Frustreret mormor: Mit barnebarn væmmes ved mig
Mit yngste barnebarn vil mig ikke og det er en ubehagelig følelse, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om dårligt forhold til barnebarn
Jeg er en mormor i 60’erne til to drenge på 11 og 16 år, der har hver deres far. Den ældste har jeg et kærligt forhold til, mens det kniber gevaldigt med den yngste. Da han blev født, var jeg lige blevet skilt efter at have levet i et turbulent forhold med utroskab og druk.
Artiklen fortsætter efter videoen...
Jeg var desværre efterfølgende havnet i et alkoholmisbrug, som jeg ikke troede, at nogen vidste noget om. Det viste sig ikke at være tilfældet, for da mit yngste barnebarn kom til verden, gav min datter mig den klare besked, at så længe, jeg drak, skulle vi ikke ses. Efter et år, hvor vi ikke sås, genoptog vi kontakten, og jeg formåede at holde mig ædru, når jeg var sammen med familien. Mit forhold til min daværende svigersøn var ikke godt, han brød sig ikke om mig, og det lod han mig altid vide.
LÆS OGSÅ: ”Efter min mor er blevet mormor, ser hun mig slet ikke længere”
Der gik et år mere, og jeg begyndte at måtte passe mit yngste barnebarn. Her var det, som om han ikke ville mig og det var en ubehagelig oplevelse. Som årene gik, og jeg var stoppet helt med alkoholen, blev mit barnebarns aversion imod mig mere synlig. Min datter ville ikke høre tale om det, men jeg ved, at det var min svigersøn, der talte dårligt om mig til mit barnebarn.
I dag er min datter og svigersøn så skilt på min datters foranledning. Det har bestemt ikke gjort mit forhold til mit barnebarn bedre. Han afviser mig og lægger ikke skjul på, at han væmmes ved mig. Han taler ikke til mig og siger kun farvel, hvis hans mor giver ham besked på det. Min datter vil ikke erkende, at mit barnebarn er hjernevasket af sin far, som han er meget knyttet til. Jeg er træt af hele tiden at blive afvist og egentlig også sur over det. Har du et råd?
L.J.
LÆS OGSÅ: Jeg er så træt af min egoistiske svigermor
Vibeke Dorph råder til at foreslå ting, I kan lave sammen
Vil du dit barnebarn det godt, og vil du gerne have et bedre forhold til ham, så skal du stoppe med at intrigere i hans familie ved at tale om, at drengen er hjernevasket af sin far. Det er nemlig kun at bære brænde til bålet, og det fører ingen gode steder hen. Drengen elsker sin far, han er sikkert også præget af skilsmissen, han har absolut ikke brug for mere bøvl og ballade i sit unge liv. Han har tværtimod brug for at være omgivet af voksne mennesker, der kun vil ham det godt og opfører sig derefter.
Og undskyld mig, det synes jeg ikke helt, at du gør lige nu. For du har mere travlt med at føle dig såret over dit barnebarns afvisning end at kæmpe for, at jeres forhold bliver bedre og mere tillidsfuldt, så skynd at skifte kurs. Nu ved du jo heller ikke, om dit barnebarns afvisning af dig kun skyldes påvirkning fra hans far, eller om det måske også skyldes det alkoholmisbrug, du så flot har fået bugt med.
LÆS OGSÅ: Traumer hos børn: Her er alt det, du gerne vil vide
Det kan godt være, at du er ude på den anden side, men det tager tid for et barn at genopbygge et tillidsforhold til et menneske, de ikke helt stoler på, det må du acceptere og forlige dig med. Derfor synes jeg, at du i aktiv handling skal vise dit barnebarn, at du vil ham det godt.
Start med at fortælle ham det, uden at du forlanger noget igen og vis det så i gerning ved at foreslå ting, I kan lave sammen. Ja, det kan tage lang tid, og du kan gentagne gange risikere at blive afvist, men bliver du ved med at være venlig, åben og voksen og holder du dig fra at bagtale den far, han tydeligvis holder af, så skal I nok finde hinanden med tiden, bare du er tålmodig nok.