Sådan bliver dit barn en vinder
Hvad har du en snydepels? En dårlig taber? En forsigtigpeter eller en hidsigprop? Få idrætspsykologens bud på vejen til en sand vinder.
Dit barn er ikke født som vinder eller taber. Der findes ikke noget konkurrencegen i hverken højre eller venstre side af hjernen, som prædestinerer os mod sejren eller nederlaget fra fødslen. Når det er sagt, så oplever vi jo børn, der er mere opsatte på at vinde end andre.
Der er børn, som elsker konkurrencer, og børn der helst vil trække sig tilbage, lige så snart de risikerer at blive placeret i en rangfølge.
Ifølge idrætspsykolog Margit Whitta, så handler børnenes forskellige instinkter for konkurrencer blandt andet om deres placering, status og iagttagelser i familien.
– Søskende, der er meget tæt på hinanden i alder, vil typisk udvikle stærkt instinkt for konkurrence, fordi de kæmper om pladsen i familien. Og det er klart, at hvis mor og far er meget ambitiøse, så efterligner børnene det mønster, siger Margit Whitta.
Nedtone konkurrencelysten?
Hvilken mortype er du?Bliv klog på dit enestående enebarn
Annonse
Du er slået hjem
Plads til vrede og sejrsrus
En effektiv måde at skabe kontrol over vredesudbrud kan være at sætte tid på. Margit Whitta anbefaler, at du anerkender dit barns følelse og bagefter giver ham en time out til vrede. Du kan for eksempel sige, at du godt forstår, at han er gal, og nu kan han råbe og stampe i jorden i to minutter, og derefter vil du ikke se på det mere. På den måde får han afreageret og lærer at stoppe selv.
Når bolden så sidder i målhjørnet, eller cyklen triller uden støttehjul, så husk at fejre sejren sammen med dit barn. Der skal være plads til forløsningen.
– Børn må gerne være glade, når de vinder, spurte rundt på banen og juble højt. Vi skal ikke lægge en dæmper på dem. Der er rigeligt med jantelov i forvejen. Hvis dem, der taber, bliver kede af det, så er det altså deres problem, siger Margit Whitta.
Pral er også i orden. En sejr skal fortælles mange gange og i alle detaljer til hele familien. Giv dit barn lov til at dele sin begejstring. Følelsen er fantastisk, og det virker motiverende for at prøve igen.
Det er okay, at et barn er stille og forsigtig og ikke kaster sig med begejstring ud i alle konkurrencer. Det samme gælder jo for voksne. Men dit barn skal helst ikke trække sig væk, hver gang en konkurrence dukker op, for så vil han få svært ved at indgå i fællesskabet med andre børn. Så forsøg i stedet at give din forsigtigpeter mere mod, så kommer det andet af sig selv.
Annonse
Artiklen er oprindeligt publiceret i juli 2009
