Grønne planter dukker op overalt i modebilledet. Vi ser på, hvad det skyldes.

Tendens: Derfor ser du planteprint overalt

Grønne planter spirer frem overalt i modebilledet. Læs hvorfor og se hvordan du bruger trenden.

Den klassiske rødlerspotte med en grøn plante i er ikke nødvendigvis det vi forbinder med opsigstvækkende trends og modeluner, men det gode gamle ritual med pottemuld, stueplanter, krukker og koncentration har vundet indpas igen.

Det viser sig i alt modeverdenen til boligmagasiner og i indretningen af hippe kæder som & Other Stories.

Og der er gode grunde til, at den grønne bølge skyller ind over os, ifølge Nicola Kragh Riis, boligredaktør på ALT for damerne og ALT Interiør:

- Vi trænger til fordybelse og ro til at lægge nogle frø i jorden og se dem spire og vokse. Vi higer efter at få det organiske mellem hænderne i stedet for den digitale tidsalders sutteklud; smartphonen. Og hvis vi ikke går hele vejen og selv planter ud, så vil vi i stedet omgive os med grønne planter, vi køber, samt tøj og boligtilbehør med planter på.

Palmekjolen fra Ganni

Som et pendant til de klassiske blomsterprints har den grønne plante også sneget sig ind i modeverdenen. Danske mærker som Ganni har for eksempel brugt palmeblade som prints til denne sæsons lette sommergevandter. Den grønne plante er sågar blever brugt som invitation under modeugen blandet andet af Designers Remix, der i andledning af deres show med SS15 sendte en krukke med græs og invitation i.

I fotoserier i det hypede interiørmagasin 'Apartamento' dominerende de grønne planter boligreportagerne, hvor de nærmest og gror ind i møblementet.

&Other Stories butikkerne er dekoreret med fine grønne planter.

Orkideen er ude i kulden

Blomster er bestemt ikke dømt ude, dog er der visse blomster der ifølge Nicola Kragh Riis har passeret deres storhedstid:

- Det meget trimmede og fremdyrkede som for eksempel en orkidé er lige nu ude i kulden, da det er for kunstigt og prætentiøst. De grønne planter taler til en urkraft i os. Vi er fascineret af formen på et grønt blad som en meditativ terapi. Det er simpelt, og det trænger vi til, siger hun.

For at understrege den rå og autentiske oplevelse handler plantetrenden om at vælge upolerede potter, flet og zinkkrukker. Planteopsætningerne må gerne ligne et drivhus eller en skovbund - det gælder om at skabe en så naturlig stemning som muligt og blande forskellige sorter, når man ser på, hvordan planterne styles i danske og internationale magasiner.

Foto: fotsidecover ALT INteriør

Emily Salomon, der er mode- og livsstilsblogger på Eurowoman.dk, har et nært forhold til sine planter og er indehaver af alt fra små sukkulenter til smukke figenplanter.

Se hendes fire 5 personlige plantetips på næste side...

SE OGSÅ: Her er sommerens bedste loppemarkederEmily Salomons 5 bedste plantetips

1. Favoritplanterne

Mine plantefavoritter herhjemme for tiden er sukkulenter og kaktusser, der er meget nemme at passe, en fingerfilodendron, der giver lidt tropisk stemning med sine karakteristiske blade og så et lille figentræ, der dufter skønt og tilmed bærer en masse frugter, som jeg glæder mig til snart at nyde. Og så har jeg masser af krydderurter i køkkenet og haven.


2. Sådan mikser du dine planter

Det er ret simpelt at lave kønne sammenplantninger af forskellige sukkulenter, ligesom det også er anbefalelsesværdigt at plante større planter, som eksempelvis figentræer, ud i en større potte.



3. Her finder du de rigtige potter og krukker

Potter, krukker og underskåle køber jeg på loppemarkeder (eller 'låner' hos mine forældre), kan nemlig godt lide, at de ikke er for pæne og matchy matchy. Ellers er Etsy.com et klik værd og Ikea har også af og til nogle pæne potter, der ikke koster en formue. Og ellers køber jeg gerne i en blomsterforretning, hvis jeg falder over en flot krukke.



4. Tilføj et farvesplash

Om eksperterne


Emily Salomon (th.) driver en af landets mest etablerede blogs på Emilysalomon.dk, hvor hun skriver om livsstil, mad, mode og bolig.

Nicola Kragh Riis (tv.) er boligredaktør på ALT for damerne og redaktør for boligmagasinet ALT Interiør, der udkommer med ALT for damerne og desuden kan købes selvstændigt.

Følg flere grønne tendenser på ALT intertiørs instagram og på Emilysalomon.dk

Jeg er rigtig glad for grønne planter for tiden, fordi de er nemme at mikse ind i indretningen uden at de larmer for meget. Har jeg brug for et midlertidigt farvesplash, køber jeg afskårne blomster.



5. Tænk ud over vindueskarmen og sofabordet

I stedet for kun at have planter i vindueskarmen eller på sofabordet, så ser det flot ud og skaber dimension at have planter i forskellige højder. Brug hylder, gulvet, reoler, borde, vindueskarme til at udstille planterne i forskellige niveauer. Men husk at de, der har brug for meget lys, ikke må gemmes for meget væk.