Dét gør en rigtig god mor – Ifølge en fireårig
Slår du nogle gange dig selv oven i hovedet med ikke helt at være den supermor, du gerne vil være? Så prøv at spørge dit barn, hvornår I sidst har haft en virkelig god dag sammen. Svaret vil måske både overraske dig og minde dig om, hvor barren for mor-succes egentlig bør ligge.
Som så mange andre mødre, slås jeg fra tid til anden med en følelse af ikke helt at slå til. Ikke at have nok timer i døgnet, ikke at få prioriteret de virkelig vigtige ting over arbejde, vasketøj og hverdagstrummerum. En dårlig samvittighed over ikke at gøre nok ting af de ting, som gør mig til en virkelig god mor for mine drenge.
Men hvornår ér jeg egentligt en god mor, og hvilke ting batter virkelig? Det besluttede jeg at spørge min fireårige søn Konrad om. Og jeg har lovet mig selv at tage hans svar alvorligt og prøve at huske mig selv på, hvad der er vigtigt i hans fireårige, funklende blå øjne. Her er hans ærlige svar. Hvad ville dine børn sige?
”Mor er bedst om fredagen…”
Okay – det var givet vis ikke helt den type svar, jeg håbede på at få, da jeg satte dette lille forsøg i søen, men det var altså det umiddelbare svar, han gav, da jeg spurgte ham, hvornår han syntes, jeg var den bedste mor.
Jeg selv har tænkt, at jeg synes, jeg er den bedste mor, når jeg formår at være helt til stede. Når telefonen ligger langt væk både fysisk og i tankerne, og vi bare leger, uden jeg tænker på noget andet. Hvilket burde ske oftere. Og jeg havde regnet med, at den fireåriges svar for eksempel ville have noget at gøre med de McQueen- og Jackson Storm-lagkager, jeg for nyligt lavede til hans fødselsdag efter ugevis at have været udsat for hans bedende hundeøjne. Eller noget i den stil.
Den bedste mor har ikke for travlt
Efter lidt videre udfritning kom det frem, at den lille bøf syntes, jeg var den bedste mor om fredagen af en årsag. ”Fordi om fredagen har du ikke for travlt, mor. Og så er vi glade”, sagde han. Av – okay. Den sved en lille smule. Jeg er måske lidt mere travl og stresset i hverdagen, end jeg troede (at mine børn bemærkede). Men man siger, at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, så den er hermed taget til efterretning. Det er i grunden heller ikke særlig rart for mig selv. I øvrigt sluttede han af med også at pointere, at det jo også er om fredagen, han får fredagsslik. Måske de ugentlige fem vingummier også har en lille betydning for, at jeg i hans optik er den bedste mor netop denne dag?
”Du er glad, når du får Konrad-krammer”
Jeg har også tænkt på, hvornår jeg er en glad mor. Hvis vi lige fejer til side, at jeg er ret glad og lettet, når begge unger sover om aftenen, og jeg kan ramme sofaen, så mener jeg selv, det især er, når vi har fri sammen, at jeg er en glad mor. Barnets svar var bedre og egentligt også mere rigtigt: ”Du er glad, når du får Konrad-krammer”. For ja, det gør mig faktisk lykkelig langt ind i marven at få hans små bjørnekrammere. Hurra for små glæder!
Definitionen på en god dag sammen
”Men hvornår har vi så sidst haft det rigtigt sjovt sammen – bare os to?” spurgte jeg ham også, og var faktisk virkelig spændt på svaret. Det var lidt sandhedens time for mig. Hvad vægter han mon højest af de ting, vi finder på? Jeg føler nemlig tit, at vi ikke tager helt nok på udflugter og udskejelser. Vi er ærlig talt måske lidt kedelige. Vi matcher i hvert fald ikke mange af vennerne, og da slet ikke Instragram-vennerne. Sidst, jeg selv tænkte, vi virkelig hyggede os sammen, og det var hele dagen, var for et par uger siden, da vi var i legeland, og jeg gad alle rutsjebanerne og eventyrerne med ham, og han hylede af grin og var helt dampende fra håret af fart og eksaltation.
Den lille fyr tænkte lidt over mit spørgsmål, og sagde så, helt begejstret: ”Ej – mor!! Det var jo dog, da vi lavede perleplader!”. Og hans mine indikerede, at bare tanken om det gjorde ham glad igen.
– Optur! Han synes, det sjoveste, vi har lavet sammen for nyligt, var halvanden times perleplader ved spisebordet i søndags, mens lillebror sov middagslur. Det er da til at have med at gøre! Og jeg medgiver, at den slags stunder ér mega hyggelige.
”Jeg elsker bare at lave puslespil med dig, mor”
Med drømmende øjne og smil i øjenkrogen gav han sig inspireret til at remse alt det op, han elsker, vi laver sammen.
”Jeg elsker bare at lave puslespil med dig, mor. Og bygge hule. Og når du putter mig. Og købe nye strømper, og når jeg får en stor fignestang nede i centeret. Jeg kan også lide at høre høj musik og danse. Mega meget. Mor, jeg synes ’faskis’ at du er den bedste til alt”, lød sønnikes tankestrøm.
Jeg udleder, at han helt sikkert ved, hvordan man smører sin mor, men også at det er en hel masse små, hverdagsting, der let kunne afskrives som ligegyldige, der betyder noget, i hans lille børneliv. Så før jeg føler, at jeg ikke har været helt nok for mine børn næste gang, vil jeg minde mig selv om, at en tur i supermarkedet bare os to, eller en times puslespil og radio altså ér lykken for mine børn.