Viden og atter viden - det 9-10 årige barns sprog

10-årige Amalie kommer ud fra biblioteket med en stak bøger, som hun lige akkurat formår at holde på plads med sin hage. Der er lidt af hvert: Bøger om heste, Beverly Hills 90210 i bogform, og Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren. Det kan godt være, at Amalie ikke når at læse dem alle sammen på en uge, men hun tørster sådan efter flere historier og mere viden.

I SAMME SERIE:

DIT BARNS SPROG – DE 3-5 ÅRIGE>>

DIT BARNS SPROG – DE 6-8 ÅRIGE>>

Hun og andre børn på samme alder er nu så sprogligt godt kørende, at man ikke kan adskille sproget fra viden – sproget er ikke længere et mål i sig selv, men et redskab til at få mere viden. Derfor spørger Amalie om mange ting derhjemme – og sætter også spørgsmålstegn ved mange forklaringer. “Hvorfor skal vi altid arbejde i grupper henne i skolen? Det er meget lettere selv at løse opgaverne,” vil hun blandt andet vide, og denne spirende selvstændighedstrang vil komme endnu kraftigere til udtryk i de kommende år.

“Et barn på 9-10 år hungrer efter omverdenens viden og forsøger hele tiden at få sat endnu flere ting ind i en sammenhæng. Det betyder, at barnet byder ind med selvstændige holdninger, der kan være lidt firkantede, men som den voksne skal respektere og kan tale med barnet om,” siger Lis Klausen, der har mange års erfaring som talepædagog og er leder af Gladsaxe Kommunes tale- og høreundervisning.

I deres hunger efter ny viden kaster de 9-10-årige piger sig gerne over bøger om de idoler, de er begyndt at dyrke, mens det er bøger om fodbold, biler og flyvere, som drengene hiver ned fra hylderne på biblioteket.

De læser om det, der interesserer dem, og det, som interesserer deres venner. For både pigerne og drengene gælder det i det hele taget, at venskaber fylder meget: Sammen udvikler vennerne deres helt egen jargon eller slang med udtryk som “det’ totalt cool” eller “mega-nederen” og “grineren”. Vennejargonen er ofte ikke så sprogligt nuanceret, og som forælder er det din opgave at sikre, at dit barns sprog udvikler sig.

“Det er dit ansvar at skabe plads til samtale og oplevelser – så modvirker du, at dit barn bliver overladt til jargonsprog. Det kan godt være fattigt,” siger Lis Klausen.

Taler pænt til tante Oda

Hvis du virkelig vil støtte dit barns udvikling både socialt og sprogligt, så sørg for, at hun får sig en hobby eller fritidsinteresse. Her ligger en hel verden af viden, som dit barn kan kaste sig ud i fyldt med entusiasme, fordi det er noget, hun interesserer sig for.

“Går barnet til ridning, taler barnet et sprog dér. Går barnet til fodbold, er der et andet sprog der, til spejder taler børnene et tredje sprog. På den måde udvikler en fritidsinteresse dit barns sprog og sprogforståelse. Desuden møder barnet i fritiden ofte andre børn end dem, som det går i klasse og SFO med.

Og jo flere forskellige grupper dit barn befinder sig i, des mere sprog lærer han eller hun,” siger Lis Klausen, der råder til at opsøge især sociale sportsgrene. Det vil sige spejder eller holdsport frem for individuelle sportsgrene, hvor det sociale fylder en anelse mindre. En del af sprogudviklingen handler om sproglige koder. Det kan godt være, at Hans taler virkelig grimt og groft derhjemme og bruger ungdomsjargon sammen med sine kammerater, og du tænker: “Hvordan lyder det ikke, når han er hjemme på besøg hos Tante Oda?” Men bare rolig, siger Lis Klausen:

“Børn i den alder har for længst lært, at man taler forskelligt alt efter hvilken sammenhæng, man befinder sig i. De ved præcis, hvilke sprogkoder der hører til hvor.”

3 forslag til aktiviteter

1. Leg med ord

Alle deltagere skriver et navneord på et stykke papir. Alle ordene lægges i en hat eller lignende. I skiftes til at trække et ord op og skal nu holde et ‘foredrag’ om emnet på et halvt minut. Det kan for eksempel være: ambulance, skole, indianer, skøjtebane, cirkus, brandstation, dyrepark osv.

2. Gåder

At gætte gåder er også en leg med sproget. Især hvis svaret på gåden er vittigt eller dobbelttydigt, synes børn, at det er sjovt. Nogle eksempler: Hvilken bog læser man ikke i? (En tegnebog)

Hvem er det, der spinder meget, men aldrig får noget garn? (En kat)

Hvornår er det bedst at spise slik? (Når man har noget slik)

3. Bakke snavvendt

Det var Kaj og Andrea, der begyndte at bakke snavvendt i Poul Køllers sang. I kan øve jer på enkelte ord eller på små sætninger, for eksempel ord fra sangen: sodavand – vodasand, flødeskum

– skødeflum, stikkelsbær – bikkelstær, biksemad – miksebad, vaskeklud – klaskevud, missetand – tissemand osv.

Kilde: ‘Styrk dit barns sprog’, af Gry Hodal og Lis Klausen. Dafolo Forlag. Pris 45 kr. Kan bestilles på www.dafolo-online.dk

Færdigheder

– Barnets sprog nuanceres, efterhånden som ordforrådet øges. Det sker på baggrund af de erfaringer, som barnet får sammen med sine forældre, og med de øvrige voksne i skolen samt i fritiden med kammeraterne.

– Sproget bruges først og fremmest som en måde at komme i kontakt med andre på. Det betyder, at sproget danner grundlag for samarbejde og samspil med andre mennesker.

– Det er gennem samtalen, at barnet opnår viden og identitet, så han eller hun kan begå sig blandt andre. Det er derfor en god idé at opmuntre barnet til at spørge, lytte og argumentere.

Det sker der

– Barnet tilegner sig i og uden for skolen kundskaber og færdigheder, der sætter ham i stand til at bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig, udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk.

– Barnet skal nu kunne give udtryk for fantasi, føleser og erfaringer. Det skal

også kunne beskrive viden om enkle emner samt læse enkle tekster op med god artikulation, lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet.

– Barnet skal kunne improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder.

– Barnet har fortsat brug for at udforske det nære miljø, for eksempel gå på opdagelse i naturen, men har også brug for viden om forskellige kulturer, natur fænomener og religioner.

– Næsten uanset hvad dit barn er optaget af, kan du fremme hans forståelse og ordforråd ved at bruge biblioteket og finde skønlitterære oplæsningsbøger eller fagbøger.

– Du skal også opmuntre dit barn til at skrive så meget som muligt. Det skal helst foregå i sammenhæng med læsning og stavning, idet læsefærdighed udvikles ved skrivning, og skrivefærdighed ved læsning. Husk at vægte indholdet frem for korrektheden.

– I 9-10-årsalderen kan der være store forskelle på børnenes færdigheder inden for forskellige fag.

– Nogle børn kan blive lidt opgivende, og det er vigtigt, at du som forælder er forstående og opmuntrende, og at du ‘forærer’ barnet mange ord. Barnet oplever på denne måde en tekst som meningsfuld, kan deltage i en samtale om indholdet og stadig bevare læselysten.