Thomas Skov til studenterne: "Vær ung, vær dum, vær fuld"

Vognkørsel, hak i huen og uhæmmet fest i forældrenes haver – det er nu, studenterne skaber de minder, de vil huske resten af deres liv, selv om coronakrisen har lagt en dæmper på fejringen. Vi hylder årets studenter med en hilsen fra tre kendte danskere, der kigger tilbage på deres egen studentertid.

Hvad husker du bedst fra den tid, hvor du selv blev student?

– Jeg elsker tiden, når studenterne springer ud, og når de første huer titter frem i bybilledet, bliver jeg med et hevet tilbage til 2005, da det var mig, der af en stolt far fik placeret den hvide hue på det halvlange hår, der ikke rigtig vidste, hvilken retning det ville i. Lidt ligesom resten af mig.

Hvordan var det at gå i gymnasiet?

– Gymnasietiden handlede for mig om meget andet end det, der foregik i undervisningslokalerne. Fair nok, noget af det har nok sat sig fast, men gymnasiet var for mig en tid, hvor jeg lærte så meget andet. Jeg lærte at drikke øl. Jeg lærte at have sex. Jeg lærte at have venner. Jeg lærte alt det, jeg stadig den dag i dag har allermest brug for – nemlig at være et tænkende, selvstændigt menneske. Hvis vi altså lige ser bort fra turen på studentervognen. Der tænkte jeg ikke så meget. Mest på hvor mange øl jeg kunne nå at drikke og hvor hurtigt. Jeg havde det største hoved i hele min klasse, så der kunne være pænt mange øl derinde – og paradoksalt nok meget få fornuftige tanker.

Hvordan var din vogntur?

– Den energi og livskraft, der er i en vognfuld studenter, er nok til at generere strøm til en hel by – og det smitter. Jeg kan ikke se en studentervogn uden at føle en trang til at finde den gamle hue frem fra gemmerne – om end 8-tallet deri er godt visket ud af en blanding af sved og sprut – sætte den på hovedet og hoppe ombord. Dog må jeg gang på gang erkende, at næste gang jeg befinder mig på en studentervogn, er det formentlig – og forhåbentlig – for at hente min datter, der har festet for hårdt for at fejre den hue, der potentielt kan lande på hendes hoved om femtens års tid. Nu slår det mig, at hun er tættere på sin studentertid, end jeg er på min.

Hvad sætter det gang i dig at se glade, nyudklækkede studenter?

– I de mørkeste stunder kan studenterne jo minde mig om min alder. Ikke fordi jeg har et problem med den, men jeg kan godt misunde dem alle de oplevelser, der ligger og venter forude. Og hvis jeg blev inviteret, ville jeg ture rundt på landets gymnasier og holde taler om, hvor vigtigt det er at få drukket en masse, få knaldet en masse og få afsøgt en masse grænser. Lige pludselig vil de selvsamme unge mennesker, der er så heldige at blive studenter i 2020, ramme voksenlivet med alle dets rudekuverter og ture til Bauhaus. Og lige så liderlig og livslysten man føler sig som nyudklækket student, ligeså længelsfuld vil man være, når man femten år senere sidder derhjemme under plaiden og erkender, at den næste tur på genbrugspladsen formentlig står i kalenderen før det næste samleje.

Hvad vil du sige til studenterne, der snart springer ud?

– Uanset hvad der står i huen – og uanset om planen er lagt – så vær ung, vær dum, vær fuld. Hvis ikke af andet, så af lyst til at leve livet med alt, hvad det tilbyder dig. Du har ikke travlt. Livet indhenter dig, og pludselig vil det være dig, der kigger på studenterne med alle de gode minder – det er nu, du skal skabe dem. Tillykke med huen.