Muslingesuppe med havtaskekæber
4
Ingredienser
- 4 fladfisk
- 8 havtaskekæber
- 2 kilo muslinger
- peberkorn
- et bundt timian
- et par gulerødder
- smør til blancering
- 8-10 løg
- 3 hele hvidløg
- finthakket persille
- bredbladet persille
- 5 stilke bladselleri
- salt og peber
Sådan gør du
- Start med fiskefond: Fladfisk renses for blod og koges i 2 liter vand i ca. 25 min. sammen med peberkorn og gerne et bundt timian og et par gulerødder. Derefter sies fiskebenene fra.
- Løgene blancheres i smør i en stor gryde med de hele hvidløg, som derefter blendes fint og tilsættes fiskefonden.
- Suppen tilsættes masser af finthakket persille, bredbladet persille og bladselleri, og det hele koger i ca. 30 min. Smag til med salt og peber.
- Rens muslinger med en hård børste under koldt vand, tjek, at de lukker sig, øvrige sorteres fra.
- Hæld de gode muslinger i suppen 5 min. før servering sammen med 1 liter hvidvin. Tjek, at muslingerne åbner sig. De, der ikke gør, skal tages fra.
- Et par minutter før servering kommes havtaskekæbene i. Tilsæt gerne en lille spsk. Pernod i tallerkenen, inden suppen hældes op.
- Suppen serveres uden suppevisk (krydderurter og grøntsager) med muslinger pænt fordelt på hver tallerken og frisk hakket persille over.