acceptere deres valg?

"Ja, det har jeg ikke kunnet før."

Denne accept af vilkårene, gør den noget ved frygten for børnene?

"Ja, den gør det nemmere at være rolig i, jeg ikke mister kontakten, med mindre jeg selv bryder den. Så i den kontekst er det en ubegrundet frygt."

Jette fandt ud af, at hun ved at acceptere sine søskendes valg og blot forholde sig til sin egen relation til dem kunne slippe frygten for at miste relationen til sine børn. Og at hun fremover skal stole mere på sin mavefornemmelse og intuition.