Hektisk hverdag: Sådan hjælper du dit barn med at finde ro

Hvorfor kan mit barn ikke finde ro, når det kommer hjem, men bliver rastløs og utålmodigt? På sådan en hel almindelig tirsdag eftermiddag er der ikke langt fra leg til krise og tårer. Måske er barnet træt, men kan ikke finde ud af at slappe af og har brug for hjælp til at finde på aktiviteter. På et tidspunkt bliver aftensmaden nødt til at komme i gang, og du sætter en tegnefilm på, eller stikker barnet en tablet for at få lidt ro. Måske er det omkring sengetid, barnet kan have svært ved at finde ro i kroppen. Lyder det bekendt? Så er I, som de fleste børnefamilier.

– Danske familier har et kæmpe behov for at finde tilbage i sig selv og mærke, hvordan de egentligt har det. Mange opdager først, at noget er helt skævt, når børnene bliver urolige, ængstelige, kortluntede og zapper rundt – men vores børn spejler os. Viser barnet tegn på den slags uro og ubalance, så er det som regel et tegn på ubalance i familien, der ikke kan finde tid til ro og nærvær, siger Camilla Holmgaard, psykolog.

Uanset om uroen kommer af at have været på eller at have siddet stille, skal der tændes for den samme knap, der giver kontakt til kroppen. Problemet er bare, at både børn og voksne i stigende grad bliver afkoblet fra dem selv. Det betyder, at vi får svært ved at finde ro til at lade batterierne op men også, at vi får sværere ved at mærke vores basale behov for den rette mængde mad, søvn og kærlighed og stopper med at fornemme vores indre kompas og grænser.

Børn spiller efter reglerne

– Vi lever i et samfund, som dybest set er styret af unaturlige ting. For at vores børns institutioner kan fungere, har de etablerede rytmer, børnene skal indgå i. Børnene kan som regel ikke bare hoppe, løbe, spise eller sove, når de trænger til det. Rammerne kan virke unaturlige, fordi det handler om det modsatte end at lytte til kroppen. Det handler om at indordne sig. Vi træner faktisk børnene i at overhøre kroppen, siger Katrine Birk, forfatter og alternativ behandler bl.a. zoneterapeut.

Når man vænner sig til at afkoble sig kroppens signaler for at fungere i hverdagen, kan det være svært selv at tilslutte igen, når der er brug for det. Nogle børn har sværere ved det end andre og skal have mere guiden for at finde tilbage til roen. Det er der ikke nødvendigvis en egentlig forklaring på.

– Børn er forskellige, ligesom voksne er det. Jeg tror, vi alle sammen er sensitive væsener i en verden, der ikke er særlig fintfølende. Nogle børn er bare bedre end andre til at kapere det og finde ned fra nervesystemets højere alarmberedskab, når de har været på, siger Katrine Birk. Vi vil alle utrolig gerne hjælpe vores børn med at finde ro og balance og have det rart. Men for at gøre dét, skal vi faktisk starte med os selv.

– Første skridt er at blive opmærksomme på, hvad vi selv er optaget af efter en dags arbejde. Er det direkte hjem og arbejde videre? Har vi konstant en skærm i hånden? Er vi altid i gang med noget andet end at kigge børnene i øjnene? Skal vi hele tiden ‘bare lige’?, siger Camilla Holmgaard. Børn lærer mange ting fra barnsben. Det samme gjorde sig gældende for dig, og en stor del af det lærer vi helt ubevidst vores børn i dag.

– Mange voksne kan ikke finde ud af at sidde og kigge på en væg og bare mærke, hvad der kommer. Straks griber vi telefonen, fordi vi ikke har det rart med at være i vores følelser. Det gælder også, når vi er vrede eller kede af det. Vi skynder os at distrahere os selv, siger Katrine Birk.

Giv plads til følelserne

Det kommer vi også tit til at gøre for vores børn, når de slår sig, bliver vrede eller kede af det. Vi kommer springende med sutten, prøver at aflede dem med en kiks eller tænder for fjernsynet. For vi kan næsten ikke holde ud, at de skal være kede af det.

– Vi glemmer, at det ikke er gråden, der er farlig. Gråden er faktisk helende. Det er dét, der er sket inden, vi skal prøve at forebygge en anden gang. At barnet slog sig eller blev forskrækket. Gråden hjælper faktisk barnet med at falde til ro igen. Der bliver dannet en masse oxytocin og udskilt en række affaldsstoffer i kroppen, når vi græder, siger Katrine Birk. Tænker vi efter, ved mange af os også godt, at det kan være rart og forløsende at tage en god tudetur. I stedet for at skynde os at bremse barnets gråd skal vi måske hellere møde barnet i det og tilbyde trøst, nus og udtrykke forståelse for det, barnet går igennem.

– Så giver man barnet lov til at udtrykke en følelse fremfor at undertrykke den. Og det er i sig selv en måde at hjælpe barnet til at få ro på, siger Katrine Birk.

Et nervesystem i alarmberedskab

For at greje hvorfor det er vigtigt at geare ned, skal vi forstå vores nervesystem. Det består af to dele – det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Overhalingsbanen, der er præget af fart og vagtsomhed og inderbanen, hvor vi sætter tempoet ned, hører musikken i radioen og kan dufte sennepsmarkerne i flor gennem blæseren i bilen.

– Det sympatiske nervesystem er i spil, når vi er ude blandt mennesker, når vi er på og præsterer. Altså når vi er i børnehave, skole og på arbejde. Det hjælper os til at få blodet pumpet rundt i kroppen og til at producere adrenalin og hormoner, som gør os agtpågivende og i stand til at honorere opgaven, forklarer Camilla Holmgaard. Modsat står det parasympatiske nervesystem. Det aktiveres, når vi finder ro, gearer ned, hviler, og når vi er bevidste om vores vejrtrækning. Vi har brug for begge nervesystemer – men i ligevægt.

– I vores tid sker det rigtig tit, at restitutionen udebliver og dermed stimuleringen af det parasympatiske nervesystem. Det betyder, at vi hele tiden er i en form for alarmberedskab. Det kan vi godt være i perioder, hvor der er brug for at præstere ekstra, men når vi er det, produceres der også en masse stresshormoner og adrenalin. Og det er ikke godt for os ellers, siger Camilla Holmgaard. Heldigvis kan vi godt hjælpe vores børn på rette kurs mod indre ro og et nervesystem i balance. Det handler simpelthen om at investere lidt tid i at være til sammen med sit barn.

– Det kan bare være en halv time om eftermiddagen uden planlagt aktivitet. Ikke nogen skærmtid, legeaftale eller indkøb. Det kan være, man bare sidder en halv time og snakker dagen igennem og får saftevand. Eller at man sætter sig ned på gulvet og leger med træklodser, tager et spil kort eller lægger et analogt puslespil. Det kan være hvad som helst. Bare det er tid uden ydre stimulering, siger Camilla Holmgaard. En simpel, men også svær øvelse. Specielt for voksne. Vi vil nemlig oftest være længst væk fra os selv og nærværet, og mange bliver nemt rastløse og får lyst til at tjekke Instagram eller rydde lidt op. Men når vi bliver i nærværet med vores børn, tjekker vi også selv ind i nærværet, og det er godt for os.

– Hvis en halv time er umulig, så start med et kvarter. Lidt tid med rent nærvær er bedre end ingen, siger psykologen. At hjælpe sit barn til ro behøver ikke gøres stillesiddende. Ro kan også hjælpes på vej ved for eksempel at lave gymnastik sammen. Det vigtige er, at man får mærket sin krop helt ned i tæerne, forklarer hun. Uanset hvad I konkret indfører for at få ro og nærvær ind i hverdagen, kan du være sikker på, at det er en god investering både nu og på den lange bane.

– Det har positive effekter langt ind i voksenlivet, hvis vi formår at lære vores børn at finde deres kerne og ro. Overordnet er det en virkelig god og vigtig ting at kunne mærke sig selv og sine behov, og det vil gøre dem bedre i stand til at få sagt til og fra, når det føles rigtigt, forkert eller for meget. Men jeg tror også, at det vil føre til en generation, som ikke går ned med stress på samme måde, som vi ser det i dag. De vil have et bedre helbred og en meget bedre trivsel, siger Katrine Birk. Faktisk får vi i det hele taget skabt nogle bedre, små mennesker ved at lære dem at finde roen.

– Forskning viser, at børn, der er i kontakt med sig selv, har større empati, for jo mere vi mærker os selv, jo nemmere har vi ved at mærke andre mennesker og sætte os i deres sted, siger Camilla Holmgaard