Børn og kønsroller: Rigtige drenge har da blå mærker

‘Han er bare en rigtig dreng!’ 

Jeg kan ikke tælle på fingrene, hvor mange gange jeg har hørt den bemærkning, når min ældste søn endnu engang har fået blå mærker, buler i hovedet eller hudafskrabninger på knæ eller albue. Rigtige drenge er åbenbart nogen, der leger vildt, er seje, modige, kravler op og en gang imellem falder ned – det er klart. Og hvis de falder, er de hurtigt oppe igen – og Gud forbyde det – de tuder aldrig, aldrig (som en pige).

En rigtig pige, derimod, er en, der leger roligt og kontrolleret, gerne med dukker eller perler, er sød og omsorgsfuld og elsker at have fint tøj på som en rigtig lille prinsesse med ikke-uglet hår. Hun må gerne blive ked af det, når hun falder eller savner sin mor, men naturligvis aldrig vred eller aggressiv. Ved en fejl og en sjælden gang, kan hun godt få mærker på knæene, men så er det fordi, hun er blevet skubbet af en anden. Den er god nok. Jeg har masser af veninder, der er pigemødre, der kender til de udsagn. 

Børn og kønsroller = forvirret

Jeg selv er kun mor til drenge, og jeg er ret forvirret. Mine kønsrollefordomme er allerede kommet til kort, selv om den ældste kun er fire. For mine drenge gør ikke altid, hvad der passer ned i den lyseblå boks, der hedder ‘dreng’. Jeg fragter den ene håndproducerede perlekæde hjem fra institutionen efter den anden. De kan snildt vælge kjolen i udklædningskassen, hvis det passer til legen, og ‘far mor og børn’ er til stadighed en af favoritaktiviterne. Mine drenge kysser og krammer og er omsorgsfulde over for hinanden.

Pointen er, at det ofte er egenskaber, man tillægger piger. Og sikke da noget vås! Vi voksne kan være lidt for hurtige til at løfte øjenbrynene, hvis ungerne gør noget, der falder uden for deres ‘kønskasse’. Ve den mor, der klæder sin dreng i lyserødt. Hvad skal han så ikke blive til? Come on. Måske går drenge i tylskørt, fordi de synes, det er en fed følelse at dreje rundt med sådan et på, måske leger de med dukker, fordi de også er optaget af, hvordan mor og far passer og plejer lillebror – og er der i øvrigt overhovedet noget galt i det?

Jeg er lykkelig for, at mine drenge er, som de er. Jeg elsker, at de kan udtrykke deres følelser, og jeg krydser fingre for, at de tager deres omsorg for hinanden og andre med ind i voksenlivet. De er rigtige drenge.    

Børn er små mennesker, der er i færd med at udvikle deres personlighed. Vi taler forskelligt til og om drenge og piger, og vi forventer forskellige ting af dem. Jeg kan ikke sige mig selv fri for at være faldet i den grøft, men hvor ville jeg ønske, det var anderledes. At vi lod børn udvikle sig efter deres nyserrighed og væsen til lige præcis de små mennesker, de nu er. Kjoler eller ej.