Strik selv: Gråt sjal med vifter
Flot strikket sjal i dominoteknik.
***
Gråt sjal med vifter
Str.: Onesize, dame.
Garn: Dansk Pelsuld 8/2 garn, 200 g grå (= bundfarve A) og 100 g hvid (= mønsterfarve B) fra Dansk Pelsuld.
Kvalitet: 100 % uld fra gotlandske får. 100 g = ca. 390 meter.
Pinde: Rundp nr. 5 (80 cm).
Strikkefasthed: 16 m og 36 p i retstrik på p nr. 5 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde. Den angivne garnmængde svarer ret præcist til forbruget ved denne strikkefasthed. Strikker du løsere, skal du således bruge lidt mere garn af bundfarven.
Bemærk: Først strikkes viftekanten. De 22 basisvifter og spidsviften strikkes enkeltvis, og derefter strikkes de sammen til en lang sammenhængende række ved hjælp af mellemvifterne. Til slut samles masker op langs viftekanten, og selve sjalet strikkes.
S-opslagning: Denne opslagning sikrer, at opslagskanten ikke kommer til at stramme. Lav en startmaske i begyndelsen af garnenden. Sæt p med masken over i venstre hånd, og strik m op, ligesom man strikker en retmaske. Fortsæt med at strikke op, og sæt m over på venstre p, indtil det ønskede antal m er strikket op.
Strikkehæftning: Bruges ved hyppige farveskift for at undgå at hæfte en masse ender efter strikningen. Bryd garnet, så garnenden er ca. 20 cm lang. Strik den første m med den nye farve. Slip igen den nye farve, og sæt begge løse garnender over fingrene, som om der skulle strikkes videre med dem. Den nye farve holdes over både pegefinger og langemand, og under ring- og lillefinger. * Før pinden ind under den løse ende, og strik m med den nye farve. Før pinden over den løse ende, og strik næste m med den nye farve. Der gentages fra stjernen, til der er strikket ca. 10 m. Der er nu hæftet ender, usynligt fra retsiden. Klip enderne af ca. 1 cm ude, men først efter et par pindes strikning.
Kantmasker: Tag første m r løs af, og strik sidste m vr på alle p gennem hele arb. Læses som 1 + 1. Markering af sjalets midtermaske: På sjalets retside strikkes de 3 midterste m sammen. Det kan være svært at holde rede på, hvornår man er kommet til midtermasken. Lav derfor en garnløkke i en kontrastfarve, og sæt den omkring p efter de 3 midterste m, set fra retsiden. Tag løkken af p, når de 3 m er strikket sm, strik 1 r, sæt løkken om p igen, og strik videre. Når der på næste retsidepind skal strikkes 3 m sm, er det nemt at holde rede på, at løkken kommer lige efter de 3 midter-m. Fortsæt med at flytte løkken 1 m til venstre efter sammenstrikningen. Alle start-p i hele arb er vr-siden.
Viftekant: Basisvifte: Slå 31 + 1 + 1 m op med farve A, og strik efter diagram.
Spidsvifte: Slå 47 + 1 + 1 m op med farve A, og strik efter diagram.
Mellemvifte: Saml 31 + 1 + 1 m op i kanten af 2 basisvifter fra retsiden (1 + 15 +1 + 15 + 1) med farve A, og strik efter diagram. De sidste 5 m sættes i hvil på en sikkerhedsnål. Der strikkes i alt 22 basisvifter, 22 mellemvifter og 1 spidsvifte. Dvs., at der laves 1 lang sammenhængende række af vifter, med spidsviften i midten.
Sjalet: Saml i alt 429 m op fra retsiden af viftekanten på rundp nr. 5 med farve A. Start opsamlingen i spidsen af den yderste basisvifte. Strik retstrikning. På 2. p lukkes de første og de sidste 17 m løst af. Bryd garnet. Der er nu 395 m tilbage på p. Fra 2.
p strikkes hhv. før og efter kantmasken 2 m r sm på hver p. Samtidig tages ind omkring den midterste m på retsiden således: 2 m tages løs af, strik 1 m r, træk de løse m over den strikkede m. Når der er 3 m tilbage på p, tages 1 m r løs af, 2 m strikkes r sm og trækkes gennem den løse m. Bryd garnet.
Se diagrammet til gråt sjal med vifter her
Hendes Verden nr. 4/2011
► SE OGSÅ: Hækle selv: Fint hæklet sort sjal
► SE OGSÅ: Smukt sjal i striber
Populære strikkeopskrifter
-
Grundopskrift på strømper
-
Sokkeskolen - Lær at strikke sokker
-
Skøn retro: Strik en feminin bluse
-
Strik selv: Råhvide sokker til de små
-
Strik selv: Lun halsedisse
-
Stribet djævlehue
-
Strikkeopskrifter: Cardigan og tæppe til baby
-
Strik selv: Sød buksedragt
-
Nissehue strikkeopskrift: Sådan laver du en sød strikket nissehue
-
Strik selv: Sød buksedragt med mønsterbort til baby
-
Strik selv: Lun køreposedragt
-
Lune hjemmestrikkede sokker til de allermindste
► SE OGSÅ: Strik selv: Flot sjal med hulmønster