Vores datter fylder for meget

Familiens problem:

Dorthes og Jespers yngste datter Maria på fem et halvt år afbryder meget og taler højlydt, og det irriterer de voksne. Ofte ender det med, at Maria får skæld-ud og bliver sendt ind på sit værelse, uden at det forandrer noget.

Forældrene er bekymrede for, hvordan det vil gå socialt, når Maria begynder i skolen, og ønsker nogle værktøjer til at hjælpe deres datter.

Coaching:

Jesper: Hvad skal vi tale om?

Dorthe: ?Maria har en holdning til alt, taler meget højt og er utrolig selvhjulpen i betragtning af, at hun kun er seks år. Men det halter for hende med at opføre sig ordentligt og være en del af det sociale.?

Jesper: ?Har hun altid været sådan??

Dorthe: ?Ja. Hendes følelser kommer meget til udtryk. Nogle gange leger, synger og snakker hun med sig selv helt fint, men lige så hurtigt kan hun begynde at skrige og råbe og være meget forurettet over noget.?

Jesper: ?Så det er det, der sker, at hun føler sig forurettet??

Dorthe: ?Ja, det kan ske bare ved, at vi for eksempel kommer ind om morgenen og tænder lyset, og så er det forkert.?

Jesper: ?Hvor længe er hun sur??

Dorthe: ?Det er forskelligt. Nogle gange går hun op på sin værelse og er sur. I stedet for at samtykke og acceptere tingene, som de er. Hun giver næsten altid et modspil, hvor hun siger, hvorfor er det sådan??

Jesper: ?Er hun forskellig fra jeres anden pige??

Dorthe: ?Ja, til forskel fra hendes storesøster har Maria kæmpet og sagt: ?Det er uretfærdigt, at I siger A, når jeg siger B?, men det kan heller ikke nytte, at jeg giver mig hver gang.?

Jesper: ?Så det der med at sætte foden ned, det har du gjort fra starten??

Dorthe: ?Ja, men uden at det har virket.?

Jesper: ?Har I hørt tilsvarende meldinger fra børnehaven??

Dorthe: ?Ja, der sidder hun for eksempel for bordenden alene og spiser for ikke at forstyrre. Men vi har da tænkt over, om det kun er noget, hun gør hjemme.?

Jesper: ?Det tror jeg ikke, I behøver være urolige for. I skal ikke tage det personligt. Har du sagt til hende, at det frustrerer dig, at hun taler så højt??

Dorthe: ?Ja, men hun er lynhurtigt tilbage i den høje decibel, selv om hun ikke er sur. Hun gør det ikke for at irritere, det fornemmer jeg ikke. Men nu står vi overfor brobygning med hensyn til skolen til sommer, og vi er bange for, at hun får nogle negative oplevelser ved at fylde for meget, og det er ingen god start.?

Jesper: ?Men du må nok indstille dig på, at det formentlig bliver sådan!?

Dorthe: ?Tror du??

Jesper: ?Ja, men det er ikke andet end gætværk, så det skal du ikke tage dig for meget af. Men som jeg hører det, er der ingen af jer der har forlangt af hende, at hun skruer ned.?

Dorthe: ?Jamen skal jeg så sige hver eneste gang, jeg taler med hende: ?Nu vil jeg gerne have at du skruer ned???

Jesper: ?Jeg ville sige til hende, at du har tænkt over, hvad der vil ske, når hun begynder i skolen, fordi hun taler så højt. Du ved godt, at hun ikke bare kan skrue ned, fordi nogen siger det. Så jeg ville invitere hende til at lære det mellem nu og august, og – så kommer det vigtige, når det gælder hende ? spørge: ?Hvad synes du?? For med hende er du nødt til at sætte hende fri. Du når ingen vegne ved at manipulere med hende.?

Dorthe: ?Nej, for det gennemskuer hun.?

Jesper: ?Du må hele tiden invitere hende ved at spørge: ?Hvad synes du?? Hvis hun ikke ved, hvad hun mener i en sammenhæng, så sig: ?Gør mig en tjeneste og tænk over det, for vi er nødt til at have denne snak?. Hvis ikke hun føler sig fri til at sige nej, så kan hun ikke sige ja. Hvis hun så siger nej, må du sige: ?Det er en skam, for det er nødvendigt?. Men giv hende så plads i nogle uger og vend så tilbage.?

Dorthe: ?Må jeg godt sige: ?Jamen, det er jo for din skyld, at jeg siger det???

Jesper: ?NEJ! Den slags ting preller fuldstændig af på hende, fordi det kun er delvist sandt. Det er også for din egen skyld. Du kan ikke holde ud at høre hende tale så højt, og du er bange for, hvad der sker med hende, når hun begynder i skole.

Derfor må du sige: ?Du bliver nødt til at lade være i skolen, for det bliver noget møg for dig, og jeg holder også snart op med at høre efter, fordi det simpelthen bliver for højt?. Lad være med at problematisere det som en dårlig opførsel, hun har, men definer det som en social kompetence, hun skal lære.

Det er klart, at du kan møde andre, for eksempel lærere og skolepsykologer, som vil sige, at hun skal straffes, og at der må være nogle grænser og konsekvenser. Nogle lærere vil have lydighed… og så er hun på den, for det kan hun ikke levere.?

Dorthe: ?Nej, jeg tror godt, hun vil, men det falder bare til jorden. Men man kan coache hende i stedet for at løfte pegefingeren??

Jesper: ?Netop. Og sige: ?Husk lige at dæmpe stemmen… du behøver ikke at dæmpe dine meninger, men du må dæmpe stemmen, før jeg gider at høre på dig?. Og det er helt fint, at hun får nogle personlige meldinger med lidt kant, for det skal hun nok få mange andre steder fra.?

Dorthe: ?Jeg kan ikke forhindre det, men jeg kan forsøge at gøre hende så omgængelig som muligt.?

Jesper: ?Har du mulighed for at coache lærerne til at forstå, hvem hun er? Sige: ?Jeg ved godt, det virker provokerende, det har vi også været igennem i mange år, men nu har vi fundet en løsning, der virker, har I lyst til at lære hvad det er??”

Dorthe: ?Ja, det ville være første skridt til at få hende godt i gang.?

Jesper: ?Det vigtigste er at få ændret tonen imellem jer, så også du kan overleve og ikke føle dig som en fiasko hele tiden. Lige nu er det meget op ad bakke, og der er mange forgæves anstrengelser. I voksne skal finde en anden måde at håndtere frustrationen, så I ikke ender med at finde en permanent hård tone frem i forhold til hende. For hun har brug for jeres kontakt i al almindelighed.?

Dorthe: ?Nu skal jeg lige vende den. Jeg skal ikke pakke det ind. Ikke såre. Gøre det konkret og i øjenhøjde.?

Jesper: ?Ja, der er ingen grund til at lægge en dæmper på den. Det hun får fra sine jævnaldrene, det er meget meget mere råt.?

Dorthe: ?Ja, der er der ingen filter.?

Jesper: ?Hun har brug for at kunne sidde på skødet af en, når hun kommer hjem, som ikke belærer hende, men hvor hun kan græde snot i fred og ro og drage sine egne konklusioner.

I skal være til rådighed og tage hende alvorligt. Det betyder ikke, at hun skal have ret, eller at I skal blive sentimentale og tage hendes parti.

Men det betyder, at hun skal høres. Og det kan være, at hun er for hurtig nogle gange, og så må I sige det: ?Hov, det her går for hurtigt, det må du lige prøve at tygge på i et par dage?.?

Efter coaching:

Dorthe: ?Efter samtalen med Jesper tog jeg hjem og talte med Maria om, hvordan det kunne virke negativt, hvis hun fyldte og råbte meget, når hun kom i skole, og at det ville være en god idé at øve sig på ikke at tale så højt, når hun begynder i skolen.

Jeg foreslog at lave et projekt med hende, hvor jeg ville hjælpe med at dæmpe hende, hvis hun talte for højt. Og så spurgte jeg hende, hvad hun syntes, ligesom Jesper havde sagt. Det, syntes hun, var okay, det kunne vi godt.

Jeg tænkte, det er simpelthen for nemt. Kan vi virkelig snakke os til rette?

Nu er det sådan, at hvis Maria råber, så siger jeg: ?Du råber?. Og det virker på hende med det samme. Og hvis jeg ikke lige sidder ved siden af hende, kan jeg lige få øjenkontakt og lave en ?rapand? med hånden, så ved hun godt, at hov, der var hun lige kommet for højt op.

Jeg har også brugt energi på at sige, at jeg stadig gerne vil høre hendes mening, og at det kun er lyden, jeg vil dæmpe. Og så falder hun helt til ro, som om hun tænker: ?Mor vil gerne høre mig?, og så får hun det sagt stille og roligt.

Det virker næsten for simpelt, men alting er jo simpelt, når man bare finder sporet, og når bare jeg ikke gør forklaringerne mere indviklede, end de er.?