Ugens leder: Skål!
Efter talrige vinsmagninger – også en del af jobbet ;-) – er vi nået frem til den vin, som vi gerne vil anbefale jer læsere, men den mangler et navn, og vinleverandøren råber på hjælp.
Bare en almindelig dag på jobbet! Sådan siger jeg tit, men altid med et vist glimt i øjet. Sandheden er, at ikke to af mine dage her på ALT for damerne er ens, der er ikke noget, der NÆRMER sig, "just another day at the office"!
Ta' i går. Der var jeg i gang med at producere et dvd-cover sammen med vores layouter og marketingchef. Til Charlotte Bircows spritnye Bikiniklar 1-2-3, der følger med ALT for damerne i denne uge. Det fik mig til at tænke på alle de andre sidegeschæfter, der følger med tjansen som chefredaktør på ALT for damerne.
Mest stolt er jeg af – og denne hemmelighed, håber jeg virkelig, kan blive mellem mig og ALT for damernes læsere – at ha' fundet på navnet til ALT for damernes vin, Monte Guardia! Efter talrige vinsmagninger – også en del af jobbet ;-) – er vi nået frem til den vin, som vi gerne vil anbefale jer læsere, men den mangler et navn, og vinleverandøren råber på hjælp. "De plejer tit at hedde noget med et bjerg", lyder det lettere desperat fra ALT for damernes marketingchef. Jamen, den fikser jeg da, tænker jeg. Ind på Googlemaps og tjekke, hvilke bjerge der ligger i nærheden af, hvor vinen er tappet. "Monte Guardia" lyder godt, så hvor svært kan det være?
Selvfølgelig bruger jeg stadig størstedelen af min tid på at lave det allerbedste blad til jer derude. Men på ALT for damerne vil vi også gerne tilbyde jer læsere gode oplevelser. Derfor laver vi f.eks. også hvert år ALT for damernes Kvindeløb, og her som det seneste har vi så fundet en vin, som vi håber, at I kan li'!
Imens må jeg hellere lægge hovedet i blød, så vi kan finde på nye og spændende ting at kaste os over – til glæde for jer derude!
Læs mere i denne uges ALT for damerne nr. 18/2012.
Se også sidste uges leder: Ta' en pillow-talk med din veninde.
Nøgleord til denne artikel: leder, intro, vin, monte guardia, kvindeløb.