Jægersoldat Thomas Rathsack: Det er betydeligt lettere at være mand end kvinde

Hvad kan gøre dig trodsig?

– Når en person moraliserer over for mig. Når nogen fortæller mig, hvad der er rigtigt og forkert. At tage patent på den gode moral er en tåbelig og enerverende egenskab.

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

– Til Magaluf, Mallorca. Jeg havde sidste år besluttet mig for at rejse i skrivelejr under fredsommelige og varme himmelstrøg med bløde bølgeskvulp og skyggefulde palmer. Jeg havde derfor bestilt to ugers ophold på et – ud fra billederne at dømme – lækkert hotel på Mallorca. Men helt igennem idiotisk havde jeg ikke brugt de få sekunder på Google, der kunne have afsløret, at destinationen – Magaluf – er Mallorcas ultimative partyby. Så det blev til to uger med hårdt pumpende technomusik og overophedede englændere og russere. Gæt selv, om jeg fik ro til at skrive min seneste roman.

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?

– ”Jæger – i krig med eliten”.

Er der et karaktertræk, du misunder kvinder for at besidde?

– Faktisk ikke. Jeg tror langt hen ad vejen, at det er betydeligt lettere at være en mand. Kvinder forekommer mig emotionelt baseret i alt, hvad de foretager sig – de vil kort sagt gerne være elskelige – hvilket må være meget ressourcekrævende. I modgang tillægger vi mænd ofte ikke modparten eller omverdenen personlige motiver, men trækker blot på skuldrene og kigger fremad.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

– Brug ikke tid på overfladiske og ligegyldige relationer. De fører sjældent noget brugbart med sig og berøver i virkeligheden kun dyrebar tid.

Hvad ville du aldrig give penge for?

– Andehjerne, levende myrer og den type mad, der serveres på for eksempel Noma. Det er prætentiøst fis i en hornlygte.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?

– Nærighed. Der er intet mere sølle. En anden er aversion mod dyr, hvilket er mig ubegribeligt.

Hvad har været dit livs længste minutter?

– Den er ikke svær. Som jægersoldat var jeg på operation dybt inde i de afghanske bjergegne, da mit team blev opdaget af to talibanere. Inden vi nåede at reagere, løb de tilbage til deres landsby for at samle en angrebsstyrke mod os. Det var om morgenen, og vi havde intet andet valg end at vente på mørket. Havde vi flygtet i dagslys, var vi blevet taget til fange. Heldigvis faldt mørket på, inden talibanerne havde organiseret deres angrebsstyrke, så vi forlod vores position og nåede frem til helikopteren, der fløj os hjem i sikkerhed. Men det var med en snæver margin; en halv time senere nåede talibanerne op til vores position. Det var en lang dag.

Hvilken dag har betydet mest i dit liv?

– Den dag jeg bestod Jægerkorpsets optagelsesforløb som 23-årig. Mange års hårdt slid havde endelig materialiseret sig i Jægerkorpsets bordeauxrøde baret. Jeg mærkede en vild forløsning og stolthed, jeg ikke har følt siden.

Hvis du kunne vælge frit (levende, døde, kendte som ukendte), hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

– Min afdøde hund, Selma.