Kvinde-kvoter

"Vi SKAL ha' flere kvinder ind"

Fra 2020 skal bestyrelserne i europæiske virksomheder bestå af mindst 40 procent kvinder. Det var i hvert fald hensigten med et forslag, som EU's justitskommissær Viviane Reding stillede i sidste uge.

Men forslaget blev endnu engang udskudt trods flere års forarbejde. Dels på grund af, at kvinde-kvoterne kan være ulovlige, dels på grund af intern modstand fra de andre kommissærer.

Den udvikling er deprimerende, ifølge to markante bestyrelsesmedlemmer i Danmark, som ALTfordamerne.dk har bedt om en reaktion.

– Det er skidt at dette konstant vækker opsigt. Det er jo såre enkelt. Vi SKAL ha flere kvinder ind - og de er der, lyder det fra Stine Bosse, der blandt andet er bestyrelsesformand for Det Kgl. Teater og flere virksomheder.

Lykkedes ikke uden kvoter

Nu har en mere ligelig kønsfordeling lange udsigter, mener hun.

– Jeg tror ikke, det lykkes uden en form for kvoteordning. Så var vi lykkedes nu. Jeg har været konfronteret med det spørgsmål de sidste 15 år.

Argumentet imod kvinde-kvoter lyder ofte fra kvinder selv, at de ønsker at blive valgt ind i en bestyrelse pga. kvalifikationer og ikke køn. Men det argument bider ikke længere på Stine Bosse, svarer hun per mail.

Læs også: Hvorfor er vi så kvoteparanoide?

– Det er nogle år siden, at jeg efter års kamp imod, overgav mig til kvoterne. Nu er jeg tilhænger, slet og ret fordi vi ikke har tid eller råd til at vente længere på frivillighed. Dette handler ikke om andet end sund fornuft. Vi er bedst, når vi er sammen - mænd og kvinder og vores befolkninger er så små i EU og bliver mindre, at vi ikke har råd til at lade 50 procent af talentet sidde udenfor.

"Kvoter er ikke det rigtige fokus"

Janne Moltke-Leth, der ligeldes er professionelt bestyrelsesmedlem og har haft flere topposter i erhvervslivet, mener heller ikke, at det klassiske argument mod kvoter holder. Men hun er ikke af den grund tilhænger af dem.

EU-modstanden mod kvindekvoter er den samme, som den der findes i den hjemlige debat, mener hun:

– "Man vil ikke kvoteres ind", fordi det flytter fokus fra kvalifikationer og til køn, og "det skal ske af frivillighedens vej – ingen andre skal bestemme, hvem der passer bedst end aktionærerne". Men det er en for snæver argumentation, der ikke inddrager, hvordan vi så rent faktisk får øget andelen af kvinder i bestyrelser og ledelser inden for en rimelig tidshorisont. For skal det ske udelukkende af frivillighedens vej – vil kvinder forsat være en minoritet i erhvervssammenhænge de næste par 100 år. Der må nødvendigvis ske noget lovgivningsmæssigt, svarer hun og tilføjer:

– Personligt synes jeg ikke, at kvoter er det rigtige fokus i debatten om flere kvinder i ledelse. Fokus skal flyttes til "hvordan" vi fylder pipeline op med kvindelige ledelsestalenter. Vi skal starte med at få flere kvinder ind i topledelserne, fordi de der for alvor kan påvirke både resultater og virksomhedskultur. Og jeg tror på, at så snart kvinder ikke er i mindretal (defineret som + 33 pct.) – kommer der automatisk til at ske noget i forhold til kvindelig repræsentation og virksomhedskultur. Derved bliver der flere at rekruttere til bestyrelserne. Talentmassen øges. Når alt det så er sagt - kan man jo spørge sig selv om der er reel vilje til for alvor at få rykket på at få kvinder i topledelserne – både i Danmark og EU.

Læs også: Læserne mener: Kvoter er en rigtig dårlig idé!

Målet er fortsat, at 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i virksomheder i EU skal være kvinder. Kan man nå det mål uden kvoter?

– Nej, ikke indenfor en overskuelig årrække. Vi kan forholde os til de hidtidige frivillige tiltag i Danmark, som ikke har ændret nævneværdigt på noget. Vi ved, at det alene ikke revolutionerer. Hvad angår flere kvinder i topledelser – kan man her ikke lovgive på samme måde som for bestyrelserne, så det er noget andet der skal til. Og hvad det er – altså hvordan – skal debatteres. Her er her rekrutteringsgrundlaget for bestyrelserne skabes.

Når kvinder performer, forstummer kritikken

Argumentet mod kvoter for kvinder lyder ofte fra kvinder selv, at de ønsker at blive valgt ind i en bestyrelse pga. kvalifikationer og ikke køn. Hvad siger du til det argument?

– Det giver sig selv, at man skal være kvalificeret som udgangspunkt. Derudover er det ikke noget der bekymrer mig så meget - når man er der og performer så forstummer den kritik hurtigt. Og jeg hører faktisk flere og flere topkvalificerede kvinder ønske kvoter for en hurtigere forandring – og blot anskue kvotering, som en kvalifikation de tilfældigvis opfylder.

Hvad mener du?

Er det trist at kvote-forslaget er skudt til hjørne, eller er kvindekvoter tåbelige?

Skriv din mening i kommentarfeltet herunder!

Læs også

Kvotediskussionen tages bl.a. op i bogen 'Myter om magten', skrevet af ni kvinder, der alle har haft topposter i erhvervslivet.

"Myter om magten", Gyldendal Business, 161 sider, 300 kr.