Da Mette Helena delte sin hjertesorg på Instagram, skete der noget uventet: "Luften var helt vibrerende"
Det var meningen, at boligstylist Mette Helena Rasmussen skulle sætte sit sommerhus i stand sammen med kæresten, men det forhold holdt ikke. I stedet fik hun hjælp til renoveringen fra et helt særligt fællesskab af insta-følgere og Tinder-mænd.
I april 2022 købte boligstylist, tv-vært og influencer Mette Helena Rasmussen et lille sommerhus ved Sejerøbugten.
Det var et dødsbo, og Mette Helena regnede med, at der selvfølgelig skulle males lidt og ryddes ud efter den tidligere ejer, som havde boet der i årevis.
Planen var, at hun og hendes kæreste skulle gå hygge sig med alt det praktiske sammen, men sådan kom det ikke til at gå. To-tre måneder efter købet gik parret nemlig fra hinanden, og Mette Helena stod pludselig med opgaven alene. En opgave, der ovenikøbet viste sig at være langt, langt mere omfattende, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.
"Jeg valgte at være meget åben om bruddet på Instagram, hvor jeg skrev, nå, nu sidder jeg her helt alene i mit sommerhus, jeg er sgu lidt ked af det, og sommerhuset er rimelig fucked. Og tænk, så skete der det, at flere af mine følgerne begyndte at skrive til mig, at de gerne ville komme og hjælpe med at sætte huset i stand.
Jeg var sådan, hold da op, hvad vil I hjælpe med, og hvad kan I, og lige så stille begyndte der at komme kvinder kørende fra hele landet. Bare for lige at hjælpe til en søndag eftermiddag. Og stille og roligt blev det sådan, at nogle begyndte at slå et telt op, så de kunne blive her en overnatning, og vi begyndte at lave mad over bål sammen, fordi køkkenet ikke kunne bruges, og pludselig blev det hele meget hyggeligt.
Der er noget helt særligt ved at rive ned, male et udhæng eller bryde et rum ned, der er totalt angrebet af myrer, mens man går og taler sammen. Og lige så stille voksede et helt særligt fællesskab frem."
Følgere blev nære venner
Mette Helena har inviteret op til interview i det famøse sommerhus, som nu efter par års renovering ligner noget, der snart er klar til en boligreportage, selvom der stadig er en del at gøre, og røret fra den tidligere brændeovn f.eks. hænger ned fra loftet i stuen som en mystisk installation pakket ind i plastikposer.
Mette Helena ved ikke helt, om hun skal have en ny brændeovn eller ej, og hun synes, det er vigtigt at bruge et hus i noget tid, så man kan mærke efter, hvad man egentlig har brug for, før man gør noget drastisk.
Et godt tip, hun hermed har givet videre. Selvom huset er ved at være på plads, betyder det ikke, at hun har givet slip på alle dem, der har været med til at hjælpe med renoveringen. Tværtimod. Faktisk er de nu omkring 30 mennesker, der er blevet venner på kryds og tværs, som stadig ses, og som for nylig også har været på festival sammen i sådan en ”sommerhusfolkets lejr”.
Man kan måske undre sig over, hvordan følgere fra Instagram kan udvikle sig til nære venner, og hvordan Mette Helena har fundet ud af at lukke så mange nye mennesker ind i sit liv, men det er faktisk slet ikke så underligt. Hun er nemlig rundet af fællesskaber.
"Mine forældre mødte hinanden på Den Rejsende Højskole på Tvind, og de var en del af en gruppe, der sammen med nogle lærere flyttede til Randers og lavede et kollektiv. Jeg tror, de var cirka 30 mennesker, der levede med fælles økonomi og alle mulige projekter, som Tvind støttede.
Annonse
På et tidspunkt rejste mine forældre sammen med et par andre fra kollektivet til Nicaragua, og der besluttede de, at de gerne ville have et barn. Det tog de hjem og fortalte kollektivet, som sagde okay, men så skal det være ”vores allesammens barn”. Og det blev så mig."
Der var ikke andre børn i kollektivet?
"Nej, jeg var det første barn. Og de havde den her idé om, at alle skulle være ind over mig. Det skulle ikke bare være sådan, at jeg blev passet af andre en gang imellem, jeg skulle kende alle og være tryg ved alle, og alle skulle have adgang til mig. Det endte faktisk med at blive svært for mine forældre, så det fungerede ikke helt i praksis, sådan som alle dem, der ikke havde børn, havde troet. Der kom nogle konflikter."
Kan du huske det?
"Jeg kan ikke huske så meget fra den tid, men jeg kan huske, at jeg dengang tænkte, at jeg havde det største værelse i kollektivet. Men nu, når jeg ser tilbage, så var det jo fordi, jeg ikke havde mit eget værelse, jeg var bare i stuen."
Hun griner.
"Jeg kan også huske en masse fede voksne, at vi havde kat, og at det var en virkelig, virkelig sjov tid. Da jeg var omkring fem år, var mine forældre med til at starte et bofællesskab i Ry, og samtidig blev kollektivet opløst. I bofællesskabet havde vi arbejdsdage, fællesspisning og alle mulige andre fælles ting, men vi boede i vores eget lille hus. Og så gik der ikke så lang tid, før jeg fik en storebror."
En storebror?
"Ja, for det viste sig, at min far faktisk havde et barn fra et parforhold, han havde haft, da han var 17 år. Et barn han aldrig rigtig havde haft kontakt med, men min mor vidste det godt. Kort efter fik jeg også en lillesøster, og samtidig var der en masse andre børn i bofællesskabet, som jeg skulle finde ud af at indgå sammen med. Det var lidt af en forandring fra det voksen-mandsopdækkede kollektiv, men begge steder lærte mig at være sammen med en masse mennesker."
Annonse
Hvem Mette Helena Rasmussen?
- Indretningsekspert, boligstylist og influencer med profilen @mettehelena på Instagram.
- Kendt fra programmer som 'Nybyggerne', 'Loppe Deluxe' og 'Go’ morgen Danmark'.
- Er uddannet på Kunstakademiet i København og arrangerer sammen med Anne Aarsland kunstsaloner i folks private hjem.
- Hun er 42 år og har en kæreste. Mor til Villa Malou, 17, og Johs på 12 år, som hun har fra to tidligere forhold.
Skilsmisse uden skilsmissebarn
Mette Helenas forældre blev skilt, da hun var 15 år. Moren bor stadig i bofællesskabet, hvor også Mette Helenas søster nu er flyttet ind med sine fire børn, så fællesskabsfølelsen ruller stadig i familien.
Mette Helena mener selv, at opvæksten har gjort, at hun får energi af at være sammen med andre mennesker, og at hun tænker, at der altid er plads til en mere. Hun ser især tilbage på kvinderne i kollektivet og bofællesskabet som nogle klipper i sit liv, og hun føler, at hun er blevet et tillidsfuldt og åbent menneske af at have haft så mange, hun kunne læne sig op ad.
Alligevel valgte hun i første omgang selv en mere traditionel vej, da hun blev voksen. Hun flyttede til København for at studere, og hun fik sin datter, Villa Malou, da hun var 25, hvilket var langt tidligere, end hendes veninder fik børn.
"Villa Malous far var noget ældre end mig, og han havde simpelthen bare været skruk i 10 år, da jeg mødte ham. Det gjorde, at jeg lige pludselig også fik en helt ustyrlig trang til at få børn, og det var egentlig også smart at blive mor, mens jeg stadig læste."
Annonse
Men forholdet holdt ikke?
"Vi var sammen i omkring syv år, og det syntes jeg faktisk var et langt parforhold. Det behøvede ikke vare længere, og jeg syntes, det var en befrielse at blive skilt, selvom det selvfølgelig var trist, at jeg så skulle undvære mit barn noget af tiden. Heldigvis valgte vi at bo lige overfor hinanden, og det betød, at Villa Malou ikke rigtig opfattede sig selv som skilsmissebarn."
Har du aldrig haft lyst til at etablere dig i et kollektiv eller bofællesskab?
"Jeg har faktisk boet med andre mennesker på alle mulige måder lige siden. Da jeg fik min søn og boede sammen med hans far, flyttede en veninde ind og boede med os. Da jeg senere fik en kæreste, der var omkring 25 år ældre end mig, blev han boende i Kolding, men hans datter flyttede ind til mig i min lejlighed på Amager, mens hun gik på gymnasiet i Hillerød.
Det var jo en lidt speciel konstellation, kan man sige. I perioder lejer jeg et værelse i min lejlighed ud på Airbnb, mens jeg er hjemme. Jeg synes, at det kan være sjovt, at der lige kommer en familie fra Hong Kong med jetlag, som bor hos mig. Det er sgu næsten ligesom at være ude at rejse selv, haha, helt eksotisk.
Så deler vi køkken og snakker sammen. Jeg havde også på et tidspunkt en kvinde boende, mens hun var i fertilitetsbehandling, og så tog jeg mig lidt af hende. Det er ligesom at bo i en novellesamling, når der hele tiden kommer nogle nye mennesker ind ad døren. Det kan jeg godt lide."
Og så er vi egentlig tilbage ved sommerhuset og alle de fremmede mennesker, Mette Helena valgte at lukke ind i sit liv i en periode, hvor hun havde det svært. Det var simpelthen slet ikke uvant for hende.
"Overhovedet ikke. Jeg sørgede for at forberede dem, der kom, på, hvad der var rammen. For eksempel: ”Hvis du vil komme herop fra kl. 11 til 15, så serverer jeg frokost undervejs og sørger for kaffe og snacks, og så maler vi en dør, mens vi hører radio og snakker”. Det kan folk overskue, og derfra voksede det lige så langsomt.
I dag har vi nogle fælles tråde, hvor vi kommunikerer, og de bimler og bamler. Hvem vil med til koncert? Skal vi holde en forsinket påskefrokost? Gå sammen til ALT for damernes Kvindeløb? Sådan nogle ting. Vi er blevet venner, og vi ses rigtig, rigtig meget. Alle kender hinanden, og alle føler sig trygge."
Luften var helt vibrerende
Hvad var de menneskers interesse i at komme og hjælpe?
"Jeg tror til dels, det handlede om, at mine følgere var med under alle mine overvejelser om at købe sommerhuset. De fulgte med i mine drømme. Og de fulgte med i al min kærestesorg. Det hele. Jeg tror faktisk, at mine følgere har en følelse af, at de virkelig kender mig, og så er der jo ikke så langt til at møde op, selvom vi jo ikke kendte hinanden i virkeligheden. Det var alle mulige kvinder, der mødte, fra kvinder i 20’erne til op i 60’erne.
Mange kom i forbindelse med, at de havde oplevet et brud, og fordi de havde brug for at finde sig selv og for at få nogle nye venner. En kvinde i 60’erne kom og sagde, at hun var træt af at være bedstemor hele tiden, hun havde brug for bare at gøre noget for sig selv og for at være i en sammenhæng, hvor ingen kendte hende på forhånd."
I begyndelsen kastede Mette Helena og hendes nye kvindefællesskab sig over mindre projekter, men da det pludselig stod klart, at badeværelset, loftet og hele fundamentet under huset var pilråddent, var der brug for ekstra kræfter. Mette Helena havde heldigvis fået anbefalet at tegne en ejerskifteforsikring, som dækkede det meste – endnu et godt tip – men gulvet skulle hun selv sørge for at få brækket op og få fjernet sammen med isoleringen, inden de professionelle kunne rykke ind.
"Der tænkte jeg, okay, det kan vi sgu nok ikke klare selv. Vi må ha’ fat i nogle mænd."
Hun griner højt.
"Og så gik jeg på Tinder og skrev: ”Vi er 15 damer, der mødes for at brække et gulv op lørdag kl. 10, og vi serverer rundstykker, frokost og buffet om aftenen. Vi bygger også lige en bar og holder en fest efter middagen. Så hvis du er lidt handy og har lyst til at være med, så kom og slå et telt op.”
Og så prøvede jeg benhårdt at matche med sådan nogle typer, der lignede nogen, der både havde anhængertræk og værktøj, og som var fra lokalområdet. Og tænk, så mødte der ni mænd op. Tømrere, elektrikere. Alle mulige."
Som både ville være handy og møde nogle nye kvinder?
"Som også gerne lige vil se de der damer, ja. Luften var helt vibrerende! Jeg havde i øvrigt også tydeligt skrevet, at jeg jo ikke kunne love, at kærligheden ville opstå under arbejdet, men at jeg ikke havde noget imod, hvis den gjorde."
Gjorde den så det for nogen?
"Ja. I løbet af aftenen var der en af kvinderne, der spurgte mig, om jeg skulle bruge alle mændene selv, eller om alle måtte forsyne sig. ”I ta’r bare”, svarede jeg, haha, og så snuppede hun Philip, som hun nu har været kæreste med i to år. En helt fantastisk historie. Jeg synes, at alle de her mennesker, der mødte op, er nogle små helte, for tænk, hvor er det modigt og generøst at have lyst til at hjælpe andre med noget."
Hjalp mødet med de mange nye mennesker dig også over din kærestesorg?
"Ja, og der skulle jo åbenbart ret mange mennesker til at udfylde det tomrum, der var opstået i mig. Det har været dejligt at mærke al den omsorg, og jeg er så taknemmelig for det netværk, jeg har fået skabt, hvor jeg kan få lov til at være noget for dem, og hvor de kan være alt muligt for mig. Jeg føler mig meget rig ved at have fået alle de mennesker ind i mit liv."
Mette Helena har ikke selv fundet kærligheden gennem sit nye netværk, men det har hun til gengæld via helt almindelig dating på Tinder. Hun og hendes kæreste har været sammen i omkring halvandet år, men hun har stadig ikke lyst til at sætte navn på ham. Det handler om, at han er meget privat og aldrig har haft en profil på hverken Facebook eller Instagram.
"Så han syntes jo, at det at oprette en Tinderprofil var meget vildt. Og så ramlede han lige ind i mig, som jo er meget synlig på de sociale medier, men han anede ikke, hvem jeg var, og havde heller aldrig set mig i fjernsynet.
Jeg bliver jævnligt inviteret til premierer og den slags og har selvfølgelig spurgt, om han vil med, men det vil han ikke, for han anser det som mit arbejde og siger: ”Jeg tager jo heller ikke dig med på mit arbejde”. Han vil gerne være en del af mit allerinderste privatliv, han vil gerne mine børn og min familie og mine venner, så på den måde er han jo ikke hemmelig.
Jeg respekterer bare, at han ikke ønsker at være offentlig, og det gør venner og familie også. Der er for eksempel ingen i mit sommerhusnetværk, der kunne drømme om at tage et billede af ham og lægge det ud, når han står heroppe og laver mad til os."
Hvad faldt du for?
"Jamen, han er helt vildt smuk, enormt klog, meget empatisk og venlig. Og så har han verdens smukkeste køleskab."
Hun griner højt.
"Jeg ved godt, at det lyder rigtig åndssvagt, men han er virkelig god til at lave mad, og når han så har rester, så stabler han dem i sit køleskab i sådan nogle flotte glas med låg, så det ligner det vildeste billede fra et boligmagasin. Han er også lidt ældre end mig, og det blev jeg nysgerrig på.
Den kæreste, jeg havde, da jeg købte sommerhuset, var 14 år yngre end mig, og det skabte nogle problemer, fordi han gerne ville have børn, og jeg ikke ville have flere. Vi boede heller ikke sammen, så da jeg købte sommerhuset, var det med en drøm om at have et lille paradis, hvor vi kunne mødes i ulige weekender uden børn og have et liv, der bare var vores. Men det viste sig at være svært, for han drømte bare om et forhold, hvor han ikke fik børn med i pakken. Det forstod jeg nok ikke helt på det tidspunkt.
Så da jeg mødte min nuværende kæreste, som har tre teenagebørn, følte jeg lidt, at vi var samme sted i livet. Der viste sig dog at være den helt store udfordring, at han for nogle år siden havde mistet sin kone, som han havde været sammen med, siden de var helt, helt unge. Fordi han nu er alene med børnene og derfor har dem hele tiden, gik det hurtigt op for mig, at det var meget svært at finde tid til at være kærester. Det blev jeg meget udfordret af, og det fik mig til at føle mig afvist og ensom.
Jeg er typen, der hele tiden byder ind med idéer til, hvad vi kan lave, og han måtte gang på gang sige nej. Så jeg brugte et års tid på at høre lydbøger om parforhold for at prøve at regne ud, hvad det var, der skete indeni mig. Hvorfor jeg følte mig så afvist, og hvorfor jeg fik lyst til at ruske ham og skabe et drama hver gang. Han forstod det simpelthen ikke. Han sagde hele tiden: ”Jeg vil dig jo gerne, ro på”."
Hvordan kom I videre?
"Der skete et gennembrud omkring januar i år, fordi han gav mig en fantastisk julegave: En fælles kalender i vores iPhones. Her har vi struktureret vores parforhold, så vi ved, at vi er sammen hver tirsdag, hver anden fredag og så i en sammenhængende weekend én gang om måneden, hvor vi kan tage på tur eller være her i sommerhuset.
Derudover er jeg altid velkommen til aftensmad hjemme hos ham eller omvendt, men det med at vide, at vi har noget alenetid sammen, og at det er sat i system, har givet mig ro. Jeg ved godt, at det måske lyder lidt underligt, men forudsigeligheden giver mig mulighed for at være handlekraftig.
Jeg kan enormt godt lide at tage initiativ og booke restauranter, teater og den slags, og det kan jeg gøre nu uden at spørge, fordi jeg ved, hvornår han kan, og så kan jeg bare lægge det ind i vores kalender. Nu føler jeg mig ikke længere afvist. Så ja, det at sætte parforholdet i system, er nok det bedste tip, jeg overhovedet kan give videre."
Og det fungerer også for din kæreste?
"Jeg tror, at han lidt føler, at han er kommet på sådan en all inclusive-ferie med turbånd med mig, han synes, det er helt vildt, hvad jeg planlægger og gerne vil. Det har været lidt vanskeligt for ham, for han er ikke sådan en, der planlægger, og han har været vant til at gå meget derhjemme alene med børnene, siden han mistede sin kone.
Han er også tidsoptimist og mere impulsiv, men han har jo ikke al tid i verden, så han kan også godt se, at det har givet vores forhold en anden dynamik og ro. Jeg har også fået en meget større forståelse for min tidligere kæreste, som syntes, det var svært at navigere i forhold til mine børn.
For børnene kommer jo altid først, det ved alle forældre, og dengang kunne jeg ikke forstå, hvorfor det skulle være så svært for ham at indordne sig under mine planer med børnene. Lige pludselig fandt jeg jo så mig selv i hans sko og kunne se, okay, ja, det kan faktisk godt gøre lidt ondt i maven og være svært at forstå, hvis man bliver prioriteret efter børnene."
Storytelling uden kæreste
En anden vigtig ting, der skete for Mette Helena i januar, var, at hun besluttede, at hun ikke længere gider læse de lange kommentarspor rundt omkring på internettet, hvis de handler om hende selv. Når man er influencer med 116.000 følgere, vil der altid være nogle, der skriver grimme ting, og hun synes, det er den drænende bagside ved et job, som hun ellers er glad for.
På hendes egen Instagram oplever hun mest alt det positive, og derfor holder hun sig stort set kun der. Men hun har da overvejet, om det er det hele værd, når hun deler så meget ud af sig selv, som hun gør.
"Omkostningerne kan blive alt for store. Sagtens. Også i forhold til ens børn. De fleste børn har jo absolut ingen interesse i at få udstillet deres barndom for, at mor kan komme gratis på charterferie. Men der ligger jo et skisma der. Mine børn og jeg har fået mange gode oplevelser gennem de samarbejder, jeg har på Instagram. F.eks. var vi en måned på Bali med min mor med alt betalt, og jeg fik også løn for det.
Det var da en fantastisk oplevelse for os alle, men jeg er nok med tiden blevet mere nysgerrig på, hvordan man kan gribe de sociale medier an på en bedre måde. Man kan sagtens lave masser af storytelling uden at have sine børn eller kæreste med ind over, og jeg synes også, at jeg øver mig i at økonomisere med, hvad jeg egentlig fortæller om mig selv.
Og bare fordi jeg deler noget om min morgenmad, min vægt eller den seneste tur i fitnesscenteret, er det jo ikke det samme som, at folk ved alt om mit liv. Der er faktisk meget mere."
Hvilke overvejelser har du omkring dine børn og de sociale medier?
"Min søn har slet ikke lyst til at være med, og det respekterer jeg selvfølgelig. Min datter vil gerne være med somme tider, hvis hun selv synes, at hun ser godt ud, og hvis hun har godkendt, hvad jeg lægger ud.
Hun var for eksempel med på festivalen med sommerhusgruppen, og der delte jeg opslag med hende, og hun er også blevet enormt glad for alle de mennesker. Så glad faktisk, at der er flere af dem, hun gerne vil have med til sin 18-års fødselsdag. Og det er jo lidt dejligt at se, at hun har fået nogle vigtige voksne i sit liv på samme måde, som jeg havde det i min opvækst i kollektivet og bofællesskabet."
