Det store efterårshoroskop: Vædderen

Hvor fører livet dig hen i årets sidste tre måneder, og hvad kan du selv gøre for at påvirke retningen? Tjek her, hvad stjernerne siger om Vædderens arbejde, relationer og velvære.

Vædderen – 21. marts - 19. april

Arbejde

Der kan opstå dramaer på dit arbejde, som kan presse dig til at træffe forhastede beslutninger. Et nyt jobtilbud vil dukke op, men det er vigtigt, at du tager dig tid til at tænke det grundigt igennem, selvom det meget vel kan være det rette for dig. Du får mulighed for at lære noget nyt, og det er lettere for dig end normalt at tilegne dig ny viden.

Kærlighed & familie

Hvis du er single, kan du møde en ny partner, enten på en rejse eller gennem dit arbejde. Til en start kan du vælge at holde det på venskabelig basis. Er du i et forhold, så fokusér på at forbedre kommunikationen mellem jer. Det er vigtigt, I taler om fælles mål og ønsker, da det ikke kun vil styrke jeres forhold, men også smitte positivt af på hele familien.

Sundhed & velvære

Du vil bruge meget tid på at reflektere over tingene og gøre status, især i starten af perioden. Der opstår et behov for at redefinere dig selv, hvilket vil være positivt, da det vil styrke din selvtillid, gøre dig mentalt stærkere og gladere. Som en del af denne proces vil dit selvbillede ændre sig, hvilket vil have en positiv indvirkning på dine relationer, både de eksisterende og de kommende.

Efterårets bedste råd: Planlægger og strukturerer du din hverdag og tid, så når du dine mål og skaber ro.