Mor på tredje barsel: Her er mit liv i runde tal
Barselstiden bliver tit omtalt som en lang lyksaglig pause med din baby. Og dét er den. Men den er også det modsatte – og alt muligt midt imellem. Journalist Kicki Boss har lavet et faktatjek på sin tredje barsel og har gjort op, hvad tiden egentlig er gået med. Det er ikke så lidt!
Vi taler tit om barselstiden ud fra team elsker-den eller team har det-stramt-med-den, men så sort/hvidt er det sjældent. For rigtig mange, undertegnede inklusive, er der dage, hvor man befinder sig lige på den leverpostejsfarvede midte, eller svinger ud til den ene eller den anden pol, og rigtig tit føles det, som om dagene går i endeløs ring.
Jeg har elsket at holde barsel alle tre gange, men føler også, at det er latterligt hårdt arbejde. Jeg mener sådan helt bogstaveligt – det er faktisk til at slå en stor latter op over, hvad man OGSÅ får sin tid til at gå med i løbet af sådan en barsel. Jeg nævner i flæng:
199.108 stykker legetøj. 364 legesager samlede jeg op fra stuegulvet forleden. Det er igen spøg, jeg talte dem. Og det var overhovedet ikke en usædvanlig mængde. Det gør jeg mindst én gang dagligt, og jeg har holdt barsel i knap halvandet år. Dertil kommer selvfølgelig de andre rum, for slet ikke at nævne vasketøj, der hver dag popper op overalt.
37 kager. Så mange siger min kamerarulle, jeg har bagt i løbet af barslen. Og så taler vi ikke om, hvor mange der dertil er konsumeret hos andre eller fra bageren.
4.002 babybleskift. Vi bruger i gennemsnit en pakke bleer om ugen, og mor her står nok for 95 procent af pusleriet. Tallet er i øvrigt lavt sat, for der var også et halvt år, hvor sønnike reagerede ganske meget på fødevarer med komælk og kvitterede med op mod tyve kode brun-bleer om dagen. Sikke noget lort.
17.290 hjertesmeltende babysmil. Min mand estimerer, lillebror smiler omkring 35 gange om dagen, skud fra hoften. Det skal nok passe. Det er i hvert fald mange, og jeg ved, jeg er heldig.
990 lurture. Først var der tre, så to og til sidst bare en lur. Fælles for dem er, at langt de fleste er blevet til søvn af, at mama har skubbet vognen rundt på kvarterets grusstier i slalom udenom hunde, der gør, og pensionister, der klipper hæk.
1.574 putninger. Der har stadig ikke været en eneste aften, det ikke har været mor, der har puttet lillen, og de fleste lure har været efter samme opskrift. Og hun begynder at glæde sig til en friaften!
546 nætters afbrudt nattesøvn. Når det sker så uhyre sjældent, er man ikke i tvivl om antallet. T-O gange på halvandet år har mindstemanden sovet igennem. Resten har han vækket sin mor alt mellem 1 og 10 gange hver nat.
4 timer. Det er det antal timer, jeg længst tid har været væk fra min lille purk, og eksemplerne kan tælles på én hånd. Hvilket jeg både elsker og hader.
789.000 skridt tur/retur til børnehave med de store. 2820 skridt i fast rutefart om dagen, fem dage om ugen, minus de 20 procent af tiden faren klarer den og de to corona-lockdown måneder.
548 morgener med den gladeste babydreng som første syn. Det vil sige hver morgen i barslen. Tænk, at nogen kan være så glad for at se en hver evig eneste dag. Yndlings!
1.299 tømt eller fyldt opvasker. Vores kører i snit halvanden gang i døgnet, og som den barslende forestår jeg 80 procent af dét arbejde. Det. Slutter. Aldrig.
2.315 gange madpakketjans. Sjus. Minus en håndfuld fri- eller sygedage til børnehavebanden. Summa summarum er, at mor her har smurt hver og en. Dengang jeg gik på barsel, virkede det som en fair ting at give min mand fri fra madpakker imens. Jeg har fået bedre idéer, kan det indvendes.
590 maskiner vasketøj. En familie på fem genererer meget vasketøj. Herhjemme vasker jeg en maskine om dagen fem dage om ugen. Plus det løse. Det føles, som om jeg aldrig laver andet end at vaske, hænge op, lægge sammen og forfra. Og det passer vel egentligt også meget godt.
9.998 baby-bjørnekrammere. Mindst 20 om dagen, vil jeg anslå. Findes der nogen, der giver bedre krammere end små børn? Jeg tror det ikke. Vores lille giver de dér helt knugende slags, der får oxytocin-niveauet til at sige DING! Kan vi blive enige om, at barsel er hårdt arbejde, men også så utroligt givende på samme tid?