Frustreret småbørnsmor: ”Min mor er ekstremt grænseoverskridende”
Når du bliver mor, er det ikke kun dig, der får en ny rolle og titel. Det gør dine forældre også. Men for nogle forældre kan det være svært at slippe tøjlerne. Vi har spurgt læserne på Vores Børns Instagram, hvad I bakser med i jeres mor-datter-forhold.
At skulle være og blive forælder for første gang er noget af det mest skelsættende, du kommer ud for i livet. Mange spørgsmål melder sig derfor naturligt, mens du gør dig parat til din nye rolle. Spørgsmål som “Hvordan var min egen barndom?”, “Hvad vil jeg gøre magen til og anderledes end mine forældre gjorde?” og “Hvad ønsker jeg for fremtiden for mit barn og mig selv?”
De færreste vil, i bagklogskabens lys, være fuldstændig enige med deres forældre i alle de valg, de dengang traf. Nogen af dem gør måske lige frem ondt at tænke på og kan bringe en form for svigt op i dig igen.
Samtidig kan din mor opleve, at de ting, du tager afstand fra og gør anderledes, end hun gjorde, er en kritik af hende. Derfor kan det være svært for hende at forstå og acceptere, når du går andre veje, end hun gjorde og gør. På samme måde, som du kan opleve, at hendes gode råd og forslag er en kritik af dine valg, føler hun sig måske også vurderet på sit eget moderskab.
Det kan give sammenstød og misforståelser imellem jer, uanset hvor god en relation, I har på forhånd, og uanset at hun forsøger at gøre sit bedste og hjælpe jer godt på vej. Men finder I en god måde at tale om de uoverensstemmelser og irritationer, der opstår hen ad vejen, er I allerede et godt stykke på vej til en styrket relation til gavn for både dig, hende og dit barn.
Vi har derfor samlet læsernes mest hyppige mor-udfordringer og guider dig til, hvordan du håndterer dem og bevarer eller genopbygger en nær relation til din mor.
Udfordring: “Min mor vil gerne blande sig i, hvordan jeg håndterer mine børn og er ekstremt grænseoverskridende” – Maria
Råd: Det er godt at huske på, at ligesom du selv er ny som forælder, er din mor også ny i rollen som mormor. I skal begge lære, og det skal både hun og du selv give hinanden plads til.
Hun har måske også brug for at lære, at det ikke er kritik af hendes opdragelse af dig, at du vælger andre metoder, end hun gjorde. Hvis du har svært ved at få sagt til hende, at hun blander sig unødigt, så øv dig på konkrete sætninger, du kan bruge.
Sig: “Mor, jeg har den” eller “Jeg ved godt, at du prøver at hjælpe, men jeg skal nok selv klare det.” Det kan være fint at få sagt fra på det konkrete, der opstår, når du oplever det. Gør det så blidt, som du formår, men husk samtidig, at det er helt OK, at du sætter din grænse.
Det mere principielle og snakken om jeres respektive roller kan du med fordel gemme til senere. Tag den på et roligt tidspunkt, hvor I er på tomandshånd uden børn, og hvor du har overskuddet til at tage snakken åbent med din mor.
Fortæl hende, hvad det vækker i dig, når du oplever, at hun blander sig i den måde, du tager dig af dit barn: At det føles som kritik af dig, og at hun ikke behøver at løse situationen. Mind hende om, at hun er så privilegeret, at hun kan overlade alt det besværlige til dig og bare nyde at være mormoren, der hygger om og forkæler jer. Du kan sige, at du nok skal komme til hende, hvis du får brug for hendes råd.
