Sandras krop reagerer voldsomt, da hun stopper med at amme: ”Jeg tror, at jeg er ved at få en depression”

Sandra er lige fyldt 24 år, da hun for første gang bliver mor til sin ældste søn Vincent. Hendes graviditet, fødsel og amningen er forløbet ukompliceret, og da Vincent er omkring et år gammel, stopper hun med at amme ham.

"Jeg havde sat mig for, at jeg ville amme Vincent, til han var et år. Jeg ved ikke, hvorfor jeg var så stædig omkring, at det skulle vare så længe, for i de sidste måneder holdt jeg virkelig ud. Det var ikke nødvendigvis for Vincents skyld, for han har altid været meget fascineret af mad og var god til at spise, så jeg var aldrig bekymret for, om han fik nok næring. Men oppe i mit hoved skulle det være sådan, selvom jeg til sidst ikke kunne klare den form for berøring mere", fortæller Sandra.

Hun har været klar til ammestoppet i lang tid og glæder sig til at få sin krop for sig selv og mere frihed, men alligevel reagerer hun så voldsomt, at hun tror, hun er ved at få en depression. I lang tid kobler hun ikke ammestoppet sammen med sin depressive tilstand.

"Inden jeg stoppede amningen, var jeg mest bekymret for, om det ville blive et stort drama, og at han ville rive ned i min bluse, men ærligt så virkede han skideligeglad med, at det var slut. Jeg blev overrasket og skuffet over, at jeg fik det så dårligt, fordi jeg troede, at jeg skulle til at have det for vildt, nu hvor jeg endelig havde min krop for mig selv.

Det var svært for mig at acceptere, at Vincent ikke længere havde brug for mig på samme måde. Pludselig kunne far rigtig meget, og det var jeg ikke vant til, så jeg følte mig overflødig", fortæller Sandra.

Men det er ikke kun følelsen af at være overflødig, der rammer Sandra.

"Min mentale tilstand dalede, og på et tidspunkt tror jeg, at jeg er ved at få en depression. Jeg var helt vildt ked af det, og jeg følte mig konstant træt og energiforladt. Jeg kobler det ikke sammen med, at jeg er stoppet med at amme, så jeg forstår slet ikke, hvad der sker. Jeg kan huske, at jeg ringer til min storesøster, og så siger jeg bare: 'Jeg tror, jeg er ved at få en depression. Jeg er så energiforladt, at jeg orker ikke at gå i bad, børste tænder, lave mad, spise mad eller passe min skole. Lige nu kan jeg ikke engang overskue at tage mig af mit eget barn, og jeg føler mig som verdens dårligste mor'", husker Sandra og fortsætter:

"Min mor døde af kræft, da jeg var 15 år gammel, så jeg har ikke hende at gå til eller spørge til råds. Mange andre ville jo nok søge trøst eller ringe til deres mor i sådan en situation, men det kan jeg ikke. Heldigvis har jeg min søster, der godt nok bor i Sydfrankrig, men hun har to små børn, som hun har ammet, så hun regner straks ud, at min tilstand skyldes, at jeg er stoppet med at amme."

Når mor siger stop

Tilde Bøgild, der er uddannet jordemoder og arbejder hos Baby Instituttet, bekræfter, at det er helt normalt, at kroppen kan reagere på et ammestop – uanset årsagen til stoppet.

"Der er ofte tre scenarier, når man skal stoppe med at amme. Enten kan det være mors beslutning, mens baby ikke er klar, men det kan også være, at baby simpelthen går i ammestrejke. Til sidst er der tale om et ammestop, hvor både mor og baby er fysiologisk klar, hvilket er tilfældet i Sandras situation", siger hun.

Tilde Bøgild understeger, at der absolut ikke er noget galt i, at man ønsker at stoppe med at amme.

LÆS OGSÅ: High five til flaskerne: Sidder en god mor virkelig i brysterne?

"Først vil jeg gerne lige pointere, at der slet ikke er nok fokus på, at det er fuldstændig berettiget, at man stopper med at amme, når man er klar. Man skal minde sig selv om, at man har gjort, hvad man kunne, og at man jo ikke skilles fra sit barn, men at man som mor holder sit barn trygt i hånden, imens at barnet nu skal lære om dybere relationer til andre", siger hun.

Hun fortæller, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer i et år, men at kun 11 pct. ammer i 27 uger, og at det i Danmark hedder langtidsamning, hvis man ammer i mere end det år.

"Efter et år starter man typisk også på arbejde, så her er der en overgang, hvor det for mange føles som udfordrende at bibeholde amningen, og hvor kvinden kan opleve et ønske om at rette fokus mod sig selv, sit job og parforhold. Men det betyder bestemt ikke, at det er nemt", siger Tilde Bøgild.

Et fald i lykke- og kærlighedshormonet

Hun har tidligere arbejdet hos Smertefri fødsel, hvor Sandra har gået til fødselsforberedelse og taget et ammekursus, men også når hun møder kvinderne til efterfødselssamtaler i Baby Instituttet, beskriver de ofte samme oplevelse som Sandras. Og det er der flere årsager til, fortæller Tilde Bøgild.

"Der er en tæthed forbundet med amning, men også en gensidig afhængighed, der er meget stærk, fordi det kun er mor, der kan amme. Hvis baby ikke selv siger fra på et tidspunkt, er det mor, der tager beslutningen om at stoppe, men det kan føles ambivalent. For selvom hun gerne vil stoppe, så kan hun efter endt amning blive rigtig ked af det, fordi den her gensidige afhængighed ophører. Men det skal den jo", siger Tilde Bøgild.

Hun forklarer også, at der sker en ændring i kvindens hormonproduktion, når hun stopper med at amme. Hver gang man lægger baby til brystet, bliver der nemlig udskilt en stor mængde oxytocin i hjernen, der er vores lykke- og kærlighedshormon. Det er også et hormon, der er direkte forbundet til tilknytning mellem mennesker.

Så når amningen stopper, falder hormonproduktion af oxytocin i kroppen drastisk, og derfor bliver mange sørgmodige og nærmest depressive. I nogle tilfælde kan det udløse en livskrise, hvor en masse eksistentielle spørgsmål begynder at rumstere, så man pludselig bliver i tvivl om sit job eller parforhold. Det varer omtrent et par måneder, før kvindens hormoner igen er i balance.

Klar til nummer to

Selvom Sandra har længtes efter at få sin krop for sig selv, går der ikke lang tid, før lysten til barn nummer to melder sig. Kun nogle måneder efter, at hun er ovenpå igen, bliver hun gravid med lillebror Albert.

"Med Albert havde jeg samme målsætning om at amme i et år. Der er kun to år imellem dem, så det var relativt hurtigt, at jeg skulle amme igen, og lysten til at stoppe kom meget hurtigere end første gang – faktisk allerede efter seks måneder. Måske fordi jeg i starten var indlagt med brystbetændelse, og han bed mig flere gange, så jeg udviklede en slags ammeangst. Derfor fik jeg en meget stærk følelse af, at jeg skulle have min krop for mig selv", fortæller Sandra.

Slip kontrollen og dyrk dig selv

Selvom hun er forberedt, bliver Sandra alligevel ramt af den depressive tilstand kort efter, at hun stopper med at amme. Men denne gang håndterer hun sin tilstand og de tunge følelser anderledes.

"I de to måneder skulle jeg skrive to store eksamensopgaver, så jeg mødtes dagligt med en veninde, der også skrev opgaver. Jeg var meget mere fokuseret på, at nu skulle jeg have det godt, og min mand Gustav var på barsel, så jeg kunne slippe kontrollen, fordi han havde helt styr på det. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville forkæle mig selv, så jeg købte en lækker kop kaffe eller frokost, når jeg havde lyst til det. Jeg købte flere luksuriøse ting, og det var lige præcis den slags “dumme” beslutninger, jeg havde brug for at tage.

Lige siden jeg fik Vincent, har jeg kun været mor uden at være så god til at huske mig selv, så det her var første gang i tre år, at jeg bare gav slip. Jeg delte også alle mine følelser med min veninde, fordi vi sås så meget, så jeg følte aldrig, at jeg skulle forklare eller undskylde, og det var rigtig godt for mit forløb", fortæller Sandra.

Men der var også en anden vigtig faktor, der gjorde, at Sandra turde give slip.

"I mit andet moderskab var jeg meget mere selvsikker i min rolle som mor, og det har givet mig frihed til at føle, at jeg sagtens kan tage i byen med mine veninder og have det sjovt, drikke mig fuld, danse hele natten og bare slippe kontrollen selvom, at jeg er nogens mor. Det orkede jeg slet ikke første gang, hvor jeg var total i vildrede, men det er virkelig noget, jeg nyder og har brug for nu", siger Sandra.

LÆS OGSÅ: Åndssvage ammehjerne: 20 sjove historier fra barselsboblen

At gå i byen og hygge sig med sine veninder er slet ikke en dårlig idé, hvis man spørger Tilde Bøgild. Der er nemlig flere forskellige ting, man kan gøre for at komme lettere igennem perioden efter et ammestop. Hun mener, at selvomsorg er noget, som mange kvinder er dårlige til – især når de bliver mødre, så det er vigtigt, at man finder ud af, hvad der giver følelsen af velvære, da det kan booste oxytocinen i kroppen.

"Når du er stoppet med at amme, er det vigtigt, at du er god ved dig selv. Gå ud og drik dig lidt fuld med veninderne, dans hele natten og nyd det! Så er det så dejligt at komme hjem til sin familie og mærke, at man ikke har mistet noget, selvom man har været væk og haft det sjovt.

Af lidt mere rolige ting kan du få lavet en ansigtsbehandling eller flotte negle, men hvis du bare har lyst til at sidde med en varm kop kaffe og stirre ud i luften eller tage en middagslur alene, så gør det. Det er også okay at få sit barn passet, så du kan gå ud med din partner og drikke et glas vin. Så mærker du følelsen af at få og give kærlighed til andre. Alt det kan være et kæmpe oxytocin-boost", siger hun.

Tilde Bøgild opfordrer også til, at man deler sine følelser med sine nærmeste – lige som Sandra gjorde i anden runde – så de kan hjælpe bedst muligt.

"Hvis moren er oplyst om det her, er det vigtigt, at hun italesætter det over for sin partner og omgivelser. Det er også okay at bede sin partner om at tage initiativ til at kramme og kysse lidt mere og lige tage den der ekstra støvsugning eller madlavning. Så tror jeg, at man minimerer oplevelsen af ensomhed og den depressive følelse. Præcist som, når kvinden har født. Så er det også vigtigt, at partneren tager sig af alt andet, så mor kan få ro", slutter Tilde Bøgild.

Sandra har ikke ønsket at stå frem med sit fulde navn. Det er redaktionen bekendt.