Sådan opnår du alle fordelene, når du bruger tørshampoo
En volumengivende tørshampoo er det eneste stylingprodukt, du behøver for at få det fineste sommerhår. Her får du de bedste af slagsen og alle deres fordele.
Hvad er en tørshampoo?
En tørshampoo er en volumengivende pudderspray, der suger overskydende fedt fra hovedbunden og giver håret en frisk duft.
Sådan gør du
En tørshampoo bruges i tørt hår, direkte i hårrødderne og tilfældigt i længderne fra ca. 20 centimeters afstand. Spray altid i korte strøg. Afslut med at massere den let ind med fingerspidserne for at blende pudderet ind i håret. Ryst grundigt før brug.
Ekstra fordele
- Afstiver hårrødderne, så håret får mere volume.
- Giver håret en mat tekstur, der gør håret mere medgørligt.
- Forlænger dagene mellem hårvaskene (heraf navnet), så du sparer tid om morgenen.
- Ideel som finish spray i hårrødderne efter styling med krølle- eller glattejern, fordi den -forlænger frisurens levetid og giver et let hold.
- Perfekt opfriskning i sommervarmen, hvor vi sveder mere.
De bedste på markedet
Pillow Proof Blow Dry fra Redken, 240 kr.
Afslut din varmestyling med Redkens Pillow Proof i hårrødderne for at give frisuren et let hold og forlænge dens levetid.
Matt Texture Dry Shampoo fra Toni & Guy, 130 kr.
Forbered dig på komplimenter for dennes friske og sommerlige duft, og et hår med fleksibel struktur.
Stylist Ultime Volume Powder Spray fra Schwarzkopf, 70 kr.
En tørshampoo kan også bruges forebyggende og er særdeles god at bruge før sengetid for at sikre et voluminøst og velduftende hår, når du vågner. Den er let og pudret.
Texture & Volume Dry Spray fra Björn Axén, 130 kr.
Føles som en hårlak, når den fordeles, men efterlader håret løftet og med en frugt-agtig duft. God før opsætning.
V.I.P Volume In Powder fra Kérastase, 255 kr.
Kérastases tørshampoo er god til sæsonens skødesløse fletninger, fordi den giver et tørt hold, der er nemt at arbejde med. Spray den let ind i hele håret, og flet løst. Afslut gerne med at rode let op i fletningen efter du har sat elastikken fast.
Dry Shampoo, Natural Tint fra Klorane, 110 kr. Fås på apoteket.
Dry Shampoo XXL Volume fra Batiste, 79 kr.
Giver maks. volumen til selv det fineste hår! Spray den let i hårrødderne og tilfældigt i længderne.
LÆS OGSÅ: Anne Lose: Her er mine 7 skønhedsbud
LÆS OGSÅ: Sådan får du lækker sommerglød - uden at bekymre dig om rynker
LÆS OGSÅ: Bekæmp de første alderstegn - udsæt hudens aldring