"Jeg følte mig svigtet": Én sætning brændte sig ind i Mettes psyke som barn

Hver morgen modtager 90.000 følgere af Mettes Univers et gratis, selvkærligt boost fra psykolog Mette Holm, som står bag livstilsuniverset. Et boost, som hun egentlig skriver til sig selv, men som alle hendes læsere får glæde af, fordi de måske også kan bruge det til noget. I morges, inden dette interview, skrev Mette et boost, der lød: "Det er, som det er".

– Og det handlede om, at når jeg skal over til noget, som nu for eksempel et interview i København med dig og ALT for damerne – uha! så er jeg nødt til ikke at gøre det større, end det er. Jeg kan gøre mig umage med at være så rolig, ærlig, ordentlig og ægte, som jeg kan, og hvis der kommer en god energi i interviewet i dag, er det dejligt, hvis ikke, ja, så er det sådan. Jeg kan ikke være andet end at være mig selv. Og jeg må være med det, der er. Jeg kan ikke andet.

Mette ankom til København fra Aarhus i går aftes med sin gode ven og samarbejdspartner Kenneth Adelhardt. De har overnattet i en lejlighed midt i byen, som også er en del af Mettes Univers, og som hendes følgere kan leje, hvis de har brug for overnatning. Lignende lejligheder findes andre steder i både Danmark og Spanien, og de er alle indrettet med stor omhu og omtanke fra Mettes side. Udover blog, boost og dejlige lejligheder står Mette bag en stribe bøger og foredrag, og hun har udviklet Oppe-teorien.

Den handler om, at man kan bruge sine negative følelser som sine bedste venner og på baggrund af alt det svære bryde negative tankemønstre og skabe det, man mangler. Til august er hun aktuel med endnu en bog: Kærlighed Oppefra – metoden til at skabe det parforhold, du længes efter. Hun underviser desuden på sin Skyggevejleder-uddannelse, tilbyder individuel terapi, parterapi og workshops og har haft sin egen praksis i 17 år.

Hun er med andre ord en foretagsom kvinde, som ikke kan lade være med at sætte nye ting i gang, men som også indrømmer, at de mange projekter somme tider dækker over, at hun ikke altid selv er helt i balance. Når livet gør ondt, kan arbejdet dulme.

Mette er vokset op i Fjerritslev i Nordjylland med mor, far og lillebror. Hun var den dygtige storesøster, der hele tiden gjorde sig umage. Hun higede efter sine forældres opmærksomhed i en familie, hvor der blev brugt meget krudt på lillebroren, der stammede.

– Jeg har brugt utrolig mange år på at være rigtig og forsøge at knække koden til, hvordan jeg kunne få anerkendelse og opmærksomhed. Vi kan jo alt som mennesker, hvis vi bliver set. Og jeg har i mange sammenhænge stillet mig steder, hvor jeg har tænkt: Her ser hun mig. Her ser han mig. Men hvor jeg så alligevel er blevet overset. Efterhånden udviklede jeg en strategi, der gik ud på, at hvis jeg nu var rigtig dygtig til springgymnastik, hvis jeg var virkelig dygtig i skolen, eller hvis jeg var en rigtig sød veninde, så fik jeg det, jeg savnede. Og det fik jeg jo. Det virkede virkelig godt, for du bliver set, når du er dygtig. Men der kommer også en distance. På et tidspunkt kan det der 13-tal eller de otte flik-flak også blive sådan lidt: "Århhh, kan hun lige være her...!”

I opvæksten fik Mette det, hun kalder et kærlighedssår. Noget, som rigtig mange mennesker får i løbet af livet på den ene eller anden måde. Hun beskriver det som en ridse i kærlighedspsyken.

– Det handler om, at du er blevet afvist, eller at du er blevet gjort forkert et sted, hvor du troede, at du hørte til. Det har givet dig en overbevisning om dig selv, og du begynder at operere ud fra den overbevisning, fordi du føler, at der er noget i dig, der er forkert, siden andre ikke vil dig. Det sår ligger der ubevidst resten af livet, og vi reagerer som på automatpilot, når vi bliver bange for, at det samme sker igen. Hvis du har brændt dig på en kogeplade, lægger du ikke bare hånden på den igen. Du går udenom. Du gør noget andet. Så vi lærer at tilpasse os, og vi lærer at skabe mønstre og strategier, som virker, men som også skaber en masse ballade, fordi der ikke er blevet "ryddet op". Såret er ikke helet.

Mettes kærlighedssår opstod, da hun var omkring 10 år. Udadtil var hun en succes, dygtig i skolen, dygtig til sport og med masser af veninder. Det så ud som om, at alting kom nemt til hende. Indadtil var det dog ikke helt så let for Mette. Hun følte et indre kaos. Forældrene skændtes meget, hendes forhold til moren var anstrengt, og faren var den stille type ude i værkstedet, som så alligevel pludselig kunne eksplodere i vrede.

Mettes lillebror havde det svært, fordi han stammede. Det påvirkede hele familien, men samtidig var det ikke rigtig noget, der blev talt om. Lige indtil en dag, hvor skolen indkaldte hele familien til en samtale med en skolepsykolog. Mødet blev holdt i frikvarteret på lærerværelset på den skole, hvor Mette også gik, og hendes lærere gik tæt rundt omkring bordet, mens samtalen fandt sted. Alle kunne i princippet høre, hvad der blev talt om.

På et tidspunkt sagde skolepsykologen: "Mette, grunden til, at din lillebror har det så svært, er, at du er en meget dominerende storesøster". Sætningen brændte sig ind i Mettes psyke og har siddet der lige siden. Som et sår. Et kærlighedssår.

– Ingen af mine forældre sagde psykologen imod, og jeg følte mig svigtet. Sætningen fik bare lov til at blive stående, og lige der lærte jeg, at jeg var for meget. At jeg skulle dæmpe mig. Og den følelse satte sig fast. Skolepsykologen sagde det sikkert i en bisætning, men for mig blev den sætning plakaten over hele samtalen.

Hvad kom den oplevelse – den sætning – til at betyde for dig?

– Det betød, at jeg følte mig forkert i rigtig mange relationer. Det blev også utrolig svært for mig at give kærlighed til mig selv. Og uden at jeg vidste, hvad jeg lavede, forsøgte jeg at knække koden til accept ved at træde ud i en form for skaberkraft og virkelig prøve at optimere det, jeg havde, og det, jeg kunne. Ved at være dygtig i skolen. Dygtig til gymnastik. Og, som voksen, dygtig til mit arbejde. Men oplevelsen har medført en kæmpe usikkerhed, der gør det svært at tale om, for det er ikke en usikkerhed, der forsvinder. Jeg arbejder stadig med det. Jeg tror, at de sår, du har fået, de bliver der.

– Det kan godt være, at de er helet, men hvis du trykker på hud, hvor der har været et sår, så er det stadig ømt på en eller anden måde, og der er en form for energi bundet i det. Jeg har – via Oppeteorien – fundet ud af, hvordan jeg kan gå ind i såret og bruge smerten som en energi. Men det er da et ømt punkt for mig, og hvis jeg ikke passer på, så bliver de følelser, jeg har bundet i såret, noget, jeg dyrker.

Hvornår kan det ske?

– Når jeg bliver ked af det. Træt. Bange. Hele Oppeteorien er funderet sådan, at i stedet for at tænke "nej, nej, nej, nu er der en negativ følelse", så tag dig af den. Den har et budskab, der er noget, du mangler. Find ud af, hvad du mangler, og dermed hvad du skal skabe. Hvis jeg i dag føler mig forkert eller udenfor, så konfronterer jeg det. Og i stedet for at tænke ”åh, jeg mangler relationer” – som jeg brugte mange år på at tænke over, efter jeg blev skilt – så går jeg ind i den negative følelse, mærker, hvad jeg mangler, og skaber det selv. Jeg har forbudt mig selv at indtage offerrollen, og jeg siger også til mine klienter, at det er okay, at de fortæller deres offerhistorie, men de skal vide, at der intet er at hente der. Kig hellere på, hvad de negative følelser fortæller. Hvilket budskab er der i smerten? Det er sådan, man heler såret.

Men du sagde lige, at du ikke selv har helet dit sår fuldstændig?

– Jeg starter forfra HVER dag. Lidt som i AA. Der spørger man: "Er du alkoholiker?" Og så svarer de: "Ikke i dag. I morgen tager jeg i morgen". De tager en dag ad gangen, og hver dag laver de et løfte til sig selv om at lade være med at drikke den dag. På samme måde laver jeg hver dag et løfte til mig selv. Hvis jeg ved, at jeg gerne vil have en vildt fed dag, så beslutter jeg, at i dag lader jeg offerrollen være. Og det boost, jeg sender ud hver morgen, er et koncentrat af min egen lille dagbogsstund om morgenen.

– Jeg tror ikke, at man kan sige: "Ja, jeg mistede alt, det var hårdt, men så gjorde jeg sådan her, og nu er jeg helt glad". Jeg tror på, at når du er helet, så er du både i stykker og helet på samme tid. Du bærer din ulykke med dig i en stor bevidsthed om, at det er sådan, du er. De tab, jeg har haft, og den skilsmisse, jeg har været igennem, kommer jeg aldrig over. Men det interessante er, at på baggrund af skilsmissen og det, jeg har manglet fra mine nære relationer, har jeg bygget Mettes Univers op. Mettes Univers er bygget på sorg. Mettes Univers er bygget på, at jeg på daglig basis kigger på, hva’ fa’en er der så med dig i dag, Mette?

– Oppe-teorien er faktisk en egoistisk båret næstekærlig teori, fordi den handler om, at jeg skal have det godt med mig, før jeg kan være noget for andre. Jeg har brugt utrolig mange år på at være ligeglad med, hvordan jeg havde det, og i stedet gøre alt muligt for at blive anerkendt af andre. Og så samtidig stå med følelsen af at være en hul skal.

Hvad tror du, dine følgere og klienter tænker om, at du selv stadig kæmper med mange svære følelser, når du skal hjælpe dem?

– Jeg synes selv, at det er autentisk. Jeg er et helt almindeligt menneske, og jeg har en masse sårbarhed. Jeg synes, at livet er skide svært til tider, men jeg har fundet en vej, som jeg kan forstå, fordi jeg kan se den for mig. Jeg ville nødig selv sidde overfor en, der skulle coache mig, som var helt perfekt. Jeg ville ikke tro på det.

I midten af 1.g udviklede Mette anoreksi, som stod på til 3.g, hvor det ændrede sig til bulimi.

– Jeg tror på, at en forstyrrelse i relation til mad handler om, at du simpelthen ikke kan deale med dine følelser. Anoreksi eller bulimi er en strategi til at skabe en smerte, der overdøver den smerte, du reelt mærker. Og det er anoreksi "skide godt" til. Sult er jo en ubehagelig følelse, og når du lærer at kontrollere et af de mest grundlæggende behov, vi har, så får du en vanvittig følelse af kontrol. Og kontrol er stort set den eneste følelse, man ikke har, når man er følsom. Så selvfølgelig skulle jeg udvikle en spiseforstyrrelse.

Hvordan kom du fri af det?

– Jeg udviklede strategier, som gjorde, at jeg blev afvænnet fra det. Jeg lavede regler for, hvor ofte jeg måtte kaste op, og at jeg for eksempel kun måtte være på toilettet med åben dør. Efterhånden vænnede jeg mig af med det. Men på en måde har jeg det stadigvæk. Den energi, jeg brugte på min bulimi, bruger jeg i dag på Mettes Univers. Det er det samme, jeg gør. Det er den samme kraft. Men i dag bruger jeg min smerte opbyggeligt. Hvis jeg har dage, hvor jeg vågner i dårligt humør, ikke får lagt en strategi for dagen og ikke får boostet mig selv, så finder jeg ro ved at tænde computeren og svare på de der 200 mails, der venter, eller udvikle og skabe indhold til mit univers. Der finder jeg fred. Og jeg ved godt, at jeg, når jeg synes, verden er svær, bevidst bruger mit arbejde som et plaster.

Efter gymnasiet uddannede Mette sig til folkeskolelærer. Hun arbejdede som lærer i tre år, inden hun begyndte at læse psykologi. Hendes forældre syntes, det var hul i hovedet at begynde på det studie og komme på SU, når hun var fastansat lærer, og hendes far nægtede at låne hende penge, der kunne hjælpe hende i gang. Men hun vidste, at det var det, hun ville, og det var ikke nyt for hende at klare sig selv. Hendes far døde i 2009, hendes elskede farmor i 2010 og hendes mor i 2013. Oven i det hele var hun i 2011 igennem en svær skilsmisse.

– Jeg har haft tre store kærligheder i mit liv. Tre meget stærke mænd, men også tre meget forskellige mænd. De har hver især på deres måde lært mig, at hvis jeg vil have min plads, så er jeg nødt til at tage den, for de har haft travlt og har ikke siddet og ventet på mig. Den første faldt jeg for i gymnasiet, og vi var sammen i syv år. Derefter mødte jeg ham, jeg senere blev gift med. Han var ingeniørstuderende og elitetriatlet og havde egentlig ikke tid til at have en kæreste, men jeg fik lov til at være ved siden af ham. Og jeg var bare sådan wauw – for han var så fascinerende og alt det modsatte af mig. Vi var sammen i 13 år og fik vores to børn. Men i 2009 blev han syg, og det dræbte vores kærlighed.  

Hvorfor dræbte det jeres kærlighed, at han var syg?

– Jeg stod for meget derhjemme og havde et psykologhus med tre ansatte psykologer og ti studerende, og jeg havde to små børn på et og to år, som jeg skulle klare alene. Jeg vågnede klokken seks om morgenen og gik i seng klokken tolv om aftenen og var helt færdig. Jeg var en robot. Jeg kunne ikke mærke mig selv, og jeg kunne ikke mærke min mand. Oven i min fars og farmors død var der bare ikke plads til mere.

Så var det dig, der gik?

– Ja. Og det hader jeg, at det var. Men det var det. Jeg ville ønske, at det ikke havde været sådan, for det har været det sværeste i mit liv.

Hvorfor?

– Fordi jeg har ødelagt en familie. Fordi jeg ikke kunne mere.

Mette blev skilt i januar 2011, og i sommeren 2011 mødte hun sin tredje store kærlighed, Brian, som hun stadig er kæreste med. På det tidspunkt havde hun det rigtig dårligt, for skilsmissen tog hårdt på hende. Hun fik angst, sov dårligt og fik store økonomiske problemer med sin virksomhed.

– Fordi jeg altid har været en følsom og sårbar sjæl, har det også været vigtigt med en tryg ramme i et parforhold. Og da den ramme forsvandt, blev det rigtig svært for mig. Alle sagde, at det nok skulle gå over, at det bare var en periode, men den periode var bare utroligt lang i forhold til andre, jeg kendte, som var blevet skilt. Jeg fik det dårligere og dårligere. Blev tyndere og tyndere. Mere og mere fattig. Og jeg mistede flere og flere relationer. Det eneste, jeg havde lyst til, var at sidde og råbe: ”RED mig, jeg har det dårligt, hvem har et godt råd til dagen i dag, for jeg har brug for at blive pustet op”. I mit store psykologhus havde jeg ansatte og studerende, der hele tiden kiggede på mig og efterlyste svar og flere klienter.

– På et tidspunkt begyndte banken at ringe. Indkalde til møder. Hæve renten på kassekreditten. Til sidst tog jeg ikke telefonen, når de ringede. Men så kom der et vendepunkt. En dag sad jeg helt tynd og træt i min lille, leasede Fiat, da banken igen-igen ringede. Jeg tænkte okay, så tager jeg den. Banken fortalte, at nu var løbet kørt, og de ville tage mit hus. Der vågnede jeg op. Jeg tænkte: Hvad fanden er det, de siger? Hvis der er noget, de ikke skal gøre, så er det at tage mit psykologhus. Så jeg sagde: "Giv mig 14 dage!". Så sagde jeg mine ansatte op, fik styr på regningerne, sagde min dyre lejlighed op og flyttede ind på førstesalen af psykologhuset.  

I de første år derefter var det stadig benhårdt for Mette, for hendes drøm havde været et stort psykologhus, der summede af liv. Nu arbejdede hun alene, og når børnene var hos deres far, var det nogle stille og ensomme dage. Alligevel kunne hun mærke, at hun var på rette vej, og det næste store vendepunkt kom et års tid senere. Nærmere bestemt den 9. juni 2015.

– Jeg havde sovet rigtig dårligt og var i skidt humør, da jeg vågnede tidligt den morgen. Jeg tænkte: Jeg må gøre noget. Det kan ikke blive ved sådan her. Og så fik jeg idéen til at lave mit første boost.

Boostet blev startskuddet til hele Mettes onlineunivers og en stribe af bøger. Den kommende bog er en kærlig og konkret guide til, hvordan man kan skabe det parforhold, man ønsker sig. I bogen bruger Mette den metode, hun selv har brugt i sit kærlighedsliv, og som handler om, hvordan man bliver i stand til at lægge usunde mønstre bag sig og bevæge sig videre.  

Hvem er Mette Holm?

• 47 år
• Psykolog og indehaver af Mette Holm Psykologerne.
• Driver onlineuniverset Mettesunivers.dk og Skyggevejleder Uddannelsen.
• Forfatter til bl.a. bogen Op fra 2020, hvor hun beskriver sin egen OPPE-teori, der handler om at bruge de negative følelser positivt.
• Aktuel med bogen Kærlighed oppefra – metoden til at skabe det parforhold, du længes efter, der udkommer i august på Muusmann Forlag.
• Har en kæreste, som hun ikke bor sammen med, og har sønnen Tobias, 15, og datteren Emilie, 14, fra sit tidligere forhold.

– Så når du spørger, hvad min følgere mon tænker om, at jeg også kæmper med svære ting, når jeg samtidig skal hjælpe dem, så vil jeg også sige, at jeg tror, at det er en stor fordel. Bær dig med alt, hvad der er, og skab så alligevel. Det er det, jeg har gjort. Og det er der, det bliver virkelig, virkelig vildt. Når man kan bære alt det tunge og skabe på trods.