Børn bider for at blive hørt

Når lille Albert bider Josefine, er det måske første gang for at få den røde bil, hun leger med. Hvis Josefine afleverer bilen med et hyl, oplever Albert, at bid er en effektiv måde at opnå et ønsket mål på.

Næste gang slår Albert måske Oscar for at få bamsen, han leger med. Men allerede inden det sker, skal voksne omkring Albert vise vejen for en bedre opførsel.

”Helt små børn kan ikke forstå med deres forstand, men lærer gennem deres erfaringer og kropsfornemmelse,” siger børnepsykolog Bente Edslev.

Hun forklarer, at for det lille barn er munden et centralt udtryksmiddel. Babyer starter med at kommunikere via gråd, smil og ja, bid, når de vil fortælle noget.

Når de bløde bid i mors og fars hager eller hænder udvikler sig til et hårdt bid, er barnet ved at lære grænser i omgang med andre mennesker, og det er en helt naturlig udvikling.

Men der er også børn, der bider igen og igen. Eller som sparker og slår.

Bid og slag giver reaktion

”Der er i princippet ikke forskel på barnets handling, når det bider, slår eller sparker. Et barn, der starter med at bide vedholdende og over lang tid, fortsætter måske frustrationerne med at slå og sparke, når de bliver ældre, siger Bente Edslev.

”Alle reagerer på et barn, der bider eller slår. Børn vil hurtigt lære, at de får en reaktion, når de gør det. De bliver måske skældt ud eller skubbet væk, og at der skal en god handling til at redde en dårlig. Det er også en måde at lære, hvad der er godt og ondt og for eksempel moral i familien og blandt andre, siger Bente Edslev.

Hun mener, at hvis et barn begynder at bide og slå mere end et par undersøgende første gange, skal voksne være opmærksomme.

Voksne skal vise vejen

”Det sker ikke af ingenting, og der kan være mange, gode grunde, hvis et barn bider og slår. Ofte er det et råb om hjælp, og det er de voksnes ansvar at hjælpe og vænne barnet af med den dårlige vane om det så er forældre eller pædagoger, mener børnepsykolog Bente Edslev.

Hvis storesøster gentagne gange bider i jalousi og afmagt midt i ulvetimen, skal hendes forældre foregribe situationen og indrette sig anderledes. Måske skal hun hjælpe mor ved køkkenbordet i sin højstol, mens lillebror leger på gulvet i stedet for, at de begge laver det samme. Det er bedst at aflede på forhånd, men hvis skaden er sket, er skældud med et tydeligt ”NEJ, det må du ikke helt” på sin plads ifølge børnepsykologen.

Det er vigtigt at vægte sine ord rigtigt.

”Hvis et barn ikke har tydelige voksne omkring sig, lærer det ikke at begå sig blandt andre. Hvis forældre for eksempel i stedet for du og jeg bruger man og navne, tager barnet det ikke så personligt, fordi disse ord opleves mere diffuse og ligegyldige. Kropssproget er også vigtigt der skal være overensstemmelse mellem, hvad voksne siger, og hvilke signaler de sender ud, forklarer børnepsykologen.

”Det kan være meget svært for barnet at forstå en voksen, der skælder ud samtidig med, at den voksne smiler eller stryger én kærligt over ryggen eller kinden.

Voksne bider ikke

Fordi voksne viser vejen, må de heller aldrig bide igen eller slå barnet, som reaktion på dets handling. ”Det er det dårligste, du kan gøre, for så viser du dit barn, at det er tilladt for eksempel at bide. Der er ikke overensstemmelse mellem, hvad du siger, og hvad du gør. Måske vil barnet fremover frygte din reaktion og ikke mere bide i din nærhed, men han eller hun har ikke opnået nogen egen læring.

”Hvis barnet holder op med at bide og slå efter et par gange og har fået anvist, hvordan han eller hun klarer sig uden at bide, er det fint. Men hvis barnet bliver ved, er forældrene nødt til at se ind i sig selv og på, hvad de kan gøre anderledes. Det nytter ikke noget blot at sige: ”Jeg har et barn, der bider,” og bare fortsætte med at skælde ud og straffe,” siger børnepsykologen, der igen og igen understreger forældreansvaret.

Når andre gør dit barn ondt

Det kan også være ens eget barn, det går ud over. Du henter Emil i vuggestuen, og bidemærket på højre arm er ikke til at tage fejl af.

”Som forældre er vi jo langt mere omsorgsfulde over for vores eget barn og kan gå helt i panik over, hvad der er sket. Jo mere roligt du som forældre kan tackle det, jo mere viser du vejen for, hvordan dit barn selv skal reagere. Og så må du have tillid til, at de voksne i vuggestue eller dagpleje er uddannet til at hjælpe det barn, der har bidt, siger Bente Edslev.

Næste gang kan det måske være din Emil, der bider.

”Et barn, der aldrig bider derhjemme, kan godt finde på det i institutionen, fordi der dér opstår situationer, hvor barnet reagerer voldsomt i afmagt. I institutionen skal barnet forholde sig til langt flere situationer og langt flere personer end derhjemme.”

Børnepsykologen understreger, at et barn, der har fået en dårlig vane med at bide eller slå, har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed fra voksne for en periode.

”Vær tålmodig. Det kan tage lang tid at vænne et barn af med at bide eller slå, for barnet har gennem en længere periode vænnet sig til at få en umiddelbar reaktion. Det kan opleves som en lang proces med nederlag for et barn at lære at begå sig acceptabelt blandt andre. Og det kræver overbærenhed for voksne at skulle gentage deres ord og anvisninger igen og igen,” siger Bente Edslev.

Sprog afløser voldelig kommunikation

Børnepsykolog Bente Edslev er forsigtig med at sætte en præcis grænse for, hvor det ikke længere er normalt for børn at bide, men nærmer sig alligevel en konklusion.

”Hvis et barn stadig bider, når det går i børnehave, er det vigtigt at kigge bagom og se, hvad der har foranlediget situationen. Så snart et barn har et verbalt sprog, bør det ikke bide eller slå mere,” afslutter Bente Edslev.

Men inden børnene kan tale og sige, hvad de tænker, føler og mener, skal voksne stadig vise vejen til en fredelig omgangstone.

Så når Albert gerne vil have Josefines røde bil, er det allerbedste at give ham en blå bil, inden han når at bide hende. Selv om det ikke var den, han først ville have, ender han måske med at blive tilfreds alligevel.

NÅR BØRN BIDER OG SLÅR

•  Lær at aflæse signaler, så du kan foregribe situationen.

• Afled med andet legetøj eller aktiviteter, inden det går galt.

• Sig: ”Nej, det må du ikke,” klart og tydeligt, hvis skaden er sket.

• Støt og vejled barnet. Vis, hvordan man kommunikerer uden vold.

• Husk, at det handler om opmærksomhed, så giv ekstra omsorg.