Det store efterårshoroskop: Løven

Hvor fører livet dig hen i årets sidste tre måneder, og hvad kan du selv gøre for at påvirke retningen? Tjek her, hvad stjernerne siger om Løvens arbejde, relationer og velvære.

Løven – 23. juli - 22. august

Arbejde

Træd et skridt tilbage, og gør status. Der er sket meget på karrierefronten i løbet af året, og det er nu tid til at bygge videre på de beslutninger, du allerede har truffet. Hvis du er utilfreds med noget, er det vigtigt, du handler på det og foretager de nødvendige ændringer. Du har mange gode ressourcer, så der er ingen grund til at være passiv.

Kærlighed & familie

Fungerer dit parforhold ikke, er det tid til at træffe en beslutning. Selvom et brud kan være meget smertefuldt, især for familien, bliver problemerne kun værre, hvis de ignoreres. Hvis du ønsker at få dit parforhold tilbage på rette spor, må du og din partner investere tid og energi i det. I et nyt forhold er fysisk tiltrækning særligt vigtigt for dig.

Sundhed & velvære

Personlig udvikling er afgørende for dig, og du har brug for tid alene til at reflektere og bearbejde dine tanker. Stilstand gør dig frustreret, så det er vigtigt, at dine omgivelser er åbne for forandring og giver dig plads til at vokse. Det er i orden, at du stiller krav, men det er lige så vigtigt, at du lytter til dem omkring dig. Din udvikling sker også gennem den feedback, du modtager fra dine nære.

Efterårets bedste råd: Find ny inspiration ved at prøve noget, du aldrig har prøvet før, og træd ud af din komfortzone.