20 babynavne der er inspireret af himmelrummet
I en galakse langt, langt væk gemmer der sig en masse søde babynavne. Giv dit barn et navn, der huskes hele vejen til månen og tilbage igen.
Er din baby den eneste stjerne på din nattehimmel?
Hvorfor så ikke se til skyerne efter astronomisk inspiration, når din guldklump skal navngives?
Børnenavne fra himmelrummet er den nyeste trend på legepladsen, og blandt amerikanske kendisser er det blevet populært at lade sig inspirere af asteroider, stjerner og naturfænomener, når de små skal navngives.
Måske er du ikke helt samme sted som Kim Kardashian og Kanye West, hvis datter hedder North West, eller som skuespillerinden Holly Madison, der kalder sin datter Rainbow Aurora.
Men hvad med Vega, Atlas eller Vela? Eller mere specielle navne som Cassiopeia, Cosmo og Astra?
Så er du i al fald sikret, at alle i børnehaven ikke render rundt med samme navn, som dit barn.
Og det er egentlig meget fint, mener navneekspert Michael Lerche Nielsen, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.
Specielle navne har det nemlig med ikke at gå af mode.
"Det er sådan lidt højt at flyve, dybt at falde med navne. Når alt for mange i generationen får et navn, så bliver det alt for eksponeret, og så gider man ikke det mere. Det er lidt med navne, som det er med tøjmode," siger han.
ALT.dk er gået listerne over godkendte babynavne igennem og har samlet nogle af de mest usædvanlige og smukke navne, som når helt op til universet.
Astronomiske pigenavne
Navnebetydning: Navnet er det latinske ord for måne.
Navnebetydning: Nova kommer fra "supernova", som opstår, når en stjerne dør i en gigantisk eksplosion. Navnet kan også stamme fra "stella nova", som betyder "ny stjerne", og som henviser til den stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, som Tycho Brahe opdagede i 1572, da den eksploderede.
Aurora
Navnebetydning: Aurora er fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys. På dansk kaldes det også polarlys.
Sol
Navnebetydning: Solen er den største stjerne i Solsystemet, som de øvrige dele i kredsløbet cirkulerer om. Solen er også forudsætningen for alt liv på Jorden.
Navnebetydning: Navnet henviser til den næst-inderste planet i Solsystemet, som samtidig er Jordens naboplanet. Det er også den planet, som skinner klarest.
Navnebetydning: Vela er navnet på den første af en række af satellitter, som USA opsendte efter den såkaldte Partial Test Ban Treaty i 1963.
Vega
Navnebetydning: Navnet henviser til den femteklareste stjerne på nattehimlen, som er synlig hele året fra Danmark. Vega er dobbelt så stor som Solen, ligesom den er varmere og brænder mere blåt.
Astra
Navnebetydning: Astra kommer fra "Ad Astra", der er et latinsk ordsprog, som betyder "til stjernerne".
Cassiopeia
Navnebetydning: Det inoniske navn er et klassisk stjernebillede, som er blandt de mest kendte på nattehimlen, og som danner et lille W.
Måne
Navnebetydning: Om natten titter månen frem på nattehimlen. Månen er himmellegemet som kredser om Jorden i en fast bane.
Astronomiske drengenavne
Nohr / Nord
Navnebetydning: Nord er det ene af de fire verdenshjørner i det magnetiske kompas.
Leo
Navnebetydning: Navnet er det latinske ord for løve og henviser til stjernetegnet løven.
Sirius
Navnebetydning: Sirius er nattehimlens klareste stjerne. Stjernen kaldes også Hundestjernen.
Cosmo
Storm
Navnebetydning: Storm er en kraftig blæst eller et vejrfænomen.
Mars
Navnebetydning: Mars er en klode i solsystemet, hvis overflade minder meget om Jordens.
Navnebetydning: Navnet stammer fra titanen Atlas, som ifølge græsk mytologi bar himmelhvælvingen på sine skuldre, fordi han deltog i krigen mod Zeus. Navnet henviser også til bøger, der indeholder en samling af geografiske og astronomiske kort.
Navnebetydning: Apollo er navnet på den græske gud for Solen, lyset og sangen. Navnet blev også brugt til det amerikanske månelandingsprogram i 1960'erne.
Navnebetydning: Navnet henviser til en af planeten Saturns måner.
Navnebetydning: Aries er det latinske ord for stjernetegnet vædderen.