Satcha Schantz

Se min hvide egoistbolig

En egoist-oase med luksusdetaljer og kort vej til grønne gåture på Kastellet og yndlingschampagnebaren. Sådan beskriver fotografagent Satcha Schantz sin lejlighed i indre København, hvor hun og retrieveren Bob har fundet de perfekte rammer for deres liv i byen.

Da Satcha Schantz skulle ud og købe en ny sofa til sin nye lejlighed, gik hun og retrieveren Bob en tur ind til Illums Bolighus, tog elevatoren op til møbelafdelingen og lagde hundehår på alle sofaerne i udstillingen. For at finde den, som Satcha kunne se hundehårene mindst på. Hay-sofaen vandt, og nu står den på kongepladsen ved vinduerne af den lyse lejlighed i indre by, som hun og Bob bor i. En egoistoase til kun de to, efter at Satchas søn på 22 er flyttet hjemmefra.

SPISESTUE Spisepladsens hvide møbler understreger det kridhvide stuerum og giver de få ting i pink og neon ekstra effekt. Bordet er fundet i en butik på Frederiksberg med Syverstole omkring, lampen er fra Casa Shop.

STUE Kunstsøjlen er et levn fra lejlighedens tidligere beboer og malet af Asemota, der var en ven af huset. Sofa, pude og plaid er fra Hay, og isbjørneskindet på gulvet er Bobs elskede soveplads - genialt fordi hans hår bliver usynlige på skindet, der er fundet på Lauritz.com.

KØKKEN I en krog af det store stuerum står køkkenet med hvide elementerfra Svane Køkkener og en bordplade i sort granit. Den sorte stol er et loppefund, og det runde vægur er 26 år gammelt og fra Diesel.

LÆS OGSÅ på Rumid.dk: 4 fede borde

STUE Der er "intelligent" glas ind mod soveværelset, man kan slukke for, så det bliver mat (glasløsningen er fra Priva). Fisken er en dorado – en guldmakrel, som Satcha kæmpede flere timer med at hive op af vandet på en rejse til Kenya. Stolen er en original Syver-stol fra Arne Jacobsen.BADEVÆRELSE Ikke overraskende er badeværelsetholdt helt i hvidt med enkle skuffeelementer og bordplader og kar i corian. Den røde skydedør fører ind til soveværelset, håndklæderne er fra A pair.

LÆS OGSÅ: Bolig fra mejeri til familiehjem

Satcha Schantz

46 år, fotografagent med eget bureau (se Satchaschantzrepresents.dk) sammen med retrieveren Bob.

Hvad: Lejlighed i indre København. 180 kvm fordelt på to rum.