Østers – en luksusspise for alle
Østers er en skøn spise, men de skal tilberedes ordentligt. Vi viser dig hvordan, og her på ALT.dk kan du finde de bedste opskrifter på østers og tilbehør til. Det gælder alt fra de rå, der skal serveres med citron og til de panerede østers. Begge dele helt perfekte til at servere til nytårsaften.
Østers er og bliver en luksusspise – det er dog langt fra en råvare, alle har forsøgt sig med. Tværtimod har mange forbehold mod den. Det skyldes blandt andet konsistensen. Den er nemlig lettere slimet, og det er tit udelukkende konsistensen, der afskrækker dem, der endnu ikke har forsøgt sig med de ekstravagante skaldyr. Og det er selvom, det traditionelt er champagne, man skyller dem ned med. Alt skal starte et sted – selv smagen for østers – og her på siden er et godt sted at gøre dét. Vi har masser af lækre opskrifter på de karakteristiske skaldyr, og det gælder alt fra den traditionelle, rå udgave og til de lidt mere tilberedte østers.
Med citron og helt rå til årets sidste aften
Østers kommer typisk på bordet til nytår. Og når de gør det, er det typisk i en mere eller mindre rå udgave. Hertil kommer et skvis citron. Det sidste giver et pift til smagen. Me det skyldes også, at de levende østers trækker sig sammen, når de får et par dråber citronsaft.
Østers fra hele landet
Vi kan i Danmark prale af en rigtig god fiskefangst med blandt andet laks, torsk og muslinger. Østers er bestemt er også en del af dén fangst. Og tager du for eksempel en tur nordpå til Limfjorden, kan du sågar fange dem helt selv. Der findes ikke kun én, men faktisk mange forskellige slags østers. De varierer i smag, og smagen afhænger blandt andet af indholdet af salt og mineraler i det farvand, de stammer fra. Når du skal købe østers i Danmark, er det typisk to slags, der møder dig i kølemontren. Det gælder først og fremmest Limfjordsøsters, der også kaldes Belon-østers og stillehavsøsters. I udlandet hedder de også Gigas-østers. Hvis du har limfjordsøster på køl, kan du for eksempel tilberede dem med brunet smør og ribs.
Den sidste af de to, stillehavsøstersen, er vel nok den mest udbredte i de europæiske farvande – og i Danmark har vi en del af dem. Faktisk er Danmark det land i Europa, der har den største bestand af vildtlevende Belon-østers.
Er de rå østers for rå?
Østers er en delikat, men også en temmelig fersk spise. For nogen er det lige i overkanten, men heldigvis er der andre – og lidt mindre rå – måder at tilberede dine østers på. Østers kan for eksempel gratineres eller paneres. Hvis du er vild med en sprød skorpe, kan du prøve kræfter med en omgang panko-panerede østers. Panko er en japansk rasptype, der er noget grovere i konsistensen end den almindelige, danske rasp. Med panko-raspen får dun krumme, der er mere luftig end den, som fås med almindelig rasp. Brødkrummer eller rasp er også en del af opskriften, hvis du skal gratinere dine østers med ost. Se, hvordan med denne opskrift på gratinerede østers. De er helt perfekte til nytårsmiddagen!
Undgå dårlig mave
Hvis ikke du selv været igennem sådan en tur, kender du formentlig en, der har. Den giver opkast, kvalme og dårlig mave, der er lig med rigtig mange ture frem og tilbage til toilettet. Vi taler ikke om influenza, men om omgang madforgiftning, man kan få af dårligt tilberedt skaldyr. Det er alt andet end rart – og betyder oftest, at du næppe har lyst til østers eller skaldyr i meget, meget lang tid efter. For at undgå at du eller dine gæster bliver syge af de ellers delikate østers, er det vigtigt, du har helt styr på tilberedningen. Sæt dig derfor grundigt ind i fremgangsmåden, inden du går i gang med dine østers. Her er særligt én tommelfingerringer, du kan følge. Lugten er her noget af det første, du bør teste ved dine østers. Friske østers dufter af hav, hvorfor det er dén lugt, de skal have. Så snart du har den mindste snert af en lugt, der er forkert, fæl og ufrisk, skal du kassere dine østers.
Skaldyrsopskrifter, der begejstrer
Er du vild med skaldyr? Det er vi rigtigt mange, der er, og udvalget af lækre skaldyrsopskrifter er stort. Du kan finde masser af inspiration til næste gang, du skal lave østers til dig selv, familien og dine gæster, blandt vores mange opskrifter med skaldyr. I samme boldgade som østers er muslinger, der er mindst lige så delikate. Bliv meget klogere på, hvordan du tilbereder muslinger, som dine gæster sent vil glemme – og se blandt andet opskriften på den franske bistroklassiker, moules frites. I denne opskrift er muslingerne serveret med ovnfritter og aioli. Eller hvad med en lækker muslingesuppe? Dén ret får du fire appetitlige bud på herunder: